Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 31. august, Miljø- og teknikudvalget, Randers

Allingåbroruten – stiforbindelse mellem Randers og Allingåbro

Randers Kommune ønsker i samarbejde med Norddjurs Kommune at etablere en cykelstiforbindelse mellem Randers og Allingåbro på det tidligere jernbanetracé (Allingåbroruten). Formålet er at styrke sammenhængen i stinettet, fremme turisme og bosætning samt indgå i det regionale supercykelstinet.

Trafik og cyklerErhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Forvaltningen bemyndiges til at indgå i dialog med Norddjurs Kommune
  • Forvaltningen i Randers Kommune beder Natur-, miljø-, og teknikudvalget i
  • Forvaltningen i Randers Kommune beder Natur-, miljø-, og teknikudvalget i
Hvem
Miljø- og teknikudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Mandag 31. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget,
1. At forvaltningen bemyndiges til at indgå i dialog med Norddjurs Kommune
vedrørende Allingåbroruten.
2. At forvaltningen i Randers Kommune beder Natur-, miljø-, og teknikudvalget i
Norddjurs Kommune om at tage stilling til overdragelse af banearealet, der ligger i
Randers Kommune, men i dag ejes af Norddjurs Kommune.
3. At forvaltningen i Randers Kommune beder Natur-, miljø-, og teknikudvalget i
Norddjurs Kommune om at drøfte, hvilket af de tre scenarier udvalget foretrækker, at
der arbejdes videre med.

Sagsfremstilling

Forvaltningen i Randers Kommune ønsker at rette henvendelse til Norddjurs Kommune med
henblik på at fremme etablering af en cykelstiforbindelse mellem Randers og Allingåbro.
Projektet tager udgangspunkt i det tidligere jernbanetracé og indgår som en del af
planlægningen for supercykelstier i Region Midtjylland samt udviklingen af Naturpark Randers
Fjord.

Formålet er at skabe sammenhængende stiforbindelser, der giver bedre adgang til naturen for
borgere og turister og samtidig binder eksisterende nationale og regionale cykelruter sammen.
Ejerskabet til banematriklen er centralt for realisering af projektet. Norddjurs Kommune ejer i
dag arealet, også på den del der ligger i Randers Kommune. En forudsætning for etablering af
en kommunal sti er, at Randers Kommune overtager arealet og dermed også ansvar for drift og
vedligehold.
Projektmuligheder (scenarier)

Notatet (bilag 1) opstiller tre scenarier:
Scenarie 1 – fuld asfalteret stiforbindelse

Etablering af asfalteret fællessti på hele strækningen.
Giver bedst forhold for flest brugere (cyklister, pendlere, skolebørn mv.).
Medfører ophør af skinnecykler.
Anlægsestimat: ca. 33,9 mio. kr. ekskl. tunnel og belysning.
Scenarie 2 – kombineret løsning

Delvis anlæg på banelegemet og delvis via alternative ruter.
Skinnecykler bevares på en delstrækning.
Næstbedste brugerforhold.
Anlægsestimat: ca. 48,6 mio. kr. ekskl. tunnel.
Scenarie 3 – grussti mellem skinner

Minimal ombygning med bevarelse af skinner.
Begrænset cykelkomfort og større sikkerhedsrisici.
Skinnecykler kan fortsætte.
Anlægsestimat: ca. 8,7 mio. kr. ekskl. tunnel.

Vurdering

Turisme og rekreation
Allingåbroruten vurderes at have stort potentiale for at tiltrække cykel- og vandreturister og
skabe sammenhæng mellem Randers Fjord og Djursland. Særligt scenarie 1 vurderes at
understøtte flest brugergrupper og give størst turismemæssig effekt.
Bosætning og erhverv

Projektet kan bidrage til at binde landsbyer sammen og give bedre adgang til naturen, hvilket
kan styrke bosætning og lokal erhvervsudvikling. Effekten vurderes størst ved de mest
udbyggede løsninger (scenarie 1 og 2).
Økonomi og finansiering
Scenarie 1 og 2 har potentiale for medfinansiering via statens Cykelpulje (op til 50 % ved
tværkommunale projekter), mens scenarie 3 ikke opfylder kravene.
Scenarie 3 har den laveste anlægsøkonomi, men også den laveste funktionalitet og effekt.
Øvrige forhold
Projektet har konsekvenser for den nuværende anvendelse af banen til skinnecykler. Dette
element indgår som en væsentlig afvejning i valg af scenarie.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen. Eventuelle økonomiske
konsekvenser ved aftale om overdragelse af arealet fra Norddjurs Kommune til Randers
Kommune vil senere blive forelagt byrådet. I første omgang handler det om at bemyndige
forvaltningen til at rette henvendelse til Norddjurs Kommune.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Randers Kommune, Miljø- og teknikudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.