Besluttet 29. september, Folkeoplysningsudvalget, Odsherred
Ansøgning om godkendelse af lokaleudgifter ift. lokaletilskud, v/ FK Odsherred
Centerchef for Kultur og Borger indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at 1. udvalget drøfter ansøgningen og beslutter, om man vil imødekomme denne
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 29. september 2026
- Status
- Besluttet. Folkeoplysningsudvalget ønsker sagen bedre belyst. Sagen genoptages på kommende møde.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ansøgningen vedrører FK Odsherreds bokseafdeling, som har til huse i et lejemål på
Nordlysvej 4 i Nykøbing Sj. Lokaler, som i dag benyttes til boksetræning, fitnessboksning,
powerjump, yoga og crossfit samt boldgymnastik, stolegymnastik og bordtennis. De 3
sidstnævnte aktiviteter sker i samarbejde med Ældresagen.
Foreningen har et ønske, om at starte om med forskellige træningsaktiviteter for børn under 10
år. For at forbedre børnenes mulighed for at holde fokus på aktiviteten, ønsker foreningen, at
disse børneaktiviteter kan forgå i et lokale, hvor der ikke samtidig foregår andre aktiviteter, og
man ønsker derfor at udvide sit lejemål med et tilstødende lokale. Lokalet vil desuden kunne
rumme esport for børn og unge, som er en anden aktivitet, som foreningen har et ønske om at
starte op. Dette ønske grunder i, at deltagerne dermed vil kunne kombinere es-port med en
fysisk aktivitet i foreningen.
Omtalte lokale er på 100 m2 og lejeudgiften hertil vil være 72.000 kr. p.a.
Bokseafdelingen har 254 medlemmer, hvoraf de 7 er under 25 år.
Administrationen har gennemgået ansøgningen og vurderer, at:
Kommunen har mulighed for at anvise foreningen et egnet lokale i Nykøbing Sj, der kan
rumme ovennævte foreningsaktiviteter.
Kommunen har dog ikke mulighed for at anvise et egnet lokale, der ligger i umiddelbar
tilknytning til foreningens nuværende lokaler, hvor foreningens øvrige aktiviteter finder
sted
Det ansøgte beløb ikke medfører en væsentlig merudgift for kommunalbestyrelsen
Driftsudgifterne står i et rimeligt forhold til antallet af deltagere eller til lokalets anvendelse
i øvrigt
Driftsudgifterne svarer til det normale niveau for et til formålet passende lokale
Ansøgningen ikke vedrører lokaler til hvilke andre samtidig har adgang mod betaling
J.fr. nedenstående afsnit om lovgrundlag.
Ud fra, at kommunen har mulighed for at anvise et egnet lokale i foreningens lokalområde,
konkluderer administrationen, at Folkeoplysningsudvalget har lovhjemmel til at afvise
ansøgningen. Folkeoplysningsudvalget har dog ligeledes mulighed for, og lovhjemmel til, at
imødekomme ansøgningen.
Lovgrundlag
Ifølge ”Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed” yder Odsherred Kommune
lokaletilskud til frivillige folkeoplysende foreninger med medlemmer under 25 år. Dette i
henhold til kapitel 5 i Folkeoplysningsloven.
Tilskuddet ydes i forhold til foreningers udgifter det forudgående år til egne eller lejede lokaler.
Der ydes tilskud efter følgende tilskudsmodel:
1. Tilskud på 65 % til foreninger, hvor andelen af medlemmer under 25 år er under25 % *
2. Tilskud på 75 % til foreninger, hvor andelen af medlemmer under 25 år er mellem25 og 50
3. Tilskud på 80 % til foreninger, hvor andelen af medlemmer under 25 år er over 50% *
* Medlemmer over 65 år indgår ikke i beregningen.
Ifølge § 25, stk. 2 i Folkeoplysningsloven kan kommunalbestyrelsen(Folkeoplysningsudvalget)
undlade at imødekomme ansøgningen, hviskommunalbestyrelsen kan anvise et egnet
kommunalt lokale.
Ifølge § 25, stk. 5 i Folkeoplysningsloven, kan kommunalbestyrelsen(Folkeoplysningsudvalget)
træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud tildriftsudgifter til nye lokaler eller nye lejemål
vedrørende lokaler, hvis de nye lokalereller det nye lejemål medfører væsentlige merudgifter
for kommunalbestyrelsen.
Ifølge § 26, stk. 1 i Folkeoplysningsloven kan kommunalbestyrelsen(Folkeoplysningsudvalget)
nedsætte lokaletilskuddet, hvis driftsudgifterne ikke står iet rimeligt forhold til antallet af
deltagere eller til lokalets anvendelse i øvrigt.
Ifølge § 26, stk. 2 i Folkeoplysningsloven kan kommunalbestyrelsen(Folkeoplysningsudvalget)
nedsætte lokaletilskuddet, hvis driftsudgifterne ikkesvarer til det normale niveau for et til
formålet passende lokale.
Ifølge § 15 i Folkeoplysningsbekendtgørelsen kan
kommunalbestyrelsen(Folkeoplysningsudvalget) undlade at imødekomme ansøgningen, hvis
ansøgningenvedrører lokaler til hvilke andre samtidig har adgang mod betaling.
Økonomiske konsekvenser
At imødekomme foreningens ansøgning, vil med foreningens nuværende
medlemssammensætning betyde, at foreningen vil få bevilget et årligt lokaletilskud på 54.000
kr.
At imødekomme ansøgningen vil i 2026-tal betyde, at aktivitetstilskuddet generelt vil falde med
10,90 kr. pr. aktivitetsmedlem under 25 år - fra 324 kr. til 313,10 kr.
Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser
Udtalelser og høring
Indstilling
Centerchef for Kultur og Borger indstiller til Folkeoplysningsudvalget, at
1. udvalget drøfter ansøgningen og beslutter, om man vil imødekomme denne
Beslutning
Folkeoplysningsudvalget ønsker sagen bedre belyst. Sagen genoptages på kommende
møde.
Kilde: Odsherred Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.