Odense
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 7. oktober, By- og Kulturudvalget, Odense

Evaluering af By- og Kulturforvaltningens sagsbehandlingstider 2026

Denne sag handler om den årlige evaluering af By- og Kulturforvaltningens offentliggjorte sagsbehandlingstider.

Kort fortalt

Hvem
By- og Kulturudvalget, Odense Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender forvaltningens forslag til ændringer af sagsbehandlingstiderne, som beskrevet i sagsfremstillingen.

Sagsfremstilling

På Odense Kommunes hjemmeside har By- og Kulturforvaltningen oplyst

På Odense Kommunes hjemmeside har By- og Kulturforvaltningen oplyst sagsbehandlingstiderne på forskellige af forvaltningens sagsområder. Forvaltningen har foretaget den årlige evaluering af de offentliggjorte sagsbehandlingstider, og fremsætter på den baggrund forslag til følgende ændringer:
Kørsel med borgere
På følgende områder for kørsel med borgere forventer forvaltningen, at sagsbehandlingstiden kan reduceres gennem løbende optimering af arbejdsgange, tilpasning af ansøgningsskemaer, så nødvendige oplysninger modtages tidligere i processen, samt øget anvendelse af digitale løsninger, der kan understøtte indhentning og behandling af relevante oplysninger fra andre systemer. På den baggrund er målsætningen at nedbringe sagsbehandlingstiden i 2027:
Kørselsordning for svært bevægelseshæmmede, hvor sagsbehandlingstiden forventes reduceret fra 3 uger til 2 uger. Fritidskørsel for borgere med demensdiagnose, hvor sagsbehandlingstiden reduceres fra 3 uger til 2 uger. Kørsel til læge og speciallæge, hvor sagsbehandlingstiden reduceres fra 4 uger til 2 uger.
Lokalplan, Byggesag og BBR:
Lejlighedsnedlæggelse
Sagsbehandlingstiden foreslås fastsat til 2 uger, da en frist på 1 uge vurderes at være for restriktiv for denne sagstype. En sagsbehandlingstid på 14 dage vurderes fortsat at være kort, samtidig med at den understøtter en mere realistisk forventningsafstemning over for modtageren og skaber større gennemsigtighed om den tid, der kan forventes til sagens behandling.
Øvrige sagsområder
Alle øvrige offentliggjorte sagsbehandlingstider på By- og Kulturforvaltningens sagsområder er fortsat gældende. Bilag med oversigt over By- og Kulturforvaltningens nuværende og fremtidige sagsbehandlingstider er vedlagt sagen.

Økonomi

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen. Udvalgsmedlem Araz Khan (I) deltog ikke i mødet.

Kilde: Odense Kommune, By- og Kulturudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.