Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 9. september, Ældrerådet, Randers

Drøftelse af kommende udbud af visiteret personbefordring

Randers Kommunes gældende kontrakter på fast/rutebaseret visiteret personbefordring udløber d. 31. juli 2027, og forvaltningen har igangsat forberedelserne til et kommende genudbud.

Kort fortalt

Forslaget
  • Randers Kommunes kommende udbud af visiteret personbefordring, herunder
  • Ældrerådet kommer med eventuelle anbefalinger til forvaltningens videre arbejde
  • Orienteringen om processen for udbuddet tages til efterretning.
Hvem
Ældrerådet, Randers Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Besluttet. Ældrerådet besluttede at afgive høringssvar til sagen. Rådet har anmodet forvaltningen om at udskyde høringsfristen fra den 18. september kl. 9.00, så sagen kan drøftes på Ældrerådets møde den 14. oktober. Formålet er at sikre, at rådet kan afgive et kvalificeret høringssvar. Forvaltningen vender tilbage med en afklaring af, om en udskydelse af høringsfristen er mulig inden for Byrådets videre proces. Sekretariatet sætter sagen på dagsordenen til Ældrerådets møde den 14. oktober.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Næste skridt
Udkast til centrale elementer i det foreløbige udkast til udbudsmaterialet sendes i skriftlig høring i handicaprådet og ældrerådet, og der er i den sammenhæng afholdt en tilsvarende drøftelse om udbuddet og høringsmaterialet med handicaprådet d. 3. september 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til ældrerådet,
1. at Randers Kommunes kommende udbud af visiteret personbefordring, herunder
krav og serviceniveauer for kørslerne, drøftes,
2. at ældrerådet kommer med eventuelle anbefalinger til forvaltningens videre arbejde
med forberedelsen af udbuddet,
3. at orienteringen om processen for udbuddet tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Randers Kommunes gældende kontrakter på fast/rutebaseret visiteret personbefordring trådte i
kraft d. 1. oktober 2021 efter et EU-udbud. Der er indgået kontrakt med i alt fire private
kørselsleverandører om udførslen af kørslen. Kontrakterne udløber d. 31. juli 2027, og
forvaltningen har derfor igangsat forberedelserne til et kommende genudbud.
Afsættet for genudbuddet

Opgaven med kommunens samlede, visiterede personbefordring varetages i dag i et tæt
samspil mellem en række forskellige aktører. Mens den faste/rutebaserede kørsel udføres af
private leverandører efter et EU-udbud, udføres kørsel af mere variabel/ad-hoc baseret
karakter (herunder bl.a. kørsel til speciallæge og individuel handicapkørsel) i dag af
trafikselskabet (Midttrafik). Hvad angår den faste/rutebaserede kørsel koordinerer kommunens
centrale kørselskontor – i samarbejde med institutionerne – bestilling af kørslen, som
kørselsleverandørerne herefter ruteplanlægger og udfører.
Målgrupperne omfattet af genudbuddet forventes som udgangspunkt at være følgende:
Børn med særlige behov til/fra specialbørnehave,
Skoleelever med særlige behov til/fra specialklasser på folkeskoler specialskoler og evt.
specialtilbud/fritidstilbud samt aflastning,
Unge og voksne med særlige behov til/fra uddannelsestilbud, aktivitets- og
samværstilbud for voksne samt aflastning,
Personer, primært ældre, til/fra centre med vedligeholdende træning og/eller
genoptræningstilbud.
Der gøres opmærksom på, at udbuddet ikke omfatter flextur eller individuel handicapkørsel.
Udbuddet omfatter som udgangspunkt heller ikke kørsel til læge/speciallæge.
Skriftlig høring af centrale elementer fra udkast til udbudsmateriale

For at kvalificere udbudsmaterialet ønsker forvaltningen at få inputs, kommentarer, erfaringer
og viden fra ældrerådet, inden materialet færdiggøres. Forvaltningen sender således udvalgte
elementer fra udbudsmaterialet i skriftlig høring hos ældrerådet.
Høringsmaterialet er vedlagt sagen som bilag. Ligeledes er vedlagt en følgeskrivelse til
høringsmaterialet.
Fristen for afgivelse af høringssvar er fredag d. 18. september 2026 kl. 9.00.

På ældrerådsmødet d. 9. september 2026 vil forvaltningen gennemgå høringsmaterialet og på
den baggrund lægge op til dialog med ældrerådet om udbuddet.
Dialog om udbuddet

Med henblik på at kvalificere udbuddet, herunder de krav som stilles til de kommende
leverandører, ønsker forvaltningen således på ældrerådsmødet d. 9. september 2026 at drøfte
de centrale elementer i udbuddet og få ældrerådets eventuelle inputs og anbefalinger hertil.
Dette kan fx være i relation til:
Serviceniveauer for kørslerne – herunder maksimale køre- og ventetider, samkørsel
mellem målgrupper samt muligheder for fast chauffør og solokørsel, mv.,
Krav til chauffører – herunder fx til chaufførers serviceniveauer over for passagerer,
uddannelse, hjælp til passagerer ifm. på- og afstigning, håndtering af hjælpemidler,
fastspænding mv.,
Inputs til hvad der skal til for at sikre en god implementering af de nye kontrakter og en
smidig overgang fra gamle til nye leverandører,
Gode/dårlige erfaringer fra den nuværende kontraktperiode.

Økonomi

I 2025 udgjorde de samlede udgifter til visiteret personbefordring følgende, fordelt på
direktørområderne:
Direktørområde/

Resultat
Regnskab Budget
(ekskl.
overførsler)

Børn & Skole

Social &
Arbejdsmarked

Sundhed, Kultur &
Omsorg

Udvikling, Miljø &
Teknik

Centralt/tværgående

I alt

Opgørelsen af økonomien omfatter både fast og variabel kørsel – det vil sige både
udgifter til de private leverandører og til Midttrafik. Regnskabstallene er bruttotal, og der
er således ikke medtaget indtægter fra brugerbetaling og refusioner, hverken på forbrugs
eller budgetsiden.
De seneste års prisstigninger (blandt andet på brændstof) er ikke slået fuldt igennem i
kommunens priser fra kørselsleverandørerne. Det sker med forsinkelse som følge af de
bestemmelser, der er om prisregulering i kommunens kontrakter med
kørselsleverandørerne.
Som udgangspunkt må der derfor forventes stigende priser i det kommende udbud.
Jævnfør opgørelsen ovenfor (regnskab 2025) er der i udgangspunktet - hvis der ses på
tværs af det samlede kørselsbudget - rum til at håndtere prisstigninger, hvis kommunens
krav til kørslen og serviceniveau holdes på det samme niveau som hidtil. Der planlægges
på den baggrund efter, at de kommende kontrakter kan holdes inden for rammerne af det
afsatte budget til området.

Videre proces

Udkast til centrale elementer i det foreløbige udkast til udbudsmaterialet sendes i skriftlig
høring i handicaprådet og ældrerådet, og der er i den sammenhæng afholdt en tilsvarende
drøftelse om udbuddet og høringsmaterialet med handicaprådet d. 3. september 2026. Fristen
for afgivelse af høringssvar er fredag d. 18. september 2026 kl. 9.00.
Sideløbende gennemføres en skriftlig høring hos institutioner omfattet af udbuddet samt en
skriftlig høring primært rettet mod markedet/leverandører af personbefordring.
Den 22. september 2026 afholdes en temadrøftelse med byrådet om udbuddet. Her vil de
indkomne høringssvar indgå som led i drøftelserne. På baggrund heraf færdiggør forvaltningen
udkast til et samlet udbudsmateriale, som efterfølgende fremsendes til godkendelse i relevante
fagudvalg, økonomiudvalget samt byrådet, inden udbudsmaterialet offentliggøres og
udbudsprocessen igangsættes formelt.

Beslutning

Ældrerådet besluttede at afgive høringssvar til sagen.
Rådet har anmodet forvaltningen om at udskyde høringsfristen fra den 18. september kl.
9.00, så sagen kan drøftes på Ældrerådets møde den 14. oktober. Formålet er at sikre, at
rådet kan afgive et kvalificeret høringssvar.
Forvaltningen vender tilbage med en afklaring af, om en udskydelse af høringsfristen er
mulig inden for Byrådets videre proces.
Sekretariatet sætter sagen på dagsordenen til Ældrerådets møde den 14. oktober.
Rådet havde indledningsvist følgende bemærkninger til sagen:

Chaufføren skal kunne tale og forstå dansk på et niveau, der sikrer en god
kommunikation med borgerne.
Chaufførerne skal kunne fremvise gyldig legitimation.
Leverandøren skal stille en bankgaranti som sikkerhed i tilfælde af konkurs.

Leverandøren skal etablere én samlet indgang for henvendelser fra borgere og
forvaltning.

Kilde: Randers Kommune, Ældrerådet, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.