Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 2. september, Folkeoplysningsudvalget, Randers

IF Fjorden og B65 ønsker at flytte deres tilskud til ny forening

Udvalget skal i denne sag tage stilling til en ansøgning fra IF Fjorden og B65. De to foreninger har besluttet at etablere en ny fælles forening under navnet Ommersyssel IF.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Ansøgningen godkendes
Hvem
Folkeoplysningsudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til folkeoplysningsudvalget
1. at ansøgningen godkendes

Sagsfremstilling

IF Fjorden og B65 har gennem en årrække samarbejdet på tværs af flere idrætsgrene. Foreningernes
medlemmer benytter i vid udstrækning de samme institutioner og skoler, og der er et tæt samarbejde mellem
foreningerne på tværs af aktiviteter og frivillige fællesskaber.
I forbindelse med arbejdet omkring etablering af en fælles kunstgræsbane i den nordlige del af kommunen
har de to foreninger besluttet at samle aktiviteterne i én fælles forening under navnet Ommersyssel IF.
Foreningerne har i processen haft DGI som sparringspartner og facilitator. På baggrund af drøftelserne har
de vurderet, at der er flest fordele ved at etablere Ommersyssel IF som en ny forening med et nyt CVRnummer. Baggrunden er blandt andet et ønske om at skabe en fælles identitet, hvor ingen af de eksisterende
foreninger opleves som overtaget af den anden. Mens et navneskifte vurderes at have begrænset betydning
for børn, unge og deres forældre, vurderes det for en del voksne medlemmer at have betydning, at der
etableres en helt ny forening med et fælles udgangspunkt.
Juridisk betyder oprettelsen af et nyt CVR-nummer, at der ikke er tale om en egentlig fusion, men om
etablering af en ny forening. Ommersyssel IF skal derfor som udgangspunkt behandles på samme vilkår som
andre nyoprettede foreninger i relation til kommunale tilskud. Den nye forening hæfter som udgangspunkt
ikke for de eksisterende foreningers eventuelle gæld, men der kan opstå et bestyrelsesansvar, hvis aktiver
overdrages til den nye forening, uden at de eksisterende foreningers forpligtelser er afviklet.
B65 og IF Fjorden modtager i dag samlet kommunale tilskud på ca. 241.700 kr. årligt, fordelt på
medlemstilskud, lokaletilskud, tilskud til opkridtning af baner samt øvrige relaterede tilskud. Foreningerne
ansøger om, at disse tilskud kan videreføres til Ommersyssel IF fra det tidspunkt, hvor den nye forening

overtager aktiviteterne. Dette forventes at være fra januar 2027.
En imødekommelse af ansøgningen vil ikke medføre merudgifter for kommunen, da der alene er tale om en
videreførelse af eksisterende tilskud til den nye forening. Det samlede tilskudsniveau vil dermed være
uændret.
Oversigt over de nuværende tilskud fra Kultur og fritidsafdelingen:

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Randers Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.