Behandlet 16. november, Økonomiudvalget, Odsherred
Spørgsmål/svar - saglighed og politisk indflydelse i kommunens sagsbehandling

Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Odsherred Kommune
- Hvornår
- Mandag 16. november 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Er noget forkert her? Skriv til os
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Spørgsmål fra Karina Vincentz (N) den 9. oktober 2026 vedr. saglighed og politisk
indflydelse i kommunens sagsbehandling
I den offentlige debat, også blandt de folkevalgte i byrådet, bliver der fremsat antydninger om,
at borgere eller virksomheder får en særlig behandling som følge af ønsker fra fx en
borgmester eller udvalgsformand. Det kalder på en afklaring af grænsen mellem legitim politisk
indflydelse og usaglig særbehandling.
I en kommune som Odsherred vil mange kende hinanden. Det gælder også os politikere. Det
er en styrke, at vi kender lokale virksomheder, borgere og foreninger og har indblik i deres
hverdag. Det giver os bedre forudsætninger for at forstå problemerne og finde løsninger.
Borgerne skal kunne kontakte deres folkevalgte, og vi skal kunne tage problemer op, stille
spørgsmål og følge op på konkrete sager. At en politiker kender nogen eller tager en sag op på
deres vegne, er ikke i sig selv tegn på usaglig særbehandling. Det afgørende er, at sagerne
behandles på et lovligt og sagligt grundlag, uanset hvem der har gjort opmærksom på dem.
Antydninger om usaglig særbehandling skader kommunen. De svækker borgernes tillid til, at
de får en fair behandling, og skaber usikkerhed hos virksomheder og andre, der overvejer at
investere i Odsherred. Samtidig mistænkeliggøres medarbejdernes faglighed.
Som byrådsmedlemmer har vi et særligt ansvar for vores ord. Vores udtalelser kan blive
opfattet som baseret på viden, vi har gennem vores politiske arbejde. Konkrete bekymringer
skal frem og undersøges. Er der sket usaglig behandling, skal det frem i lyset og rettes op.
Men hvis vi lader alvorlige antydninger hænge uden at tage ansvar for at få dem belyst, er vi
selv med til at skade den kommune, vi er valgt til at arbejde for.
På den baggrund ønsker jeg følgende besvaret:
1. Kan kommunaldirektøren bekræfte, at forvaltningen arbejder efter principperne om
saglighed, ligebehandling og partipolitisk neutralitet, og at politikeres kendskab til eller
henvendelser på vegne af borgere og virksomheder ikke fører til usaglig særbehandling?
2. Hvordan sikrer forvaltningen disse principper i praksis, og hvordan håndteres og
dokumenteres politiske - herunder også borgmesterens - henvendelser om konkrete
sager?
3. Har kommunaldirektøren kendskab til tilfælde, hvor principperne er blevet tilsidesat som
følge af politiske henvendelser? Hvis ja, hvordan er der fulgt op på forholdene?
4. Hvordan kan et byrådsmedlem få undersøgt en konkret mistanke om usaglig påvirkning,
herunder hvis mistanken vedrører den politiske eller administrative ledelse?
5. Hvilken beskyttelse har den enkelte medarbejder i det tilfælde at en politiker beder om at
en sag behandles usagligt?
Formålet er at skabe et faktuelt grundlag for debatten og klarhed om vores forskellige roller. Vi
skal værne om både den tætte kontakt mellem borgere og folkevalgte og tilliden til en
forvaltning, der behandler sager sagligt og ordentligt.
Svar fra administrationen
Spørgsmål
Kan kommunaldirektøren bekræfte, at forvaltningen arbejder efter principperne om saglighed,
ligebehandling og partipolitisk neutralitet, og at politikeres kendskab til eller henvendelser på
vegne af borgere og virksomheder ikke fører til usaglig særbehandling?
Svar
Ja.
Spørgsmål
Hvordan sikrer forvaltningen disse principper i praksis, og hvordan håndteres og dokumenteres
politiske - herunder også borgmesterens - henvendelser om konkrete sager?
Svar
Forvaltningen er forpligtet til at overholde lovgivningen, sandhedspligten, pligten til at handle
inden for rammerne af almindelig faglighed og pligten til at være partipolitisk neutral.
Borgmesteren har ikke i sin egenskab af øverste daglige leder af forvaltningen nogen
kompetence med hensyn til sagernes indhold. Borgmesteren har således ikke
instruktionsbeføjelse over for ansatte i forvaltningen med hensyn til, hvordan sagerne skal
afgøres, eller hvilke indstillinger der skal forelægges udvalg og byråd. Borgmesteren kan heller
ikke som øverste daglige leder omgøre administrative afgørelser.
Forvaltningen er med hensyn til forberedelse af sager til politisk beslutning (udarbejdelse af
indstillinger) alene forpligtet til at følge en instruktion, tilkendegivelse eller lignende om, hvad
en indstilling til et kommunalpolitisk organ skal gå ud på, hvis denne instruktion hidrører fra
byrådet eller et udvalg, der har kompetence for så vidt angår det omhandlede sagsområde,
eller instruktionen hidrører fra borgmesteren, hvis borgmesteren har kompetence for så vidt
angår det omhandlede spørgsmål. Det er ikke tilstrækkeligt til, at der foreligger en sådan pligt,
at der f.eks. foreligger oplysninger om, at der er et flertal i byrådet eller vedkommende udvalg,
som støtter en bestemt løsning – eller at borgmesteren støtter den.
I afgørelsessager skal forvaltningen notere oplysninger om en sags faktiske grundlag og
eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse. Notatpligten omfatter
også oplysninger, der udveksles mundtligt inden for samme myndighed, f.eks. mellem
embedsmænd, nævnsmedlemmer og byrådsmedlemmer indbyrdes, hvis de er af betydning for
sagens afgørelse. Det samme gælder oplysninger, som den, der behandler sagen, eller den,
der skal træffe afgørelse i sagen, selv er bekendt med, uden at de i øvrigt fremgår af sagen.
Hvis en medarbejder bliver instrueret i eller pålagt at træffe en bestemt afgørelse i en sag, vil
det dermed fremgå af dokumenterne i sagen, hvis notatpligten er overholdt.
Der henvises til offentlighedslovens § 13 og Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse af 30.
juni 2017: https://www.resumedatabase.im.dk/resumedatabasen/2017/1711-om-denkommunale-forvaltnings-muligheder-for-at-yde-bistand-til-kommunalbestyrelsens-medlemmer
I praksis er administrationens afgørelser underlagt kontrol i form af kollegialt samarbejde om
sagerne, ledelsesmæssig kontrol, initiativretten i de stående udvalg, økonomiudvalget og
byrådet, byrådsmedlemmernes ret til sagsindsigt og offentlighedens ret til aktindsigt. Der er
desuden et omfattende rekurssystem, som giver sagsparter ret til at få en klageinstans til at
efterprøve kommunens afgørelser. Klageinstanserne kan også tage stilling til, om en afgørelse
af truffet på baggrund af usaglige hensyn.
Spørgsmål
Har kommunaldirektøren kendskab til tilfælde, hvor principperne er blevet tilsidesat som følge
af politiske henvendelser? Hvis ja, hvordan er der fulgt op på forholdene?
Svar
Nej. Der har dermed ikke været anledning til opfølgning.
Spørgsmål
Hvordan kan et byrådsmedlem få undersøgt en konkret mistanke om usaglig påvirkning,
herunder hvis mistanken vedrører den politiske eller administrative ledelse?
Svar
Et byrådsmedlem, som mener, at administrationens sagsbehandling er påvirket af usaglige
hensyn, kan rette henvendelse til borgmesteren som øverste daglige leder af administrationen
eller kommunaldirektøren som kommunens øverste embedsmand.
Byrådsmedlemmerne kan desuden i medfør af lov om kommunernes styrelse § 11 bede om at
få en sag på byrådets dagsorden med henblik på, at byrådet beslutter, om der er grundlag for
at antage, at der er inddraget usaglige hensyn ved behandlingen af en sag. Medlemmerne af
et stående udvalg eller økonomiudvalget har efter forretningsordenen for økonomiudvalget og
de stående udvalg en tilsvarende ret til at få sat en sag på udvalgets dagsorden.
Byrådet har det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed og skal drage
omsorg for og føre tilsyn med, at kommunens forvaltning organisatorisk og personalemæssigt
fungerer tilfredsstillende. Byrådet er forpligtet til at sikre, at en ulovlighed bringes til ophør, hvis
kommunen får viden om en lovovertrædelse i forvaltningen.
Hvis byrådet bliver bekendt med en mulig lovovertrædelse i forvaltningen, vil byrådet i en
række tilfælde være forpligtet til at afdække forholdet med henblik på at sikre, at en eventuel
ulovlighed bringes til ophør. En løst begrundet mistanke vil dog ikke udløse en reaktionspligt.
Spørgsmål
Hvilken beskyttelse har den enkelte medarbejder i det tilfælde, at en politiker beder om at en
sag behandles usagligt?
Svar
Offentligt ansatte, som bliver pålagt ulovlige ordrer, har ret – og i visse tilfælde også pligt – til at
underrette internt om ulovlige, herunder fagligt uforsvarlige, forhold. Offentligt ansatte har
dermed en ”intern meddele-ret”.
Offentligt ansatte har også en såkaldt ekstern meddele-ret. Det betyder, at offentligt ansatte
har ret til at give pressen og andre eksterne parter oplysninger i tilfælde, hvor der kan være
spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden uredelighed i den offentlige forvaltning.
Der henvises til Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes
ytringsfrihed: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2025/9598
En medarbejder i forvaltningen, som bliver pålagt en ulovlig ordre, kan underrette sin leder eller
chef, sin tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, faglige organisation eller anvende
kommunens whistleblowerordning: https://www.odsherred.dk/da/blive-hoert-og-tagedel/whistleblowerordning
Kilde: Odsherred Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 16. november 2026, punkt 26. Læs den originale sag hos kommunen.