Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 10. august, Omsorgsudvalget, Randers

Udmøntning af sundhedsreform - de fysiske rammer

Med Sundhedsreformen overgår ansvaret for en række centrale sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne. Sagen omhandler orientering og en anmodning om beslutningskompetence ved forvaltningen.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Forslaget
  • Godkende at forvaltningen bemyndiges til at indgå midlertidige lejeaftaler med
  • Godkende at forvaltningen bemyndiges til at Randers Kommune indgår lejeaftale
Hvem
Omsorgsudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. 1. og 2. at godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til omsorgsudvalget
1. at godkende at forvaltningen bemyndiges til at indgå midlertidige lejeaftaler med
Regionen – hhv. på Åbakken, Hospice Randers og Tryghedshotellet
2. at godkende at forvaltningen bemyndiges til at Randers Kommune indgår lejeaftale
med Region Midt vedr. Svaleparken

Sagsfremstilling

Sundhedsreformen er en stor ændring af det danske sundhedsvæsen som skal styrke
kvaliteten af sundhedstilbud i hele landet, bringe sundhedstilbud tættere på borgerne og ruste
sundhedsvæsenet til fremtidens behov. Der laves en ny regionsstruktur, der oprettes
sundhedsråd, almen praksis indsatsen styrkes og der sker en opgave flytning fra kommuner til
regionen.
Sundheds- og omsorgspladser:
Hovedparten af de nuværende kommunale midlertidige pladser, herunder alle
akutpladser, overgår til regionerne.
Akutsygepleje:
Det kommunale ansvar for den fremskudte akutsygepleje og sygepleje i borgerens hjem
(uden for almindelig arbejdstid) flyttes.
Rehabilitering og genoptræning:
De specialiserede og komplekse rehabiliteringsindsatser overgår i regionernes regi.
Patientrettet forebyggelse:
Ansvaret for den målrettede, patientrettede forebyggelse centraliseres regionalt.
Overdragelsen sker ud fra politiske aftaler, og afledt lovgivning, og primært via virksomheds
overdragelser. Overdragelsen er med virkning fra januar 2027.
Konkret betyder det at omsorgsområdet skal afgive opgaver, og i Randers handler

opgaveflytningen om tilbuddene: Døgngenoptræningen (på Svaleparken), Hospice Randers
(på Lindevænget), Tryghedshotellet (på Kollektivhuset) samt dele af Træningshøjskolen samt
centrale aflastningspladser på Åbakken..
Der har været drøftelser og forhandling mellem forvaltningen og regionen, og regionen har
ønsket at overtage opgavevaretagelsen i eksisterende kommunale rammer frem til at regionen
kan have etableret egne lokaliteter.
Det betyder at der er ønskes indgået midlertidige lejeaftaler med regionen om følgende fysiske
lokaliteter
7 boliger på Plejecenter Lindevænget, Vestergade 62, 8900 Randers, på Plan 500 på fløj
Vester Altanvej.
14 boliger på Plejecenter Åbakken, Bakkevænget 1, 8983 Gjerlev Beliggende i afdeling D.
Her er der aftalt brugsanvendelse af det nuværende træningshøjskoles lokaler, hvilket betyder
at Træningshøjskolens aktiviteter skal flyttes eller nedlægges, hvilket der vil blive lavet oplæg
til i forbindelse med kommende boligplan.
18 boliger på Randers Kollektivhus, Viborgvej 98, 8920 Randers Beliggende i overetagen
Viborgvej 98.
Her er der aftalt en fremlejemulighed med den selvejende institution, hvorved at Randers
kommune fremlejer dele af det lejede lejemål til Regionen.
13 boliger på Svaleparken, Svalevej 11, 8960 Randers.
Her sker der en virksomhedsoverdragelse af bygningen til regionen, hvilket betyder at der skal
findes en anden placering til hjemmeplejegruppen samt laves en lejeaftale om brug af cafeen
og enkelte øvrige lokaler ifht beboerne i plejeboligerne, som Randers kommune ønsker at leje
sig ind i, da fællesfaciliteterne på Svaleparken findes i denne bygning ud over
Døgngenoptræningen.
Der er fortsat mange uafklarede praktiske ting som skal aftales på plads. Det gælder blandt
andet lejeudgifter, IT-udstyr, omklædningsfacilitere, mad, forbrug mm.
Dette skal være endeligt aftalt inden december 2026

Økonomi

Økonomien vil efterfølgende blive fremlagt efter aftaleindgåelse, men vil samlet set
betyde en indtægt for Randers kommune i udlejningsperioden.

Beslutning

1. og 2. at godkendt.

Kilde: Randers Kommune, Omsorgsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.