Drøftelse: kvalificering af problemstillinger

Sagsfremstilling

På udvalgets første workshop blev der arbejdet med udfordringer og udviklingsmuligheder på
handicapområdet. Workshoppen resulterede i en række problemstillinger og temaer, som kan
danne afsæt for det videre arbejde med området.
På dette møde skal udvalget gå fra den brede afdækning til et mindre antal konkret beskrevne
problemstillinger. Mødet er samtidig udvalgets afsluttende behandling af handicapområdet.
Udvalget får således ikke på et senere møde mulighed for at genbesøge eller yderligere
kvalificere problemstillingerne på området.
Formålet med drøftelsen er derfor, at udvalget ved mødets afslutning har et færdigt produkt i
form af 1-3 kvalificerede problemstillinger, som kan præsenteres som en del af anbefalingerne
til Byrådet i efteråret 2027.
Processen for drøftelsen
I løbet af mødet skal udvalget arbejde sig fra det samlede materiale fra workshoppen til 1-3
kvalificerede problemstillinger. Administrationen har samlet og struktureret materialet fra
workshoppen. Det er udvalgets opgave at foretage en prioritering og formulere, hvilket
forandringspotentiale der ønskes undersøgt nærmere.
Dette foreslås gjort gennem de tre følgende trin:
1. Udvælgelse af problemer med forebyggelsespotentiale
2. Formulering af problemstillinger
3. Kvalificering af problemstillinger
En skabelon med spørgsmål til og forklaring af de tre trin er vedlagt som bilag 1.
Sociale effektinvesteringer som ramme
En social effektinvestering tager afsæt i et socialt problem, hvor en målrettet indsats forventes

at kunne skabe bedre resultater for en afgrænset målgruppe. Samtidig skal der være et
potentiale for, at den ønskede forandring kan have økonomisk betydning, eksempelvis fordi en
tidligere eller mere virkningsfuld indsats kan forebygge eller reducere behovet for andre
indsatser.
En potentiel social effektinvestering kan forenklet beskrives gennem følgende sammenhæng:
Problem → målgruppe → mulig forandring → indsats → effekt → økonomisk potentiale.
Udvalgets opgave på mødet er ikke at udvikle den konkrete indsats eller beregne en business
case. Udvalget skal derimod komme så langt i kvalificeringen af problemet, målgruppen og den
ønskede forandring, at det efterfølgende er tydeligt, hvad fagudvalget/fagområdet potentielt
skal undersøge og kvalificere.
Materialet fra workshoppen
På workshoppen identificerede seks grupper i alt 13 temaer indenfor handicapområdet, som
værende særligt problematiske og med et forebyggende potentiale:
Manglende tværfagligt samarbejde (x2)
Tidlig indsats (x2)
Overgang fra barn til voksen (x2)
Økonomi + faglighed + tværgående
Helhedsorienteret tænkning ift. et godt børneliv
Minus silotænkning, helhedsblik på borgeren
Overholdelse af notatpligten
Manglende måling og evaluering af data og oplevet effekt af indsatser til/for borgeren
Én indgang til kommunen
Fritidslivet
Temaerne blev lavet ud fra en sortering og prioritering af alle problemstillingerne deltagerne
havde skrevet ned på post-its. For hvert tema blev grupperne bedt om at identificere den
konkrete udfordring, målgruppe, årsager, og forebyggelsespotentiale.
En oversigt over gruppernes tematiske arbejde på workshoppen er vedlagt som bilag 2.

Lovgrundlag

Økonomiske konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser.

Administrative, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser

Udtalelser og høring

Indstilling

Der indstilles til §17, stk. 4-udvalget, at:
1. godkende de kvalificerede problemstillinger som anbefalinger til Byrådet på
handicapområdet.

Beslutning

Udvalget godkender følgende problemstillinger til bearbejdelse af administrationen og
endelig anbefaling til Byrådet på handicapområdet:
Sammenhæng i borgerforløb
Problemformulering: Borgere med funktionsnedsættelse, som udløser komplekse
støttebehov, oplever utilstrækkelig sammenhæng og koordinering på tværs af
kommunens fagområder, hvilket kan medføre gentagne forløb, senere indsatser og
manglende kontinuitet.
Målgruppe:
Familier med min. en sag på handicapområdet og en anden sag.
Der ønskes også at der ses nærmere på voksne borgere med
funktionsnedsættelse, så som sendiagnosticerede neuro-divergente borgere. Enten
som del af familiemålgruppen eller som enestående målgruppe, der oplever en
svær belastning ved manglende koordination.
Effekt: Mindre kontakt med kommunen, flere sager klares på en gang, direkte
koordinering mellem centre.
Overgang fra barn til voksen
Problemformulering: Unge med funktionsnedsættelse risikerer manglende kontinuitet og
utilstrækkelig forberedelse i overgangen fra børne- til voksenområdet, hvilket kan svække
den unges muligheder for mestring, deltagelse og et selvstændigt voksenliv.
Målgruppe:
16-24-årige med funktionsnedsættelse.

De unge som får ungestøtte, men har behov for mere.
De unge som er uden for job og uddannelse og ikke kvalificeres til ungestøtte.
Effekt: Højere grad af livsmestring, forbedring af livsbane.
Tidlig indsats: fællesskaber
Problemformulering: Børn og unge med funktionsnedsættelse får ikke altid tidlig nok
adgang til deltagelsesmuligheder, fællesskaber og mestring, hvilket kan øge risikoen for
mistrivsel og behov for mere omfattende støtte senere.
Målgruppe:
De stille børn uden for fællesskabet.
Fx børn/unge med neuro-divergens, selvskade, svær angst,
personlighedsforstyrrelse eller kønsidentitetsudfordringer.
Effekt: forebyggelse af ensomhed og isolation, følelse af at mestre noget, mens noget
andet fx skole/job er svært.
Fraværende:
Torben Kjeldsen
Nastasja Ernst