Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 11. august, Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding, Odsherred

Udstykning af sommerhusgrunde

Direktøren indstiller Byrådet via Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding at: 1. der nedlægges § 14-forbud mod udstykning for de 9 ejendommen på bilag 1 2. der udarbejdes en rammelokalplan der alene regulerer grundstørrelser, for alle sommerhusområder der ikke er lokalplanlagt.

Byggeri og lokalplanerErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding, Odsherred Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I kommuneplanen er der fastsat ramme for de store sommerhuse og udstykninger. Det
fremgår, at der i bebygget sommerhusområder samt i ny-udstykninger i sommerhusområder
som hovedregel stilles krav om en minimum grundstørrelse på 2.000 m². Kommuneplanen kan
ikke anvendes til generelt at ophæve eller ændre den byggeret, der følger af
bygningsreglementet.
Odsherred kommune har modtaget ni konkrete ansøgninger fra landinspektører om udstykning
af sommerhusgrunde, hvor grundstørrelserne vil blive under 2.000 kvm. Måleblade fra
landinspektører med grundstørrelser er vedlagt som bilag.
Hvis der ikke nedlægges § 14 forbud kan administrationen ikke nægte at godkende
udstykningsplanerne.

Lovgrundlag
Planloven § 14 og Bygningsreglement 2018 § 178.
I følge byggeretten i bygningsreglementet § 173 stk. 1 nr. 2, kan kommunalbestyrelsen ikke
nægte at godkende ejendomme med en grundstørrelse på mindst 1200 m² ved sommerhuse.
Odsherred Kommune kan vælge at nedlægge et forbud mod udstykning af en ejendom efter
planlovens (PL) § 14, forbud kan ikke nedlægges for et længere tidsrum end højest 1 år. For
forbuddet gælder, at det kun kan nedlægges for forhold som der kan fastsættes bestemmelser
for i en lokalplan. Jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 3. kan en lokalplan fastsætte bestemmelser om
ejendommes størrelse og afgrænsning, hvilket giver hjemmel til både at foreskrive mindste og
største grundstørrelser for nye parceller og at fastlægge egentlige udstykningsplaner med

bestemte grundstørrelser udstykning og matrikulære ændringer.

Økonomiske konsekvenser
Hvis udvalget beslutter, at der skal udarbejdes en eller flere lokalplaner der regulere
grundstørrelser, så vil der være behov for ændret prioritering af lokalplaner eller tilførsel af
ressourcer.
Der kan være skattetekniske konsekvenser ved at kræve større grundstørrelser end
foreskrevet i bygningsreglementets byggeretsbestemmelser, men det vurderes umiddelbart
ikke at medføre en væsentlig påvirkning af kommunens økonomi.
Grundskylden fastsættes i dag på baggrund af en række forhold, herunder mulighederne for at
udstykke en ejendom i flere grunde med selvstændig byggeret. Efter bygningsreglementets
bestemmelser skal en sommerhusgrund som minimum udgøre 1.200 m². Det indebærer, at
grunde på over 2.400 m² som udgangspunkt kan udstykkes i to eller flere selvstændige grunde
og derfor typisk vil blive værdiansat højere.
Ved håndhævelse af en minimumsgrundstørrelse på 2.000 m², vil færre ejendomme kunne
udstykkes. Dette kan medføre en lavere værdiansættelse af de berørte ejendomme og dermed
et lavere beskatningsgrundlag.
Ud af de ca. 24.000 sommerhusejendomme i Odsherred Kommune ligger 3.523 ejendomme,
svarende til 14 pct., i intervallet mellem 2.400 m² og 4.000 m². Det er således en relativt
begrænset andel af sommerhusejendommene, der potentielt vil blive påvirket af
bestemmelsen. På den baggrund vurderes den samlede økonomiske effekt for kommunen at
være begrænset.

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser

Udtalelser og høring

Indstilling

Direktøren indstiller Byrådet via Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding at:
1. der nedlægges § 14-forbud mod udstykning for de 9 ejendommen på bilag 1
2. der udarbejdes en rammelokalplan der alene regulerer grundstørrelser, for alle
sommerhusområder der ikke er lokalplanlagt.

Beslutning

Det bemærkes, at beslutningskompetencen er angivet forkert i punktet. I henhold til
delegationsplanen af 28. april 2026 ligger beslutningskompetencen hos Udvalget for
Erhverv, Plan, Turisme og Branding.

Ad 1: Indstillingen blev bragt til afstemning.
For stemte: Per Skou Larsen (V), Jonas Nørgaard (Æ), Per Flemming Larsen (F) og
Søren Myrup (B)
Imod stemte: Karina Vincentz (N)
Indstillingen godkendt.
Karina Vincentz (N) begærede sagen i Byrådet.
Mindretalsudtalelse fra Nyt Odsherred (N): Nyt Odsherred er enig i, at der skal
udarbejdes en rammelokalplan, der alene regulerer grundstørrelser for alle
sommerhusområder, der ikke er lokalplanlagt. Nyt Odsherred finder det for voldsomt at
nedlægge et § 14-forbud i de konkrete sager og kan derfor ikke støtte indstillingspunkt 1.
De allerede indsendte udstykningssager bør behandles efter de gældende regler, og
beslutningen bør alene have virkning fremadrettet.
Bemærkning til bilag 1: Der er for Løvvænget 5 alene er indsendt en forespørgsel. Der
foreligger derfor ikke en udstykningsplan for ejendommen.
Fraværende:
Jimmi Stegmann (O)
John Larsen (A)

Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.