Drøftelse af forslag til styrket kvalitetsopfølgning i ældreplejen

Indstilling

Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med løbende valid anvendelsesorienteret kvalitetsopfølgning.

Sagsfremstilling

Sagsfremstillingen indeholder afsnit om
Forvaltningens arbejde med løbende kvalitetsopfølgning på hjemmehjælpsområdet. Mulige modeller for det fremadrettede arbejde med løbende valid anvendelsesorienteret kvalitetsopfølgning.
Forvaltningens arbejde med løbende kvalitetsopfølgning på hjemmehjælpsområdet
Kvalitetsopfølgning er i dag en del af en række indsatser, arbejdsgange og styringsredskaber på tværs af forvaltningen. Formålet er løbende at følge op på, om indsatserne understøtter borgernes behov og mål, samt at skabe grundlag for læring, kvalitetsudvikling og ledelsesmæssig opfølgning. Forvaltningen råder over en bred vifte af datakilder, som tilsammen giver et billede af kvaliteten

på ældreområdet. Datakilderne kan overordnet opdeles i borgeroplevet kvalitet, faglig kvalitet og patientsikkerhed samt drifts- og ledelsesdata.
Borgeroplevet kvalitet
Den borgeroplevede kvalitet følges bl.a. gennem klager og henvendelser fra borgere og pårørende med vigtig viden om oplevede udfordringer og forbedringsmuligheder. Borgerperspektiver indsamles også gennem diverse tilsyn fra eksempelvis Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor der blandt andet er fokus på borgernes oplevede kvalitet, trivsel og selvbestemmelse. Hertil kommer de nationale brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet, som gennemføres hver andet år og giver systematisk viden om borgernes oplevelse af kvaliteten i hjemmeplejen.
Faglig kvalitet og patientsikkerhed
Forvaltningen følger samtidig kvaliteten gennem en række datakilder med fokus på faglig kvalitet og patientsikkerhed. Det gælder blandt andet resultater fra ældretilsyn, sundhedsfaglige tilsyn og andre faglige tilsyn, som giver indsigt i, om indsatserne lever op til gældende krav og faglige standarder.
Der arbejdes også systematisk med registrering og opfølgning på utilsigtede hændelser (UTH). Hertil kommer forskellige ledelsesinformationsrapporter med data om blandt andet medicinhåndtering og fald, som bidrager til at identificere risici og forbedringsområder.
Drifts- og ledelsesdata
Som supplement til de borger- og fagligt orienterede datakilder anvender forvaltningen en række drifts- og ledelsesdata. Det omfatter blandt andet kontinuitetsdata, som belyser, hvor mange forskellige medarbejdere den enkelte borger møder i hverdagen, samt data om sygefravær, personaleomsætning, aktivitet og økonomi.
Disse oplysninger giver vigtig viden om de organisatoriske rammer omkring indsatsen og kan være med til at forklare udviklinger i både borgeroplevet og faglig kvalitet.
Mulige modeller for det fremadrettede arbejde med løbende valid anvendelsesorienteret kvalitetsopfølgning
Dette afsnit beskriver en række modeller for, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med kvalitetsopfølgning. Model 2 og 3 har været præsenteret for det daværende Ældre- og Handicapudvalg i 2023. De to modeller skal derfor tages med dette forbehold.
I skemaet er der et overblik over modellerne og i bilaget er der en uddybende beskrivelse.

Økonomi

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Beslutning

Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget drøftede sagen. Udvalgsmedlemmerne Jeppe Larsen (A) og Signe Vedersø Keldorff (O) deltog ikke i mødet.