Besluttet 10. august, Omsorgsudvalget, Randers
Budgettilpasning på vedligeholdende træning
Enheden Vedligeholdende træning og Frivillighed dækker flere faglige specialer indenfor for Omsorgsområdet; Vedligeholdende træning og Demenstilbud efter servicelovens §86.2 og Ældreloven, Team Frivillighed, Forebyggelseskonsulenter samt psykologisk bistand på Omsorgsområdet.
Ældre og sundhedBudget og økonomi
Kort fortalt
- Forslaget
- Beslutte hvorledes besparelsen skal ske ud fra følgende forslag:
- Hvem
- Omsorgsudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget besluttede at besparelsen skal ske ved af afvikle psykologtilbuddet i sin nuværende form.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til omsorgsudvalget
1. at beslutte hvorledes besparelsen skal ske ud fra følgende forslag:
at afvikle Psykologtilbuddet i sin nuværende form
at lave rammebesparelse på vedligeholdende træning
at lave rammebesparelse på frivillighed
at lave rammebesparelse på forebyggende hjemmebesøg
Sagsfremstilling
Med vedtagelsen af budgettet for 2025-28 blev der vedtaget en budgetreduktion på
omsorgsområdet ved Enhed for Vedligeholdende træning og Frivillighed på 0,5 mio. kr. i år
2027, og 1 mio. kr. hvert efterfølgende år gældende fra 2028.
Enhed for Vedligeholdende træning og frivillighed har et samlet årsværk på ca. 33
fuldtidsstillinger, og dækker 5 faglige specialer; Vedligeholdende træning - herunder
Demenstilbud, understøttelse af frivillighed, forebyggende besøg og samtaler samt psykologisk
bistand på Omsorgsområdet.
Vedligeholdende træning er en lovbestemt indsats, som har til formål, at borgeren kan bevare
sin funktionsevne så længe som muligt. Borgeren tilbydes fysisk træning, kognitiv træning eller
socialt samvær efter Servicelovens §86.2 eller som en del af Ældrelovens vedligeholdende
sigte. Træningen er tilrettelagt som holdtræning. Den vedligeholdende træning er typisk 1-2
gange ugentlig i afgrænsede forløb, mens demenstilbud typisk er 2-3 gange ugentlig uden
tidsafgrænsning.
Den vedligeholdende træning udgør 13,8 årsværk og demenstilbuddene udgør 10,5 årsværk.
Besparelsen på
0,5 mio. kr. i år 2027, og 1 mio. kr. hvert efterfølgende år gældende fra 2028 vil svare til ca. 2-3
stillinger. Konsekvensen af en besparelse vil for begge tilbud betyde en lavere kapacitet, en
øget ventetid og at den kommunale kvalitetsstandard vil skulle justeres.
Fra årsrapporterne gældende fra 2025 fremgår det, at 1.170 borgere har været i et
vedligeholdende træningsforløb, fordelt procentuelt på 34 % i demenstilbud, 60 %
vedligeholdende træningstilbud og 6 % i neuro tilbud.
Team Frivillighed
Samarbejde med civilsamfund er en del af Ældreloven, og i Randers kommune har vi et unikt
tilbud, som understøtter borgerne i at udnytte egne ressourcer i at bevare deres funktionsevne.
Team Frivillighed udgør 5,3 årsværk og en besparelse på 0,5 mio. kr. i år 2027, og 1 mio. kr.
hvert efterfølgende år gældende fra 2028 vil svare til ca. 2- stillinger. Konsekvensen af en
besparelse i Team Frivillighed vil være at Teamet ikke kan yde samme service på tværs af
Omsorgsområdet, og det vil være udfordrende at fastholde og engagere de frivillige.
Fra årsrapporten fremgår det, at 500 frivillige er understøttet af Team Frivillighed, med 5.400
besøg/måned i åbne tilbud, 370 forskellige aktiviteter/år, samarbejder med foreninger, og
kurser for frivillige i faldforbyggelse, demens, netværk for aktivitetsudvalg, det gode værtskab
mm.
Forebyggende besøg
Forebyggelseskonsulenterne udgør 2,5 årsværk, og en besparelse på 0,5 mio. kr. i år 2027, og
1 mio. kr. hvert efterfølgende år gældende fra 2028. vil betyde at funktionen skal skæres væk,
og konsekvensen vil være, at Randers kommune ikke lever op til den lovmæssige forpligtigelse
efter Ældrelovens §4. Der var i 2025, 5.749 borgere som har modtaget tilbud om en sundhedsog trivselssamtale. 723 borgere takkede ja til et besøg fra en forebyggelseskonsulent, og disse
borgere har gennem besøget modtaget vejledning og rådgivning, som kan bidrage til, at de
fortsat kan leve deres liv som ønsket. De forebyggende hjemmebesøg er gennemført med
afsæt i Servicelovens § 79 a, og fra 2026 efter ældreloven §4.
Psykologtilbuddet
Psykolog tilbuddet har i efteråret 2024 til marts 2026 været varetaget af én psykolog og i en
periode været lukket ned pga. afvikling af orlov. Fra september 2025 til april 2026 har der
været afviklet 30 individuelle borgerforløb og enkelte borgerrettede oplæg.
Besparelsen
Besparelsen kan gives som en rammebesparelse på et eller flere tilbud indenfor:
Vedligeholdende træning, Frivillighed, Forebyggende hjemmebesøg eller Psykologtilbud.
Forvaltningen anbefaler
Forvaltningen anbefaler, at besparelsen For enheden Vedligeholdende træning og Frivillighed
opnås ved at nedlægge omsorgsområdets psykologtilbud. Da rammebesparelse på flere af de
øvrige områder påvirker de lovpligtige opgaver, og at forvaltningen ikke vurderer at det er
hensigtsmæssige besparelser, da det går imod ældrelovens intentioner om i endnu højere grad
af arbejde forebyggende, vedligeholdende og rehabiliterende, samt at civilsamfund og
frivillighed er nævnt specifikt som fokusområdet i ældrereformen.
Psykologordningen er ikke et lovpligtigt tilbud.
Om Psykologtilbuddet
Omsorgsområdet ansatte i marts 2019 med tildelte midler til bekæmpelse af ensomhed en
psykolog på omsorgsområdet med det formål at skabe et tilbud, der kan forbedre trivslen
blandt de af kommunes ældre borgere, som af den ene eller anden årsag mistrives i en sådan
grad, at det går ud over glæde og livskvalitet i hverdagen og som øger risikoen for udvikling af
stress og depression.
Tilbuddet er siden blevet udvidet til 3 psykologer, som tilbyder psykologsamtaler til ældre, som
oplever mistrivsel. Mistrivsel som kan være forbundet med særlige udfordringer i tilværelsen
såsom livsfortrydelser, smerter, sygdom, ensomhed, dødsfald i den nærmeste omgangskreds
og tanker om livets afslutning og døden.
Målgruppen som tilbydes gratis psykologsamtaler er defineret således: Er borger i Randers
Kommune, som har det svært psykisk. Borgeren er enten i alderen 60+ og
modtager hjemmesygepleje, eller modtager forebyggende hjemmebesøg, eller er ægtefælle
eller partner til en borger med demens.
Samtalerne hjælper borgeren til at håndtere aktuelle psykiske belastninger, og finder som
udgangspunkt sted i borgerens eget hjem. Henvisningen går som udgangspunkt igennem
hjemmesygeplejen, forebyggende medarbejdere eller demenskoordinatorer. I nogle tilfælde
gennem ægtefælle eller partner til borger med demens.
I gennemsnit afvikler psykologerne 100 individuelle borgerforløb om året.
Der afholdes et gruppeforløb med fokus på ensomhed med deltagelse 4-9 borgere og der
afholdes i gennemsnit 5-6 borgerrettede oplæg om året med en samlet deltagelse på omkring
100 borgere.
Fra efteråret 2024 til marts 2026 har funktionen været varetaget af én psykolog og i en periode
været lukket ned pga. afvikling af orlov.
Fra september 2025 til april 2026 har der været afviklet 30 individuelle borgerforløb og enkelte
borgerrettede oplæg.
Sagen har været i høring i ældrerådet d. 13. maj samt i høring i MED Sektorudvalg, Omsorg d.
12. maj 2026 og i Lokal MED for Vedligeholdende træning Frivillighed.
Forvaltningen indstiller
Psykologiindsatsen har været til stor gavn for de borgere som har modtaget tilbuddene, og at
alternative erstattende indsats indtænkes i andre tilbud såsom de forebyggende hjemmebesøg
og andre relevante tilbud.
Forvaltningen har gennemgået de indkomne høringssvar, der dog ikke giver forvaltningen
anledning til at ændre i forvaltningens indstilling. Forvaltningen indstiller derfor fortsat, at
besparelsen for enheden for Vedligeholdende træning og frivillighed opnås ved at nedlægge
omsorgsområdets psykologtilbud. Da Psykologtilbuddet er et supplerende tilbud som
omsorgsområdet har etableret, og besparelsen vurderes som mindst indgriben i den samlede
målgruppe som Enhed for Vedligeholdende træning og Frivillighed dækker.
Der er flere alternativer til Psykologtilbuddet som kan borgeren kan benytte sig af. Tilbud med
visitation og finansiering i forhold til borgerens situation. Her en oplistning.
Egen læge (praktiserende læge)
Hvordan: Borgeren kan kontakte sin egen læge, som vurderer behovet og kan henvise til
en psykolog med tilskud fra den offentlige sygesikring. I nogle tilfælde er
psykologtilbuddet gratis.
Private psykologer
Hvordan: Borgeren kan selv kontakte en privatpraktiserende psykolog. Der kan søges
tilskud via Sygeforsikringen "danmark" eller evt. via egen sundhedsforsikring.
Patientforeninger
Hvordan: Borgeren skal kontakte Patientforeninger som fx Kræftens Bekæmpelse eller
Landsforeningen Sind, m.fl, som støtter medlemmer der er patienter, psykisk sårbare og
pårørende med psykologisk rådgivning. Kontakt den relevante patientforening for mere
information.
Frivillige organisationer og rådgivningstilbud
Eksempler: Flere frivillige organisationer tilbyder telefonrådgivning, og nogle tilbyder
samtaler, som kan være et supplement til professionel hjælp.
Vigtigt
Hvis borgeren har akut brug for hjælp, fx ved selvmordstanker, skal der fortsat straks tages
kontakt til egen læge, vagtlæge, 112, eller kontakte Livslinien på tlf. 70 201 201, hvor der er en
frivillig telefonrådgivning specielt til mennesker med selvmordstanker.
Økonomi
Nedlæggelsen af psykologtilbuddet vil udmønte den tidligere besluttede besparelse på
den vedligeholdende træning.
Beslutning
Udvalget besluttede at besparelsen skal ske ved af afvikle psykologtilbuddet i sin
nuværende form.
Kilde: Randers Kommune, Omsorgsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.