Spring til indholdet
Odense
Skift kommune
KøbenhavnOdenseAlle kommuner

På dagsordenen 24. november, Beskæftigelses- og Socialudvalget, Odense

Omgørelsesprocenter for sagsbehandling (Danmarkskortet)

Kort fortalt

Hvem
Beskæftigelses- og Socialudvalget, Odense Kommune
Hvornår
Tirsdag 24. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Er noget forkert her? Skriv til os

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 24. november 2026. Du finder dem på odense.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Sundheds-,
Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet
tager Odense Kommunes omgørelsesprocenter til efterretning.

Sagsfremstilling

Danmarkskortet og Byrådets rolle

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Sundheds-, Omsorgsog Forebyggelsesforvaltningen orienterer med denne sag Byrådet om Ankestyrelsens
omgørelsesprocenter for Odense Kommune på socialområdet i 2025.

Byrådet skal efter retssikkerhedslovens § 79 b behandle Danmarkskortet hvert år.
Behandlingen giver Byrådet mulighed for at følge udviklingen og forvaltningernes arbejde med
kvaliteten i sagsbehandlingen. Byrådet kan samtidig tage stilling til, om udviklingen giver
anledning til yderligere initiativer. Kravet om, at Byrådet skulle tage stilling til behovet for en
handlingsplan, blev ophævet fra 1. januar 2025.
Sådan skal tallene forstås

Danmarkskortet omfatter de kommunale afgørelser på socialområdet, som borgere har klaget
over, og som Ankestyrelsen har behandlet. Ankestyrelsen kan stadfæste kommunens
afgørelse, ændre eller ophæve den eller sende sagen tilbage til kommunen til ny behandling.
Det sidste kaldes en hjemvisning. En stadfæstelse af en afgørelse er når Ankestyrelsen er enig
i kommunens afgørelse, som dermed fastholdes uændret.
Omgørelsesprocenten dækker samlet over de afgørelser, som Ankestyrelsen ændrer, ophæver
eller hjemviser. En hjemvisning betyder ikke nødvendigvis, at kommunen er nået frem til et
forkert resultat. Ankestyrelsen kan eksempelvis hjemvise en sag, hvis kommunen ikke har
oplyst den tilstrækkeligt.
For borgeren betyder en hjemvisning, at kommunen skal behandle sagen igen. Det kan
forlænge sagsforløbet og dermed tiden, før borgeren får en endelig afklaring. Samtidig
medfører det yderligere sagsbehandling for kommunen. Derfor er det vigtigt både for borgeren
og kommunen, at forvaltningerne oplyser sagerne tilstrækkeligt og træffer tydeligt begrundede
afgørelser.
Omgørelsesprocenten skal samtidig læses med to vigtige forbehold:
Den omfatter kun de afgørelser, som borgere har klaget over, og som Ankestyrelsen har
behandlet. I 2025 var det 249 afgørelser, mens Odense Kommune hvert år træffer flere
tusinde afgørelser på socialområdet.
En afgørelse kan bestå af flere dele. Hvis Ankestyrelsen eksempelvis stadfæster flere
dele, men hjemviser én del, registrerer Ankestyrelsen hele afgørelsen som hjemvist.
Omgørelsesprocenten giver derfor vigtig viden om de sager, som borgere klager over, men kan
ikke stå alene som mål for kvaliteten af kommunens samlede sagsbehandling.
Danmarkskortet består af tre kort, der viser omgørelsesprocenterne for:
Socialområdet generelt, hvori alle bestemmelser efter Serviceloven og Barnets lov med
kommunal klageadgang indgår.
Børnehandicapområdet, der omhandler specifikke bestemmelser efter Barnets lov for
børn og unge under 18 år, herunder blandt andet pasningstilbud, personlig hjælp og
ledsagelse.
Voksenhandicapområdet, der omhandler specifikke bestemmelser efter Serviceloven for
voksne over 18 år, herunder borgerstyret personlig assistance, ledsagelse eller
kompensation for udgifter som følge af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Udviklingen i Odense Kommune

I 2025 behandlede Ankestyrelsen 249 klager over afgørelser fra Odense Kommune på
socialområdet. Omgørelsesprocenten steg fra 43 % i 2024 til 54 % i 2025. På landsplan steg
den fra 45 % til 47 % Udviklingen i Odense er dermed mere markant end udviklingen på
landsplan.
Udviklingen er forskellig på tværs af områderne. På voksenhandicapområdet steg
omgørelsesprocenten fra 37 % til 59 %. På børnehandicapområdet faldt den fra 68 % til 62 %,
mens landsgennemsnittet på området steg fra 49 % til 59 %.
Forvaltningernes gennemgang af de omgjorte sager peger blandt andet på sagsoplysning,
begrundelser og inddragelse af børn og unge som områder, der kræver særlig
opmærksomhed. Forvaltningerne arbejder derfor løbende med at lære af Ankestyrelsens
afgørelser og styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.
I nedenstående tabel ses udviklingen i omgørelsesprocenten de seneste år i 6-byerne og på
landsplan.
Tabel 1. Udviklingen i omgørelsesprocenten for 6-byerne og på landsplan 2023-2025
Kommune
Esbjerg

København

Odense

Randers

Aalborg

Aarhus

Landsplan

Omgørelsesprocenten i Odense steg med 11 procentpoint fra 43 % i 2024 til 54 % i 2025. På
landsplan steg den med 2 procentpoint til 47 %. Udviklingen varierer mellem de øvrige 6byer.
Voksenhandicapområdet

Voksenhandicapområdet omfatter borgere i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og
Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen. Det omfatter blandt andet borgere, der
modtager borgerstyret personlig assistance, ledsagelse eller kompensation for udgifter som
følge af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
På voksenhandicapområdet steg omgørelsesprocenten i Odense fra 37 % i 2024 til 59 % i
2025. Det er en stigning på 22 procentpoint. På landsplan steg omgørelsesprocenten i samme
periode fra 40 % til 43 %.

Tabel 2. Udviklingen i omgørelsesprocenten inden for voksenhandicapområdet for Odense
Kommune 2023-2025
Voksenhandicap
Klagebehandlede sager i
alt

Ændrede/ophævede

Hjemviste

Stadfæstelsesprocent

Omgørelsesprocent landsplan

Omgørelsesprocent

Det er værd at bemærke, at alle de omgjorte afgørelser på voksenhandicapområdet i 2025 blev
hjemvist. En hjemvisning betyder, at kommunen skal behandle sagen igen. For borgeren kan
det betyde et længere sagsforløb og længere tid frem mod en endelig afklaring.
Børnehandicapområdet

Børnehandicapområdet omfatter børn og unge i Børn- og Ungeforvaltningen og
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Børn- og Ungeforvaltningen varetager området for 014-årige, mens Beskæftigelses- og Socialforvaltningen varetager området for unge fra 15 år.
Området omfatter blandt andet pasningstilbud, personlig hjælp og ledsagelse.
På børnehandicapområdet er udviklingen anderledes. Omgørelsesprocenten i Odense faldt fra
68 % i 2024 til 62 % i 2025. Samtidig steg landsgennemsnittet fra 49 % til 59 %. Forskellen
mellem Odense og landsplan blev dermed væsentligt mindre i 2025.
Særligt vedrørende barnets lov

Barnets lov trådte i kraft den 1. januar 2024. Med loven er der blandt andet et skærpet fokus på
børn og unges ret til at blive hørt og inddraget i deres egen sag. Ankestyrelsen har
efterfølgende gennem principmeddelelser præciseret, hvordan reglerne om inddragelse skal
anvendes i praksis og at det gælder alle børn både med uden og med funktionsnedsættelser i
alle grader. Særligt på børnehandicapområdet har der siden barnets lov trådte i kraft skullet
udvikles nye metoder til god børneinddragelse, og der har været behov for udvikling og
løbende træning af rådgivernes kompetencer.
Manglende eller utilstrækkelig inddragelse af barnet kan medføre, at en afgørelse hjemvises
eller vurderes ugyldig. Børn- og Ungeforvaltningen samt Beskæftigelses- og
Socialforvaltningen har derfor løbende skærpet fokus på, at børn og unge bliver inddraget

direkte i sagsbehandlingen, og at deres holdninger og synspunkter fremgår af sagen.
Tabel 3. Udviklingen i omgørelsesprocenten inden for børnehandicapområdet for Odense
Kommune 2023-2025
Børnehandicap
Klagebehandlede sager i
alt

Ændrede/ophævede

Hjemviste

Stadfæstelsesprocent

Omgørelsesprocent landsplan

Omgørelsesprocent

Forvaltningernes resultater og opfølgning

Socialområdet er delt mellem tre forvaltninger i Odense Kommune. De følgende afsnit viser
udviklingen i de enkelte forvaltninger, de væsentligste årsager til omgørelserne, og hvordan
forvaltningerne følger op for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Ankestyrelsen behandlede 71 afgørelser fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i 2025.
Omgørelsesprocenten steg fra 41 % i 2024 til 62 % i 2025. Både antallet af klagebehandlede
afgørelser og omgørelsesprocenten steg dermed efter et fald året før.
Tabel 4. Udviklingen i omgørelsesprocenten i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen 20232025
Beskæftigelses- og
Socialforvaltningen
Klagebehandlede sager i
alt

Ændrede/ophævede

Hjemviste

Omgørelsesprocent

Stadfæstelsesprocent

Af de 71 klagebehandlede afgørelser vedrørte 45 barnets lov. Ankestyrelsen stadfæstede 17,
hjemviste 15 og ændrede eller ophævede 13. De øvrige 26 afgørelser vedrørte serviceloven.
Her stadfæstede Ankestyrelsen 10, hjemviste 14 og ændrede eller ophævede to.
Beskæftigelses- og Socialforvaltningens gennemgang viser, at omgørelserne hovedsageligt
skyldes, at sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyst eller begrundet. I sager efter barnets lov
har utilstrækkelig inddragelse af barnet også været en væsentlig årsag.
En væsentlig del af de omgjorte sager efter både barnets lov og serviceloven vedrører
desuden kompensationsydelse efter henholdsvis § 86 i barnets lov og § 100 i serviceloven.
Kompensationsydelsen skal dække de ekstra udgifter, som borgere med varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har som følge af deres funktionsnedsættelse.
Ankestyrelsen har skærpet fokus på kommunernes pligt til at foretage en helhedsvurdering i
sager om kompensation. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt, at forvaltningen vejleder
borgeren om muligheden for hjælp efter anden lovgivning. Forvaltningen skal også konkret
vurdere, om borgeren kan få relevant hjælp efter andre bestemmelser, inden den træffer
afgørelse om kompensationsydelse. Det gælder også, hvis borgeren ikke selv har ansøgt om
hjælpen efter den anden bestemmelse.
Hvis en borger for eksempel søger om kompensationsydelse efter servicelovens § 100, skal
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen også vurdere, om borgerens behov kan dækkes af
eksempelvis et behandlingstilbud efter servicelovens § 102. Det gælder, selv om borgeren ikke
selv har søgt om hjælp efter servicelovens § 102.
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen tilpasser sagsbehandlingen på voksenområdet til
denne praksis og er i dialog med Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen om
den. Forvaltningerne ser indtil videre ikke samme problemstilling på børne- og ungeområdet.
Den 1. september 2025 trådte nye regler om kompensationsydelsen i kraft. Reglerne skal
skabe et mere ensartet og gennemskueligt grundlag for beregningen af ydelsen, som tidligere i
højere grad byggede på skøn. Alle omgjorte afgørelser om kompensationsydelse i denne
afrapportering blev truffet inden de nye regler trådte i kraft.
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen iværksatte i efteråret 2024 en række tiltag for at styrke
kvaliteten i afgørelserne. Forvaltningen har blandt andet:
styrket den juridiske sparring på områder med høje omgørelsesprocenter
samlet sager om forældrebetaling hos medarbejdere med særlig viden på området
styrket sparringen mellem nye og erfarne medarbejdere
øget fokus på tydelige begrundelser i afgørelserne.
Resultaterne for 2025 kan endnu ikke vise den fulde virkning af tiltagene. De afgørelser, som

Ankestyrelsen behandlede i 2025, blev oprindeligt truffet i perioden fra efteråret 2023 til
efteråret 2025. Tiltagene fra efteråret 2024 kan derfor kun have påvirket en del af afgørelserne.
Omgørelsesprocenten er dog fortsat forholdsvis høj for de afgørelser, som Beskæftigelses- og
Socialforvaltningen traf i 2025.
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen fortsætter derfor de iværksatte tiltag og arbejder
systematisk med arbejdsgange og ledelsestilsyn for at sikre lovmedholdelige afgørelser og den
nødvendige dokumentation i sagerne.
På voksenområdet har forvaltningen desuden etableret et tværgående kompetence- og
sparringsforløb om voksenudredningsmetoden VUM 2.0. Metoden understøtter det
socialfaglige arbejde fra udredning og afgørelse til indsats og opfølgning.
På børne- og ungeområdet arbejder Beskæftigelses- og Socialforvaltningen løbende med
kompetenceudvikling og faglig sparring med særligt fokus på, hvordan børn og unge inddrages
i deres egen sag.
Børn- og Ungeforvaltningen

Ankestyrelsen har behandlet 80 afgørelser, der hører hjemme i Børn- og Ungeforvaltningen i
Tabel 5. Udviklingen i omgørelsesprocenten i Børn- og Ungeforvaltningen 2023-2025
Børne- og
Ungeforvaltningen
Klagebehandlede sager i
alt

Ændrede/ophævede

Hjemviste

Stadfæstelsesprocent

Omgørelsesprocent

Omgørelsesprocenten i Børn- og Ungeforvaltningen er steget med 10 procentpoint fra 2023 til
2024 og med yderligere 12 procentpoint fra 2024 til 2025, hvor den steg fra 51 % til 63 %.
Omgørelsesprocenten skal ses i sammenhæng med det samlede antal afgørelser, som Børnog Ungeforvaltningen træffer på området. Hvert år behandles der mange sager på
socialområdet i Odense Kommune. Omgørelsesprocenten siger derfor noget om udfaldet af de
afgørelser, der er blevet påklaget og behandlet af Ankestyrelsen, men ikke om kvaliteten af
forvaltningens samlede sagsbehandling.

Ankestyrelsen behandlede i alt 80 klagesager på Børn- og Ungeforvaltningens område i 2025.
Heraf blev 30 afgørelser stadfæstet, mens 50 afgørelser blev omgjort. Af de omgjorte
afgørelser blev 44 hjemvist til fornyet behandling, mens seks blev ændret eller ophævet. De 80
klagesager fordeler sig på 67 sager på børnehandicapområdet og 13 sager på det øvrige
socialområde. På børnehandicapområdet blev 41 sager omgjort, mens ni sager blev omgjort
på det øvrige socialområde.
Gennemgangen af sagerne viser, at hjemvisningerne navnlig skyldes utilstrækkelig
begrundelse eller oplysning af sagerne samt manglende eller utilstrækkelig inddragelse af
barnet – særligt på børnehandicapområdet.
Børn- og Ungeforvaltningen arbejder løbende med at styrke kvaliteten og ensartetheden i
sagsbehandlingen. Hos Børn- og Familierådgivningen, som varetager sagsbehandlingen for
børn fra 0 til 14 år med sociale udfordringer eller funktionsnedsættelser, sker det blandt andet
gennem ugentlige faglige sparringsmøder, juridisk gennemgang af genvurderingssager,
ledelsestilsyn, supervision, undervisning og løbende drøftelse af nye afgørelser fra
Ankestyrelsen. Derudover er der gennemført et obligatorisk workshopforløb om inddragelse af
barnet, og den socialfaglige introduktion for nyansatte børnerådgivere har fået et særligt fokus
på direkte inddragelse. Alle genvurderinger skal desuden gennemgås af en teamleder, inden
sagen sendes til Ankestyrelsen.
Som et yderligere læringstiltag gennemgår en jurist og en fagspecialist også sager, hvor
Ankestyrelsen har stadfæstet kommunens afgørelse. Formålet er at identificere, hvad der
kendetegner en fagligt og juridisk solid afgørelse, og udbrede denne læring i organisationen.
Forvaltningen følger op på de identificerede årsager til Ankestyrelsens omgørelser gennem de
beskrevne tiltag med henblik på løbende at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.
Med de beskrevne tiltag vurderer Børn- og Ungeforvaltningen, at der er for fulgt op på Byrådets
beslutning af den 17. december 2025 om at iværksætte de mest hensigtsmæssige initiativer
med henblik på at nedbringe omgørelsesprocenterne. Der er både videreført eksisterende
indsatser og iværksat nye tiltag, som skal styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og understøtte
læring på baggrund af Ankestyrelsens afgørelser.
Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen

Ankestyrelsen har behandlet 98 afgørelser, der hører hjemme i Sundheds-, Omsorgs- og
Forebyggelsesforvaltningen i 2025:
Tabel 6. Udviklingen i omgørelsesprocenten i Sundheds-, Omsorgs- og
Forebyggelsesforvaltningen 2023-2025
Sundheds-, Omsorgs- og
Forebyggelsesforvaltningen
Klagebehandlede sager i alt

Ændrede/ophævede

Hjemviste

Stadfæstelsesprocent

Omgørelsesprocent

Omgørelsesprocenten i Sundheds- Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen steg fra 2023 til
2024. Tilsvarende steg antallet af klagebehandlede afgørelser hos Ankestyrelsen fra 2023 til
Fra 2024 til 2025 ligger både antallet af klagebehandlede afgørelser og omgørelsesprocenten
ret stabilt på omkring 40 %.
58 af forvaltningens 98 afgørelser blev stadfæstet og 40 blev omgjort. Det svarer til en
omgørelsesprocent på 41 %.
Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningens gennemgang viser, at omgørelserne
hovedsageligt skyldes, at sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyst eller begrundet.
Der ses en særlig høj omgørelsesprocent på det specialiserede socialområde. Det gælder især
området for borgerstyret personlig assistance og området for kontanttilskud. Borgerstyret
personlig assistance er en hjælperordning til borgere med en betydelig og varigt nedsat
funktionsevne. Ordningen med kontant tilskud giver mulighed for at udbetale et kontant tilskud
til hjælp, som borgeren selv antager.
På området for socialpædagogisk støtte ses ligeledes en høj omgørelsesprocent.
Socialpædagogisk støtte kan fx bestå i hjælp til struktur i hverdagen og hjælp til håndtering af
økonomi. Fælles for disse områder er, at der er få klagebehandlede sager, hvorfor enkelte
hjemvisninger giver store procentvise udsving.
På områderne for borgerstyret personlig assistance og kontant tilskud skyldes hjemvisningerne
i overvejende grad, at sagerne ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kan vurdere
sagen. Forvaltningen har siden 2024 haft et særligt fokus på at styrke kvaliteten af
sagsbehandlingen på det specialiserede socialområde.
Sagsbehandlerne har deltaget i en række undervisningstiltag, herunder et undervisningsforløb i
sagsbehandling ved et eksterne konsulentfirma. Konsulentfirmaet har i 2026 også bistået
forvaltningen med konsultativ bistand i et forløb med sagsanalyse af komplekse sager på det
specialiserede socialområde. Forvaltningen arbejder i løbet af 2026 og 2027 med
implementering af anbefalingerne i forlængelse af sagsanalysen. Dette omfatter bl.a. et projekt
om bedre overgange fra ung til voksen og en revidering af forvaltningens afgørelsesskabeloner
på udvalgte områder.

Der er stort fokus på inddragelse af ledere og fagkonsulenter forud for at der træffes afgørelser
og ved modtagelse af klagesager. Ligesom der løbende foretages sagsgennemgang mellem
økonomi, sagsbehandler og ledelse til sikring af øget kvalitet i sagsbehandlingen.
På området for borgerstyret personlig assistance har forvaltningen iværksat en revidering af
BPA-håndbogen, som forventes at kunne bidrage til at afstemme borgernes forventninger til
kommunens serviceniveau for hjælp. BPA-håndbogen er kommunens vejledning til borgere
med borgerstyret personlig assistance og beskriver de praktiske og administrative rammer for
ordningen, herunder borgerens ansvar og kommunens serviceniveau.
Udover det specialiserede socialområde har forvaltningen siden 2024 haft et særligt fokus på
at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen på hjælpemiddelområdet. Denne indsats vurderes at
være slået igennem i tallene for 2025, hvor omgørelsesprocenten ligger på 21 %.
Generelt arbejder forvaltningen på alle sagsområder løbende på at styrke kvaliteten af
sagsbehandlingen og nedbringe omgørelsesprocenten. Arbejdet består blandt andet i:
Løbende kompetenceløft via visitatoruddannelse, intern og ekstern undervisning samt
Ankestyrelsens E-læringskurser og webinarer
Sparring med fagkonsulent og jurist om de konkrete sager
Gennemgang af Ankestyrelsens afgørelser på fagmøder med sagsbehandlerne for at
skabe læring og udvikling
Sagsbehandlernes brug af hjælpeværktøjer, som forvaltningens egen digitale håndbog
og Karnov Kommune, som er et juridisk hjælpeværktøj for sagsbehandlere
Oversigt over Ankestyrelsens afgørelser, fordelt på alle lovområder, så sagsbehandlerne
kan hente viden og inspiration i lignende afgørelser.
Kommunernes Landsforening undersøger, hvad der sker efter en hjemvisning

Kommunernes Landsforening har i 2026 igangsat en undersøgelse af, hvad der sker med
klagesager, efter at de er blevet hjemvist af Ankestyrelsen. Baggrunden er blandt andet, at den
nuværende statistik viser, hvor mange sager der hjemvises, men ikke hvad det endelige
resultat bliver, når kommunerne behandler sagerne igen. Mere end 30 kommuner deltager i
undersøgelsen.
Undersøgelsen omfatter udvalgte bestemmelser på børne- og voksenhandicapområdet, hvor
der både er relativt mange klager og en relativt høj andel af hjemvisninger. Det gælder blandt
andet sager om tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelse, men også hjemmetræning,
ledsagelse, personlig og praktisk hjælp, afløsning og aflastning samt borgerstyret personlig
assistance.
Odense Kommune deltager i undersøgelsen. Undersøgelsen skal bidrage med viden om det
endelige udfald af de hjemviste sager og dermed give et mere nuanceret grundlag for at forstå
omgørelsesprocenterne og lære af hjemvisningerne.
Høringssvar

Høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte og Handicaprådet er vedhæftet.

Økonomi

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Kilde: Odense Kommune, Beskæftigelses- og Socialudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 24. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.