Besluttet 8. september, Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber, Odsherred
Orientering om status på bosætningsindsatsen
Direktøren indstiller til Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber at 1. tage orienteringen til efterretning
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1. Taget til efterretning. Mikkel Henriksen (N).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritids og Lokale fællesskaber godkendte på møde den 10.
marts 2026 , at følgende indsatser i handleplanen skulle prioriteres:
Opbygning af bosætningsservice; kontaktpersoner, information på hjemmeside om
lokalområderne m.m.
Den gode velkomst; Velkomstbrev, Velkomstmøder, lokale velkomstaktiviteter, herunder
inddragelse af lokalområderne
Kernefortælling og kommunikationsstrategi for hver enkelt målgruppe med tilhørende
aktiviteter og materiale
Arbejdet har i den første fase, siden februar, særligt haft fokus på to borgerrettede spor: et nyt
tilflytterunivers på kommunens hjemmeside og nye velkomstindsatser for tilflyttere.
Første version af tilflytteruniverset forventes klar i forbindelse med udvalgsmødet. Formålet er
at samle relevant information om hverdagslivet i Odsherred og give potentielle tilflyttere og nye
borgere en tydeligere indgang til kommunen. Tilflytteruniverset kommer blandt andet til at
indeholde information om lokalområder, bolig, skole og dagtilbud, kultur og fritid, erhverv, natur
og fællesskaber.
Lokalsamfundssiderne udarbejdes i første omgang i et fælles grundformat, som kan udbygges
løbende, efterhånden som der modtages input fra lokalområderne. Der arbejdes desuden med
fotograf og videograf, kortmateriale og lokale fortællinger, som skal gøre siderne mere konkrete
og levende.
På velkomstområdet har borgmesteren godkendt den overordnede retning for nye
velkomstindsatser. Der er udarbejdet et velkomstbrev til nye borgere, der udsendes via EBoks.
Velkomstmøder er planlagt i forbindelse med eksisterende lokale arrangementer i løbet af
efteråret og foråret, to busture for nye tilflyttere og en fysisk velkomstmappe med relevant
materiale om Odsherred. Velkomstmappen er stadig i udvikling. Udover det generelle
materiale - en lille velkomst, generel info om vigtige indgange og funktioner i kommunen, lidt
materiale fra kultur- og fritidslivet. Vil der i mappen også være et særligt ark tilknyttet det
lokalområde, hvor tilflytteren er flyttet hen. Her bliver der, i samarbejde med de enkelte
lokalsamfund lavet en lille beskrivelse af de lokale traditioner, mødesteder, de gode gåture,
information om lokale facebookgrupper, bylaug eller lign.
Hensigten er, at man, som familie, får et fysisk materiale, man kan kigge i sammen, og at man
med arket tilknyttet lokalområdet, bliver præsenteret lidt mere for lige det lokalområde man nu
bor i.
Administrationen er ved at undersøge, hvordan velkomstmapperne kan distribueres til de nye
tilflyttere. Her kigges der konkret på tre muligheder: bylaug/foreninger, ejendomsmæglere eller
den lokale brugs/indkøbsmulighed.
Det vurderes, at første fase af arbejdet etablerer et nødvendigt fundament for den videre
indsats. Når hjemmeside og velkomstindsatser er på plads, kan arbejdet i højere grad
målrettes konkrete målgrupper. Datasporet med for eksempel spørgeskemaer til fraflyttere og
fokusgruppeinterviews og arbejdet med særskilte målgrupper, herunder tilbageflyttere, er
identificeret som vigtige dele af bosætningsindsatsen, men er endnu ikke igangsat særskilt.
Lovgrundlag
Den vedtagne bosætningspolitik og dertilhørende handleplan
Økonomiske konsekvenser
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Bosætningsarbejdet varetages af medarbejder i Kultur og fritid i ca. 10 t. pr. uge.
Udtalelser og høring
Indstilling
Direktøren indstiller til Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber at
1. tage orienteringen til efterretning
Beslutning
Ad 1. Taget til efterretning.
Fraværende:
Mikkel Henriksen (N)
Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Kultur, Bosætning, Fritid og Lokale Fællesskaber, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.