Odsherred
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 11. august, Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber, Odsherred

Orientering om OdsHædring 2027

Direktøren indstiller til at Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber at: 1. Tage orienteretingen til efterretning.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber, Odsherred Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Ad 1. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

OdsHædring er Odsherred Kommunes årlige pris- og hædringsarrangement, hvor personer,
foreninger, virksomheder, initiativer og fællesskaber, der gør en særlig indsats for livet i
Odsherred, bliver hyldet. Odshædring har været afholdt siden 2017. De første år flyttede
afholdelse af Odshædring til forskellige lokationer i Odsherred og har været afholdt i Vig,
Højby, Asnæs og Hørve.
De seneste år har Vallekilde-Hørve Kultur- og idrætscenter i Hørve lagt rammer til afholdelsen.
Her er de nødvendige faciliteter i form af professionel scene, borde, stole m.m., der skal til for
en nem og smidig praktisk afvikling af arrangementet til stede.
Odshædring 2026 (priser for 2025) blev gennemført i Hørve med mere end 400 deltagere og
ca. 12 prisuddelinger. Deltagerne havde mulighed for bestilling af mad, og der var opsat bar til
drikkevarer. Elever fra Den Rytmiske Højskole stod for underholdning under arrangementet.
Projektledelse, planlægning og koordinering af arrangementet varetages af medarbejdere fra
Kultur og Fritid. Den praktiske afvikling varetages af Kultur og Fritid med hjælp fra frivillige og
medarbejdere fra de områder, der uddeler priserne.
Næste OdsHædring er planlagt til afholdelse fredag den 5. februar 2027 i Vallekilde-Hørve
Kultur- og Idrætscenter. Dørene åbner kl. 18.00, der er velkomst kl. 19.00, og arrangementet
forventes afsluttet kl. 21.30.
Arrangementet samler en række priser og hædringer på tværs af kultur, fritid, erhverv, idræt og
handicapområdet. De nuværende priskategorier omfatter blandt andet Kulturprisen,
Fritidsprisen, Ungekulturprisen, Vækstprisen, Iværksætterprisen, Fødevareprisen,
Handicapprisen, Odsherred Påskønner, Årets Idrætspræstationer samt Ingrid Britta
Christensens Kunstnerlegat for unge. Det er desuden under afklaring, om Den Grønne Pris
fortsat skal indgå, og om der skal oprettes en arkitekturpris. Dette afklares i de relevante
udvalg primo september.
Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber har en særlig rolle i forbindelse
med OdsHædring, idet udvalget er prisejer for Kulturprisen og Ingrid Britta Christensens
Kunstnerlegat for unge.
Kulturprisen gives til ildsjæle, indsatser eller særligt bemærkelsesværdige initiativer inden for
kunst- og kulturlivet i Odsherred. Borgere i Odsherred har mulighed for at indstille kandidater i
perioden fra den 15. september til den 15. oktober. På baggrund af indstillingerne skal udvalget
på udvalgsmødet i november 2026 beslutte, hvilke tre kandidater der skal nomineres til
Kulturprisen, samt hvem der skal modtage prisen ved OdsHædring i 2027.
Ingrid Britta Christensens Kunstnerlegat for unge uddeles én gang årligt ved OdsHædring og

gives til en lovende ung kunstner med tilknytning til Odsherred. Legatet uddeles i portioner af
10.000 kr. Som prisejer skal udvalget ligeledes i november 2026 beslutte, hvem der skal
modtage legatet ved OdsHædring i 2027.
Udvalget overrækker også priserne ved selve OdsHædring, typisk ved formand eller
næstformand for Udvalget.

Indstilling

Direktøren indstiller til at Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber
at:
1. Tage orienteretingen til efterretning.

Beslutning

Ad 1. Taget til efterretning.

Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.