Besluttet 8. september, Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, Odsherred
Orientering om afrapportering på beskæftigelsesområdet 2. kvartal 2026
Direktøren indstiller til Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked at: 1. tage orienteringen til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Felex Pedersen (A) Thomas Nicolaisen (B).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udvalget modtager kvartalsvis en afrapportering, der giver en oversigt over udviklingen for alle
målgrupper på beskæftigelsesområdet baseret på de senest tilgængelige tal fra
Jobindsats.dk.
Oversigten sammenligner tal fra Odsherred Kommune med landsplan, Region Sjælland og
sammenlignelige kommuner. I bilaget kan definition for disse målgrupper læses.
Fra 1. kvartal 2027 vil der i afrapporteringen indgå tilkendelser af førtidspension, så udvalget
kan følge udviklingen nærmere efter rehabiliteringsteamets afskaffelse i juli 2026.
Udviklingen i Odsherred
Antallet af dagpengemodtagere faldt fra 2025 til 2026, mens der var en stigning på landsplan.
Odsherred adskiller sig positivt, men udviklingen skal også ses i lyset af kommunens større
udsving hen over året. Ledigheden steg mere i Odsherred i 1. kvartal under den hårde vinter,
men faldt tilsvarende mere igen i 2. kvartal.
For kontanthjælpsmodtagere over 30 år er udviklingen derimod negativ og dårligere end i
sammenligningsområderne. Stigningen ser især ud til at være drevet af tilflyttere og kan hænge
sammen med kommunens billige boliger, herbergs kapacitet og færre tilkendelser af
førtidspension. Kontanthjælps- og beskæftigelsesreformerne kan også have haft betydning,
men udviklingen kan ikke forklares entydigt. For de under 30-årige er der et mindre fald, som
følger udviklingen i sammenligningsområderne.
Antallet af sygemeldte er steget og er tilbage på 2023-24 niveau. Fleksjob og førtidspension er
stort set uændrede, mens ledighedsydelse er steget. Stigningen blandt
kontanthjælpsmodtagere efter integrationsloven skyldes primært den store tilstrømning af
ukrainske flygtninge i 4. kvartal 2025.
Lovgrundlag
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om sygedagpenge
Lov om integration af udlændinge i Danmark
Økonomiske konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser.
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Udtalelser og høring
Indstilling
Direktøren indstiller til Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked at:
1. tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende:
Felex Pedersen (A)
Thomas Nicolaisen (B)
Kilde: Odsherred Kommune, Udvalget for Social, Beskæftigelse og Arbejdsmarked, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.