Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 4. august, Miljø- og teknikudvalget, Randers

Fastlæggelse af de politiske forventninger til en oprensning af Gudenåen

Byrådet besluttede 22. juni 2026 at gennemføre en oprensning af Gudenåen i sommeren 2026, så sejlads på Gudenåen igen kan udøves - særligt ved E45-broen (sandøer) og ved Nørreåens udmunding i Gudenåen.

Kort fortalt

Forslaget
  • Udvalget beslutter forventningerne til oprensningen af Gudenåen.
Hvem
Miljø- og teknikudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Tirsdag 4. august 2026
Status
Besluttet. Forslaget godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til byrådet via miljø- og teknikudvalget og økonomiudvalget:
1. at udvalget beslutter forventningerne til oprensningen af Gudenåen.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede 22 juni 2026, at der i sommeren 2026 skal gennemføres en oprensning i
Gudenåen særligt ved E45-broen (sandøer) og ved Nørreåens udmunding i Gudenåen.
Formålet med oprensningen er at give bedre mulighed for sejlads på Gudenåen.
Forvaltningen har efterfølgende oplyst til byrådet, at den nødvendige myndighedsbehandling
og det efterfølgende udbud af opgaven ikke giver forvaltningen mulighed for at gennemføre en
oprensning i sommeren 2026. Den nødvendige myndighedsbehandling af en ansøgning om
oprensning af Gudenåen omfatter afklaring af mulighed for tilladelser i forhold til
vandløbsloven, dispensation fra naturbeskyttelsesloven, gennemførsel af en habitatvurdering
og en miljøvurdering af projektet. Mail om processen samt diagram med procesplan er vedlagt
som bilag.

Første trin i processen med at opnå tilladelse til at gennemføre oprensning i Gudenåen
udgøres således af en ansøgning herom til vandløbsmyndigheden. For at sikre, at
ansøgningen om oprensningen afspejler byrådets forventninger, anmodes byrådet om at
forholde sig til nedenfor anførte forhold, som skal fremgå af ansøgningen om genopretningen:
1. Formål med oprensningen
2. Lokalisering og afgræsning af det/de områder i Gudenåen, hvor sejladsen skal kunne
udøves under forbedrede sejladsforhold inklusiv E45 broen og udmundingen af
Nørreåen.
3. Forventninger til, hvilke skibstyper og aktiviteter, som skal kunne foregå i Gudenåen.
4. Forventninger til varigheden af mulighederne for forbedret sejllads.
5. Lokalisering og fleksibilitet af de nødvendige sejlrender (hvor mange gange årligt må man
leve med en varierende dybde og bredde)
6. Økonomiske rammer for oprensningen
7. Antal måneder om året, hvor sejlads er forbedret
På baggrund af forventningsafklaringen udarbejder forvaltningen en ansøgning til
myndighedsbehandlingen. For at sikre upartiskhed og neutralitet indkøber forvaltningen en
ekstern rådgiver til at vurdere vandløbsmyndighedens udkast til afgørelse om oprensning, og
afgørelsen forelægges herefter til politisk godkendelse.
Forvaltningen skal minde om, at sandbunden i Gudenåen helt naturligt flyttes gentagne gange
årligt på grund af strømmen i Gudenåen, hvorfor en oprensning ikke kan garantere, at åen er
sejlbar.
Det er fortsat forvaltningens vurdering, at det vil være vanskeligt at opnå tilladelse til
oprensningen. Hvis det efter den nødvendige myndighedsbehandling af ansøgningen vurderes
muligt at kunne meddele en tilladelse til oprensningen, vil opgaven skulle i udbud. Et udbud,
som blandt andet skyldes, at forvaltningen ikke har eget materiel eller ekspertise til at kunne
løse opgaven i driften. Udgifterne til oprensningen skal der findes særskilte midler til, idet det
nuværende budget til vandløbsdrift ikke indeholder midler afsat til oprensning.

Økonomi

Udgifterne til oprensningen skal der findes særskilte midler til, idet det nuværende budget
til vandløbsdrift ikke indeholder midler afsat til oprensning i Gudenåen.

Beslutning

Socialdemokratiet stillede følgende forslag: MTU kan ikke anbefale en oprensning af
Gudenåen som et byrådsflertal besluttede på byrådsmødet d. 22. Juni 2026.
Et flertal på 4 indstiller forslaget godkendt. Imod stemte Frank Nørgaard, Anders Henrik
Jensen og Niels Jørgen Thomsen.
Anders Henrik Jensen deltog som stedfortræder for Tommy Bødker Jensen.

Kilde: Randers Kommune, Miljø- og teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 4. august 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.