Besluttet 24. september, Havnerådet, Odsherred
Revideret Lejevilkår
Centerchefen for Center for Klima, Teknik og Miljø indstiller, at 1. Havnerådet indstiller til Økonomiudvalget, via Udvalget for Klima- Miljø og Teknik at godkende revideret Lejevilkår.
Kort fortalt
- Hvem
- Havnerådet, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Torsdag 24. september 2026
- Status
- Besluttet. - Spuling er kun tilladt over godkendt spuleplads pga.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udkast til revideret lejevilkår fremgår af vedlagte bilag: Punkt 4 bilag 1.
Ændringer fremgår med kursiv skrift. På mødet vil havfogeden fremhævde de væsentligste
ændringer i Lejevilkår.
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Mindre udledning af skadelige stoffer i det lokale havmiljø.
Udtalelser og høring
Brugerrådene på de 3 havne har haft revideret lejebetingelser til gennemgang og har ikke haft
yderligere bemærkninger.
Indstilling
Centerchefen for Center for Klima, Teknik og Miljø indstiller, at
1. Havnerådet indstiller til Økonomiudvalget, via Udvalget for Klima- Miljø og Teknik at
godkende revideret Lejevilkår.
Beslutning
Steen Hansen oplyste, at de nugældende lejevilkår senest blev revideret i 2021, og at der
er behov for ændringer.
De væsentligste ændringer er:
Generelt - Ved uddeling af fast plads i en af havnene, skal bådejerne på forlangende
fremsende billede af båden. Dette for at undgå at få både i havnen, som ikke lever op
havnens krav til søduelighed og stand.
Pkt. 3 - Sejlerne skal ændre optaget/ledig skiltet på bådpladsen til optaget, hvis
bådpladsen forlades i mere end 1 døgn. Dette af hensyn til gæstesejlere, som nemt kan
se, at pladsen er ledig. Alle sejlere kan en dag inden hjemkomst kontakte havnekontoret,
og havnepersonalet vil vende skiltet til optaget.
Pkt. 6 – Engangsindskud. Der var forslag om nyt navn til indskud, men det blev efter lidt
diskussion besluttet, at bibeholde ”Engangsindskud”.
Engangsindskud betales ved tildeling af fast bådplads, og ikke ved tildeling af midlertidig
plads.
Pkt. 6 e - Opsigelse af plads – her ændres frist til d. 1. marts. Denne dato er nemmere for
sejlerne at forholde sig til, da den er tæt på sæsonstart i april.
Pkt. 6 e – Ved salg af båd, hvor båden står uafhentet og havnen ikke kender ny ejer. Her
er det den tidligere ejer af båden, som hæfter for båden, indtil den er væk fra havnen.
Pkt. 12 – Hvis der ikke er plads i havnen til større båd gør vi hvad vi kan, men kan ikke
love en plads med det samme.
Pkt. 20 – Der må kun tilsluttes 1 stik til landstrøm pr. båd.
Pkt. 23 – Ved vinteropbevaring på stativ – bådejere skal fremvise bevis fra deres
forsikring, at de er dækket ved opbevaring med mast.
Pkt. 24. - Spuling er kun tilladt over godkendt spuleplads pga. faren for udsivning af
pesticider. Hvis både ikke er behandlet med pesticidholdig maling, er det i orden at spule
på i Rørvig og Odden Havn. Der var lidt diskussion om formuleringen vedr. maling, da
noget maling ikke er blacklistet, men stadig kun må spules over godkendt
opsamlingsbrønd.
Pkt. 25 – Nyt tillæg vedr. frostvæske og udløb i havn. Hvis det er naturligt nedbrydeligt kan
det udløbe i havn, mens blå glykol skal håndteres på anden vis. Jette Sloth Nielsen
spurgte om sejlerne skal have af vide hvordan de kan klage, hvis der skal undersøgelser til
omkring udløb. Mikkel Henriksen oplyste, at havnefogeden er myndighed og kan træffe
beslutninger. Den nye passus er ment som et værktøj til Havnemyndigheden. Boie
Frederiksen oplyste, at hvis der træffes afgørelser af forskellig slags, skal man samtidig
informere sejlerne om, at de kan klage til kommunen.
Havnerådet indstiller til godkendelse af revideret Lejevilkår
1. Økonomiudvalget, via Udvalget for Klima- Miljø og Teknik
Kilde: Odsherred Kommune, Havnerådet, referat fra mødet torsdag 24. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.