På dagsordenen 25. november, By- og Kulturudvalget, Odense
Afdækning af muligheden for alternative bynære badefaciliteter i Odense

Kort fortalt
- Hvem
- By- og Kulturudvalget, Odense Kommune
- Hvornår
- Onsdag 25. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Er noget forkert her? Skriv til os
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 25. november 2026. Du finder dem på odense.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.
Sagsfremstilling
På baggrund af lukningen af Odense Friluftsbad undersøges mulighederne for at etablere nye
bynære udendørs badefaciliteter. Forvaltningen har derfor lavet en afdækning af alternative
muligheder for at etablere nye udendørs bynære badefaciliteter, herunder i eksisterende søer
og åer.
Der er lavet en vurdering ud fra 6 forskellige typer af badefaciliteter. Alle scenarier vil kræve
yderligere undersøgelser af forhold, der kan klarlægge mulighederne for konkrete projekter.
Her er udelukkende kigget på mulighederne i forhold til at etablere brugbare badefaciliteter.
Der er 2 lovgivninger, som er relevante i denne sammenhæng. Badevandsbekendtgørelsen,
som regulerer badning i åbent hav eller ferskvand, og svømmebadsbekendtgørelsen, som
regulerer svømmehaller og kunstige svømmesøer.
Vurdering af 6 forskellige typer af bynære badefaciliteter i Odense
Badning i Odense Å eller andre åer eller vandløb
Miljøstyrelsen fraråder, at der bades i åer og vandløb. Der er typisk aflastning af kloaksystemer
til vandløb i forbindelse med kraftigt regnvejr, og derfor kan der komme spildevand ud i åerne.
Odense Å har mange overløb, og det er således ikke muligt at sikre en ordentlig vandkvalitet i
åer og vandløb.
Søer
Søer skal have en vis størrelse for at sikre, at der er tilstrækkelig god vandkvalitet og
vandudskiftning, da der er tale om badefaciliteter uden brug af desinfektionsmidler i vandet.
Umiddelbart vurderes der ikke at være bynære søer i Odense, der har en tilstrækkelig
størrelse.
Hvis man tager udgangspunkt i Skovsøen er der gode rekreative arealer omkring søen, men i
realiteten er Skovsøen uegnet, da den er for lille og med for dårlig vandgennemstrømning, selv
hvis der tages udgangspunkt i samme badekapacitet som Havnebadet. Når det flere steder i
f.eks. Jylland kan lade sig gøre, så er det fordi, der er tale om helt andre størrelser på søerne
og dermed større vandmængder og med bedre vandgennemstrømning. Skovsøens volumen er
angiveligt mellem 9.000 - 14.000 m3, så den skulle graves minimum 4 gange så stor for at få
brugbare dimensioner.
Det skal dog bemærkes, at Odense Kommune tillader badning i Davinde Sø. Her overvåges
vandkvaliteten løbende 4 gange om sommeren og 2 gange om vinteren, og da der er tale om
en gammel grusgrav, indeholder søen en betydelig vandmængde på mere end 700.000 m3.
Odense Havn
”Tilfredsstillende vandkvalitet” er den laveste kvalitet, hvor der kan tillades badning. Badning i
Odense Havn vil kræve, at der kan måles en tilfredsstillende vandkvalitet i havnen i en
årrække. Derudover vil det kræve både et overvågnings- og varslingssystem af vandkvaliteten.
Det vil sige, at alle aflastningsbygværker, som har overløb til havnen med spildevand (og evt.
også regnvand) skal have en online måling, så forvaltningen kan overvåge vandkvaliteten og
kan konstatere hvornår, der sker et overløb til havnen. Derefter skal tidspunkter med dårlig
vandkvalitet kunne varsles og badning frarådes, hvilket svarer til at hæve et ”rødt flag”.
Ved seneste undersøgelse af vandkvaliteten i havnen i 2025 var vurderingen, at der vil være
mindst 20 lukkedage på en badesæson på 3 måneder. Udfordringen er blandt andet den
dårlige vandudskiftning i havnen, da det tager ca. 60 dage.
Forvaltningen vurderer, at det vil være vanskeligt at etablere et attraktivt og stabilt badetilbud i
Odense Havn, da mange forskellige faktorer i form af badevandskvalitet, lukkedage, antal
sommerdage/badedage, varslingssystem, kommunikation, hensyn til drift og bemanding mv.
skal kunne passe sammen, for at en badefacilitet i Odense Havn kan fungere tilfredsstillende.
Men de væsentligste faktorer vil være vejret / naturen i et ureguleret område som Odense
Havn, og det vil give en ustabil og usammenhængende drift, og ikke mindst ustabil oplevelse
for brugerne.
Internationale erfaringer og perspektiver
Udfordringen med at skabe sikre, attraktive og tilgængelige badefaciliteter i bynære
vandområder er ikke unik for Odense. Mange byer verden over arbejder med at forbedre
adgangen til vandmiljøer som led i både byudvikling, folkesundhed, klimatilpasning og
rekreative tilbud. Samtidig øger stigende temperaturer og flere varme perioder behovet for
attraktive muligheder for ophold og badning i nærheden af byernes borgere. Der er derfor
etableret en række internationale netværk og samarbejder, herunder Swimmable Citiesnetværket, som arbejder med at dele erfaringer, løsninger og metoder til at gøre byers
vandrum mere tilgængelige og egnede til badning. På den baggrund vil forvaltningen afsøge
relevante erfaringer og eksempler fra eksisterende netværk, projekter og byer nationalt og
internationalt med henblik på at belyse muligheder, udfordringer og løsningsmodeller, som kan
kvalificere et eventuelt videre arbejde med bynære badefaciliteter i Odense, herunder i relation
til Odense Havn og andre potentielle lokaliteter.
En kunstig svømmesø
Ved etablering af en kunstig badesø er et vigtigt element, at der skal være 10 m3 vand pr.
person pr. dag, da det hører under svømmebadsbekendtgørelsen. Hvis den kunstige
svømmesø skal have samme kapacitet, som svarende til Havnebadet om sommeren (F.eks.
150 personer pr. time x 12 timer = 1.800 personer/dag), så skal en kunstig svømmesø have en
volumen på mindst 18.000 m3.
Ved en svømmesø er det meget vigtigt, at de badende foretager en grundig afvaskning, da
bassinvandet ikke desinficeres. Der skal derfor være bade- og omklædningsfaciliteter samt
toiletter i umiddelbar tilknytning til svømmesøen. For at sikre en god hygiejne skal der være
opsyn med svømmesøen i åbningstiden, så badebelastningen ikke overstiger svømmesøens
og vandrensningsanlæggets kapacitet. Området skal desuden kunne spærres af uden for
åbningstiden. Søen renses udelukkende ved biologiske metoder, hvor der fjernes blade, pollen,
snavs samt mikroorganismer og organisk materiale, inden vandet recirkuleres tilbage i søen.
Det vil derfor kræve et betydeligt areal at etablere en kunstig badesø i Odense, hvilket vil være
svært at gøre bynært.
Permanente badefaciliteter ved havet eksempelvis ved Seden Strand
Etablering af permanente badefaciliteter ved stranden kan i princippet godt placeres i Odense
Kommune eksempelvis ved Seden Strand. Der vil dog være en række forhold, som ville skulle
undersøges nærmere, og det er i høj grad de samme overvejelser og forbehold, som gør sig
gældende ved Odense Havn omkring vandkvalitet og overløb fra åer.
Det væsentligste forhold er badevandskvaliteten. Badning i ”åbent hav” reguleres efter
badevandsbekendtgørelsen. Med en placering hvor redningsnummeret på stranden står i dag,
er der 1,5 km til udløbet af Odense Å, som kan påvirke badevandskvaliteten på Seden Strand.
Generelt frarådes badning omkring å-udløb. Forvaltningen har intet kendskab til
strømningsforholdene i området og ingen målinger fra Seden Stand, så der er pt. ingen viden
om, hvorvidt der kan opnås en tilfredsstilende badevandskvalitet. Der vil i givet fald skulle tages
vandprøver over en 4-årig periode, samt prøver ved lokationer med overløb af spildevand med
et tilfredsstillende resultat, før badning vil kunne tillades.
Et andet væsentligt forhold er muligheden for at skabe en attraktiv badefacilitet og strand. En
placering ved Seden Strand vil være udfordret af, at bundforholdene i vandet er en fjord med
ophobning af sedimenter (dvs. en blød og mudret bund) og ikke en klassisk sandstrand. I
forhold til trafik og fremkommelighed vil Letbanens etape 2 til Seden være et positivt element i
forhold til transport af badegæster, men der vil skulle etableres stier, parkeringsmuligheder,
toiletter og opholdsarealer i området.
Etablering af en egentlig badefacilitet kan godt lade sig gøre rent fysisk, såfremt de rette
tilladelser kan opnås. Med udgangspunkt i en facilitet som "Den permanente" i Aarhusbugten,
skønnes et nogenlunde tilsvarende anlæg at kunne etableres for 30-40 mio. kr. Det vil
naturligvis afhænge af det konkrete projekt og ambitionsniveau.
Et friluftsbad efter samme model som Havnebadet
Et friluftsbad skal overholde reglerne i svømmebadsbekendtgørelsen. Det kræver bl.a. at
omsætningstiden er overholdt, og at der er et velfungerende vandbehandlingsanlæg, hvor der
tilsættes desinfektionsmiddel og flokkuleringsmiddel. Herudover kræver det, at der er
veluddannet personale, omklædningsfaciliteter og overvågning af vandkvaliteten.
Et friluftsbad efter samme model som Havnebadet vil kunne anlægges flere steder i byen,
såfremt der kan findes et passende areal. I direkte forbindelse med badefaciliteten bør der
være arealer, hvor badegæsterne kan opholde sig på i tilknytning til anlægget. Desuden er et
væsentligt kriterie, at det er bynært og tæt på offentlig transport. Et eksempel på en placering
kunne være på et areal ved det nuværende OUH, som en del af byudviklingen af dette
område.
Forvaltningen har ikke undersøgt specifikke placeringer ved OUH eller andre steder i byen, og
der er ikke taget højde for terræn, omgivelser, restriktioner, lokalplaner eller andre faktorer, der
vil kunne påvirke muligheden for placeringen. Anlægsprisen på en badefacilitet af denne type
vil naturligvis afhænge af det konkrete projekt, men der kan tages udgangspunkt i Havnebadet,
hvor de samlede anlægsudgifter var 35,5 mio. kr., inklusive opførelsen af den kunstige ø, som
alene kostede 12,6 mio. kr. (2015-priser).
Økonomi
Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.
Kilde: Odense Kommune, By- og Kulturudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 25. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.