Besluttet 8. september, Udvalget for Klima, Teknik og Miljø, Odsherred
Henvendelsessag - PFAS i Odsherreds kystvande – Sejerø Bugt og Nyrup Bugt
Direktøren indstiller til Udvalget for Klima, Teknik og Miljø at: 1. tage stilling til henvendelsen fra Per Flemming Larsen (F) om PFAS i Odsherreds kystvande - Sejerø Bugt og Nyrup Bugt.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Klima, Teknik og Miljø, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1: Drøftet. Administrationen undersøger, om Odsherred Kommune kan få indsigt i prøveresultaterne fra Lundbeck og Miljøstyrelsen, herunder kommunes muligheder for at stille krav om at der gennemføres yderligere prøvetagning. Mikkel Henriksen (N).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Af henvendelsen fremgår følgende:
"Fremsat af: Per Flemming Larsen, SF
Emne: PFAS i Odsherreds kystvande – Sejerø Bugt og Nyrup Bugt
Beslutningstema: At Klima-, Teknik- og Miljøudvalget drøfter behovet for en samlet
overvågning af PFAS i Odsherreds kystvande, herunder særligt Sejerø Bugt og Nyrup
Bugt/Kattegat, og anmoder administrationen om at udarbejde en oversigt over eksisterende
målinger og eventuelle behov for yderligere undersøgelser.
Baggrund
Odsherred har flere steder konstateret PFAS-forurening på land.
Ved Nørremarksvej 13 ved Vig er der konstateret PFAS i blandt andet jord, grundvand, dræn
og overfladevand. PFAS er også blevet undersøgt i Fuglebæks Å, som har forbindelse til
området ved Korevlerne og Sejerø Bugt.
De seneste undersøgelser af vandet ved Korevlerne har vist lave koncentrationer, og der er
ikke konstateret PFAS-koncentrationer, som overskrider den relevante badevandsgrænse. Det
er positivt.
Samtidig findes der en anden PFAS-problemstilling ved H. Lundbeck A/S i Lumsås. Her er der
konstateret PFAS i blandt andet grundvand og vandstrømme fra virksomhedens område.
Miljøstyrelsen har godkendt et vandbehandlingsanlæg og reguleret udledning af renset vand til
Kattegat.
Det betyder ikke i sig selv, at Nyrup Bugt er PFAS-forurenet.
Det rejser imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et tilstrækkeligt målegrundlag til at
kunne vurdere påvirkningen af det marine miljø.
Begrundelse
PFAS er svært nedbrydelige stoffer, som kan transporteres med vand og i visse tilfælde
ophobes i sediment og organismer. Derfor bør overvågningen ikke alene koncentrere sig om
koncentrationen i badevandet.
Hvis der findes en dokumenteret PFAS-kilde tæt på kysten, bør det også vurderes, om der er
behov for undersøgelser af:
havvand,
sediment,
muslinger og andre filtrerende organismer,
eventuelt fisk,
samt transportvejene fra land til hav.
Der er allerede gennemført konkrete undersøgelser i forbindelse med PFAS-problematikken
ved Fuglebæks Å og Sejerø Bugt.
Det bør derfor undersøges, om der findes et tilsvarende og tilstrækkeligt datagrundlag for
området omkring Lumsås/Nyrup Bugt.
Forslag
Jeg foreslår, at Klima-, Teknik- og Miljøudvalget anmoder administrationen om:
1. At udarbejde en samlet oversigt over kendte PFAS-kilder i Odsherred, som potentielt kan
påvirke kystvandene.
2. At redegøre for eksisterende PFAS-målinger i henholdsvis:
Sejerø Bugt,
Nyrup Bugt/Kattegat,
Isefjorden.
3. At redegøre for, hvilke målinger der er foretaget omkring Lundbecks udledning til Kattegat,
herunder om der er målt i havvand og sediment.
4. At vurdere, om der er behov for supplerende undersøgelser af PFAS i havvand, sediment
og relevante marine organismer omkring Nyrup Bugt.
5. At administrationen undersøger muligheden for at etablere et mere sammenhængende
overvågningsprogram for PFAS i Odsherreds kystvande i samarbejde med Region Sjælland og
Miljøstyrelsen.
Politisk hensigt
Formålet er ikke at skabe unødig bekymring om badevandskvaliteten i Odsherred.
Formålet er at sikre, at kommunen har et tilstrækkeligt fagligt grundlag til at kunne
dokumentere tilstanden i vores kystvande.
Når der findes dokumenterede PFAS-kilder, bør vi følge stofferne hele vejen fra kilden og frem
til det miljø, som potentielt kan blive påvirket.
Vi bør ikke først undersøge havmiljøet, når der er konstateret et problem i badevandet. Vi bør
have et tilstrækkeligt målegrundlag til at opdage et eventuelt problem i tide.
Forslag til beslutning
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget anmoder administrationen om at udarbejde ovenstående
redegørelse og på den baggrund forelægge udvalget et forslag til, om der er behov for
yderligere PFAS-overvågning af Odsherreds kystvande, herunder særligt Nyrup
Bugt/Kattegat".
Lovgrundlag
Økonomiske konsekvenser
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Udtalelser og høring
Indstilling
Direktøren indstiller til Udvalget for Klima, Teknik og Miljø at:
1. tage stilling til henvendelsen fra Per Flemming Larsen (F) om PFAS i Odsherreds
kystvande - Sejerø Bugt og Nyrup Bugt.
Beslutning
Ad 1: Drøftet. Administrationen undersøger, om Odsherred Kommune kan få indsigt i
prøveresultaterne fra Lundbeck og Miljøstyrelsen, herunder kommunes muligheder for at
stille krav om at der gennemføres yderligere prøvetagning.
Fraværende:
Mikkel Henriksen (N)
Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Klima, Teknik og Miljø, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.