Besluttet 6. oktober, Klima- og Miljøudvalget, Odense
Igangsættelse af miljøvurdering af udvidelsen af erhvervsbyggeriet i Højme
Denne sag handler om at igangsætte en miljøvurdering af udvidelsen af DL F Seeds A/S's erhvervsbyggeri i Højme. Kompetencen til at igangsætte processen ligger hos Klima- og Miljøudvalget. Klima- og Miljøforvaltningen er myndighed for miljøvurderingen og står for processen.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Odense Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Klima- og Miljøudvalget godkender indstillingen. Sagsfremstilling DLF Seeds A/S har ansøgt om, at der gennemføres en miljøvurdering af udvidelsen af virksomhedens erhvervsbyggeri i Højme. Kompetencen til at igangsætte processen i sagen ligger hos Klima- og Miljøudvalget. Forvaltningen anbefaler, at processen igangsættes. Baggrund DLF Seeds A/S ønsker at udvide sine eksisterende faciliteter i Højme.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Hvad kan du gøre?
- Hold øje med høringen
- Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på odense.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Klima- og Miljøforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at miljøvurderingen af udvidelsen af DLF Seed A/S' erhvervsbyggeri i Højme igangsættes med indledende høring af offentligheden.
Økonomi
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.
Beslutning
Klima- og Miljøudvalget godkender indstillingen.
Sagsfremstilling DLF Seeds A/S har ansøgt om, at der gennemføres en miljøvurdering af udvidelsen af virksomhedens erhvervsbyggeri i Højme. Kompetencen til at igangsætte processen i sagen ligger hos Klima- og Miljøudvalget. Forvaltningen anbefaler, at processen igangsættes.
Baggrund
DLF Seeds A/S ønsker at udvide sine eksisterende faciliteter i Højme. Udvidelsen omfatter opførelse af lagerbygninger samt et læsseområde i direkte tilknytning til DLF Seeds A/S' eksisterende virksomhed på Højmevej 12. Udvidelsen skal understøtte virksomhedens håndtering, oplagring og distribution af færdigvarer samt sikre en funktionel og effektiv drift af logistikken omkring opbevaring og pakning af græsfrø. Udvidelsen vil ske mod syd inden for en matrikel, der pt. ejes af Odense Kommune.
Projektområdet er i den gældende kommuneplan udlagt til erhvervsområde. Samtidig med miljøkonsekvensvurderingen af projektet udarbejdes der en lokalplan for området. Hvis planforslaget vedtages, overgår planområdet fra landzone til byzone. By- og Kulturforvaltningen gennemfører en miljøvurdering af planforslaget, og denne vil blive koordineret med miljøkonsekvensvurderingen af projektet.
Vurdering efter miljøvurderingsloven
Klima- og Miljøforvaltningen har, som miljøvurderingsmyndighed, ansvaret for den overordnede proces samt for, at miljøvurderingen lever op til lovens krav og kvalitet. Klima- og Miljøforvaltningen vurderer, at projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2,
som angiver projekttyper, der kræver en forudgående screening for at afgøre, om projektet kan forventes at medføre en væsentlig påvirkning af miljøet og dermed skal miljøvurderes.
Projektet berører kendte yngle- og rasteområder for flagermus, som er omfattet af en streng beskyttelse efter habitatdirektivet.
Realisering af projektet forudsætter, at disse yngle- og rasteområder fjernes. Dette udgør efter miljøvurderingsloven en væsentlig påvirkning, der skal belyses nærmere, før der kan meddeles tilladelse til projektet.
Bygherre har derfor anmodet om, at der igangsættes en frivillig miljøvurdering af projektet. De sandsynlige og væsentlige miljøpåvirkninger, der forventes belyst i miljøvurderingen, omfatter påvirkninger af biologisk mangfoldighed, vandmiljø, herunder overfladevand og terrænnære grundvandsforekomster, støj og vibrationer i anlægsfasen, trafikafvikling og trafiksikkerhed samt beredskabsforhold.
Ovenstående er beskrevet nærmere i det vedhæftede bilag.
Miljøvurderingsprocessen
Udvalget skal træffe beslutning tre steder i processen: før første høring (denne sag), før anden høring og ved den endelige tilladelse.
1. Første offentlighedsfase Processen påbegyndes med en høring af borgere og myndigheder. Her indsamles idéer til, hvad rapporten skal belyse. Formålet er at indsamle idéer til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapporten, samt forslag til eventuelle justeringer af projektet.
2. Afgrænsningsudtalelse På baggrund af høringen udarbejder forvaltningen en afgrænsningsudtalelse til bygherren. Den fastlægger, hvilke miljøforhold rapporten skal omfatte.
3. Udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport Bygherren udarbejder rapporten med beskrivelse af projektets forventede miljøpåvirkning samt forslag til tiltag, der kan reducere projektets eventuelle væsentlige negative konsekvenser.
4. Gennemgang i forvaltningen og udkast til tilladelse Forvaltningen vurderer rapporten og sikrer, at den opfylder kravene i miljøvurderingsloven. Samtidig udarbejdes et udkast til tilladelsen.
5. Anden offentlighedsfase Miljøkonsekvensrapporten og tilladelsesudkastet forelægges udvalget til godkendelse, inden materialet sendes i offentlig høring. Efter høringen indarbejdes bemærkninger i tilladelsen.
6. Endelig politisk beslutning om tilladelse Sagen forelægges udvalget til beslutning om, hvorvidt der kan meddeles tilladelse til projektet.
Klima- og Miljøudvalgets handlemuligheder i sagen
Klima- og Miljøudvalget kan:
Vælge at sætte miljøvurderingsprocessen i gang. Vælge at komme med forslag til undersøgelser, som bør indgå i miljøkonsekvensrapporten. Vælge ikke at sætte miljøvurderingsprocessen i gang.
På baggrund af de oplysninger, som bygherre har stillet til rådighed, anbefaler Klima- og Miljøforvaltningen, at miljøvurderingsprocessen igangsættes. Processen skal sikre, at projektets væsentlige miljøpåvirkninger belyses, og at der tilvejebringes et fyldestgørende grundlag for den videre behandling og beslutning om projektet.
Kilde: Odense Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.