Forslag fra Reza Javid (Ø) - Ungeråd

Indstilling

FRA FORSLAGSSTILLER
Enhedslisten Odense indstiller:
1. At Odense Byråd beslutter at etablere et Ungeråd som et permanent, demokratisk

organ med mangfoldig repræsentation af unge i kommunen. Ungerådet
sekretariatsbetjenes af Borgmesterforvaltningen, som varetager den administrative
og praktiske understøttelse af rådets arbejde.
2. At Borgmesterforvaltningen efter dialog med ungdomsorganisationer, foreninger og
relevante aktører udformer forskellige modeller for etablering af Ungerådet i Odense
Kommune, som fremlægges til politisk beslutning i Økonomiudvalget.

Forvaltningens belysning
Odense Byråd har ikke tidligere behandlet eller truffet beslutning om etablering af et ungeråd i
Odense Kommune. Inddragelse af unge har dog gennem de seneste år været et prioriteret
tema i Odense Kommune som led i arbejdet med byrådets ambition fra Budget 2020 om, at
borgerinddragelse skal være et særkende for Odense Kommune. Det ekstraordinære fokus på
børn og unge har resulteret i, at Odense Kommune i 2023 blev kåret som årets
ungdomskommune af Dansk Ungdoms Fællesråd.
Inddragelse af unge i lokaldemokratiet

Inddragelse af unge er et væsentligt element i arbejdet med at styrke det lokale demokrati, og
nyere undersøgelser peger på et behov for at styrke unges muligheder for at deltage i og få
erfaring med demokratiet.
En analyse fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at knap halvdelen af de unge har en lav
demokratisk selvtillid. Det betyder, at de i mindre grad oplever at kunne forstå politiske sager
og spørgsmål, at have noget at bidrage med og at have politiske holdninger, der er værd at
lytte til (Dansk Ungdoms Fællesråd, 2026). Ungdommens Demokratibarometer peger samtidig
på et potentiale for større engagement blandt unge. Tre ud af ti unge vil gerne engagere sig
mere i samfundet, end de gør i dag. Undersøgelsen viser desuden, at unges demokratiske
engagement ikke alene kommer til udtryk gennem traditionelle demokratiske deltagelsesformer
som partier og foreninger, men også gennem mere hverdagsnære initiativer og fællesskaber
(Ungdomsbureauet, 2026).
Undersøgelserne peger dermed på et potentiale for at styrke forbindelsen mellem unges
engagement og deres muligheder for at deltage i de etablerede demokratiske processer. Et
ungeråd kan i den sammenhæng være en formaliseret kanal til kommunale og politiske
dagsordener og dermed øge de unges muligheder for demokratisk indflydelse, hvilket i sidste
ende kan medvirke til at styrke den demokratiske selvtillid.
Erfaringer fra andre kommuner

Borgmesterforvaltningen har i forbindelse med sagen indhentet erfaringer og inspiration fra
andre kommuner og relevante aktører på området, herunder Aarhus Kommune, Aalborg
Kommune og Københavns Kommune samt Netværket af Ungdomsråd.
Erfaringerne peger på, at det er afgørende at få afklaret, hvilken rolle et ungeråd forventes at

få. Eksempelvis om ungerådet skal agere formelt høringsorgan i forbindelse med relevante
politiske beslutninger. Eller om ungerådet først og fremmest skal være et forum, hvor unge kan
få indblik i og erfaring med de demokratiske processer.
I forlængelse heraf peger erfaringerne ligeledes på, at ungeråd kan organiseres på en række
forskellige måder i forhold til rekruttering, sammensætning, mødefrekvens,
sekretariatsbetjening og økonomi.
Erfaringerne viser herudover, at etablering og drift af et ungeråd kræver betydelig
sekretariatsunderstøttelse. Flere kommuner oplever, at rekruttering er vanskelig, og anvender
derfor ressourcer på information og kontakt til blandt andet uddannelsesinstitutioner. Samtidig
kræver det administrativ understøttelse at skabe en relevant kobling til kommunale og politiske
dagsordener samt understøtte de unges muligheder for at kvalificere og formidle deres input.
Omfanget af sekretariatsunderstøttelsen vil afhænge af den konkrete model for et ungeråd.
Mulighed for videre arbejde med ungeråd i Odense

Såfremt byrådet ønsker at arbejde videre med etableringen af et ungeråd, anbefaler
Borgmesterforvaltningen derfor, at der udarbejdes en særskilt sag med forslag til en konkret
model for et ungeråd. Modellen vil tage afsæt i OECD’s principper for god deliberativ
borgerinddragelse og den metodiske tilgang til borgerråd.
De unge vil samtidig blive inddraget som meddesignere af modellen. I udviklingen af modellen
vil Borgmesterforvaltningen desuden inddrage relevante organisationer som fx Headspace og
SIND med henblik på at styrke mulighederne for, at også unge i sårbare positioner bliver
repræsenteret i ungerådets arbejde.
Borgmesterforvaltningen forventer at kunne forelægge sagen for Økonomiudvalget og Odense
Byråd i første kvartal 2027.