Besluttet 2. september, § 17, stk. 4-udvalget for grøn omstilling, Odsherred
Fremtidig organisering af kåring af lokale grønne indsatser
Direktøren indstiller til Økonomiudvalget via Klima, Teknik og Miljøudvalget med anbefaling fra § 17, stk. 4 udvalget for grøn omstilling at: 1. vælge model 3 for den fremtidige hædring af lokale grønne indsatser.
Kort fortalt
- Hvem
- § 17, stk. 4-udvalget for grøn omstilling, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad. 1: Udvalget besluttede at anbefale model 2, med den ændring, at der fremadrettet skal arbejdes for et bredere sigte for Klimapuljen og KlimaBazaren. Det betyder at Grøn Pris med uddeling på Odshædring nedlægges, men at der fremadrettet foretages en kåring af en lokal grøn indsats ifm. KlimaBazaren. Jacob Walløe, Geopark Odsherred Mikkel Henriksen, Nyt Odsherred Jens Peter Simonsen, Naturstyrelsen Tom Christensen, Landbruget Henrik Grüttner, DN Odsherred.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Administrationen og de respektive udvalg har draget forskellige erfaringer med kommunens to
grønne uddelinger. Fælles for begge er, at det er ressourcekrævende at tiltrække kvalificerede
deltagere, identificere nominerede og gennemføre uddelingsevents. Herudover at
grænsefladen mellem de to grønne uddelinger fremstår uklar.
Grøn Pris
Grønt Råd Odsherred besluttede i 2022 at uddele Den Grønne Pris ved OdsHædringen til en
lokal indsats eller ildsjæl, som gør en særlig forskel inden for det grønne område. Det
daværende Klima- og Miljøudvalg afsatte 10.000 kr. af sit budget til prisen, som blev fordelt
med 5.000 kr. til vinderen og 5.000 kr. til at dække følgeomkostninger ved deltagelse i
OdsHædringen (video, statuette, blomster). Den Grønne Pris er blevet uddelt i alt 5 gange ved
den årlige OdsHædring. Til Den Grønne Pris har der været en åben indstillingsperiode,
hvorefter Grønt Råd udvalgte 3 nominerede og en vinder.
Administrationen har konstateret at det var svært at udbrede kendskabet til prisen, hvilket har
givet relativt få indstillinger, samt en del gengangere blandt de indstillede og nominerede
gennem årene.
Årets Klimpulje-projekt
Det tidligere § 17, stk. 4 udvalg for grøn omstilling og bæredygtig udvikling overtog i 2023 ikke
anvendte midler afsat til konceptet Landsby Makeover. Dette muliggjorde gennemførslen af
Klimalandsby Makeover i 2024, hvor det bedste af de 5 gennemførte projekter blev kåret som
vinder og modtog 50.000 kr. til en videreudvikling af deres projekt. På baggrund af erfaringerne
herfra, herunder ønsket om at kunne imødekomme flere typer ansøgere og projekter, blev
indsatsen omformet til den nuværende Klimapuljen. Indsatsen understøtter fælles
klimahandling ved at uddele midler til lokale fælles klimaprojekter. Økonomiudvalget har
godkendt det tidligere §17, stk. 4 udvalg for grøn omstilling og bæredygtig udviklings
prioritering af mellem 200.000-400.000 kr. årligt fra midlerne afsat til klimaplanens
implementering til indsatsen for at skabe mere fælles klimahandling, herunder midler til
Klimapuljen og udgifter forbundet med kåring af årets Klimapulje-projekt til KlimaBazaren.
Klimalandsby Makeover og herefter Klimapuljen har krævet medarbejderressourcer til
opsøgende og faciliterende arbejde for at sikre kvalificerede ansøgere og projekter. Der er
løbende sparring med et dommerudvalg, som i 2025 bl.a. afsatte tid og ressourcer til at besøge
alle projekter som en del af udvælgelsesprocessen forud for kåringen af årets Klimapuljeprojekt. Den faciliterende indsats for at udbrede kendskabet til Klimapuljen og understøtte
ansøgeres projektudvikling forud for ansøgning, har haft den positive virkning at puljen nu
modtager kvalificerede ansøgninger fra en bred skare af ansøgere, herunder landsbysamfund,
foreninger og skoler.
Modeller for fremtidig organisering
Administrationen har på baggrund af den nye organisering af kommunens grønne udvalg samt
erfaringerne fra de tidligere grønne uddelinger identificeret 3 mulige modeller for de fremtidige
rammer for anerkendelse af lokale grønne initiativer:
Model 1: Den Grønne Pris og kåringen af årets Klimapulje-projekt fortsætter, som 2
separate forløb.
Administrationen vurderer at denne model vil være ressourcekrævende for både udvalget
og administration. Herudover håndteres uklarhed om snitfladen mellem uddelingerne
ikke.
Model 2: Den Grønne Pris nedlægges og kåringen af det bedste Klimapulje-projekt kører
videre i sin nuværende form.
Administrationen vurderer at dette vil være mindre ressourcekrævende end model 1, men
også at kun projekter, der har fået midler fra Klimapuljen indgår i nomineringen, hvilket
bl.a. vil betyde at natur- og miljø-projekter i mindre grad vil blive kåret, idet puljen har
fokus på klima.
Model 3: Én samlet kåring af årets grønne projekt, der uddeles til Odshædring
(implementering fra 2027).
I en ny samlet grøn kåring vil alle grønne lokale projekter kunne indstilles.
Administrationen anbefaler model 3. Dette skaber overensstemmelse til bredden af §17, stk. 4
udvalget for grøn omstilling fagområde og uklarhed omkring afgrænsningen mellem de to
kåringer undgås. Herudover samles administrationens og udvalgets ressourcer ét sted og de
eksisterende rammer og ressourcer for Odshædringen udnyttes.
Klimapuljen 2026 er igangsat under den eksisterende ramme og vil blive gennemført under
denne med afslutning og præmiering af årets Klimapulje-projekt til KlimaBazaren i februar
2027. Model 3 vil dermed først kunne gennemføres med fuld effekt i 2027, med første grønne
kåring til Odshædring i efteråret 2027. Uddeling af Den Grønne Pris til Odshædring i 2026 vil
dermed bortfalde.
Med et valg af model 3 påpeger administrationen, at udvalget med fordel kunne udvikle
Klimapuljen hen mod et bredere fokus. Hermed opnås en samlet grøn pulje til borgerdrevne
projekter inden for hele udvalgets fagområde. Hermed skabes en større kritisk masse af mulige
ansøgere til en grøn pulje og kandidater til kåring. En fremtidig pulje til borgerdrevne grønne
projekter afhænger af, hvorvidt og i hvilket omfang midler til denne indsats indgår i Budget
2027. Når Budget 2027 er vedtaget, vil fremtidig organisering og anbefaling af prioritering af
midler til indsatsen blive behandlet på et møde i §17, stk. 4 udvalget for grøn omstilling.
Læs mere om de nuværende ordninger og tidligere modtagere af disse her: Den Grønne Pris
og Klimapuljen
§ 17, stk. 4 udvalget for grøn omstilling holder møde den 2. september 2026, hvorfor
anbefalingen herfra vil blive forelagt på mødet til Udvalget for Klima, Teknik og Miljø.
Lovgrundlag
Økonomiske konsekvenser
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Udtalelser og høring
Indstilling
Direktøren indstiller til Økonomiudvalget via Klima, Teknik og Miljøudvalget med
anbefaling fra § 17, stk. 4 udvalget for grøn omstilling at:
1. vælge model 3 for den fremtidige hædring af lokale grønne indsatser.
Beslutning
Ad. 1: Udvalget besluttede at anbefale model 2, med den ændring, at der fremadrettet
skal arbejdes for et bredere sigte for Klimapuljen og KlimaBazaren.
Det betyder at Grøn Pris med uddeling på Odshædring nedlægges, men at der
fremadrettet foretages en kåring af en lokal grøn indsats ifm. KlimaBazaren.
Fraværende:
Jacob Walløe, Geopark Odsherred
Mikkel Henriksen, Nyt Odsherred
Jens Peter Simonsen, Naturstyrelsen
Tom Christensen, Landbruget
Henrik Grüttner, DN Odsherred
Kilde: Odsherred Kommune, § 17, stk. 4-udvalget for grøn omstilling, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.