Besluttet 10. september, Elitekoordineringsudvalget, Randers
Udkast til TeamDanmark-aftale 2027-2030
I denne sag skal elitekoordineringsudvalget drøfte de overordnede strategiske indsatsområder for en ny samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Randers kommune for perioden 2027-2030. Samlet skal aftalen styrke Randers Kommunes talentog elitemiljø og skabe bæredygtige rammer for unge idrætsudøvere.
Unge og uddannelseKultur og fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Elitekoordineringsudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Torsdag 10. september 2026
- Status
- Besluttet. Drøftet. De kommentarer og rettelser der var til materialet, bliver indarbejdet til den endelig version.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at elitekoordineringsudvalget drøfter de overordnede strategiske
indsatsområder som grundlag for det videre arbejde med en ny samarbejdsaftale mellem
Randers Kommune og Team Danmark.
Sagsfremstilling
Den nuværende samarbejdsaftale mellem Randers Kommune og Team Danmark løber til
udgangen af 2026. På den baggrund skal parterne i løbet af 2026 udarbejde en ny aftale, som
skal sætte retningen for det videre samarbejde om talent- og eliteidrætten i Randers
Kommune.
Udkastet til den nye aftale (bilag 2) vil bygge videre på erfaringerne fra den nuværende
samarbejdsperiode og på resultaterne fra evalueringen af indsatsen i den nuværende
aftaleperiode.
Tidsplanen for Team Danmark aftalen er følgende:
12. november: Elitekoordineringsudvalget drøfter og beslutter den endelig aftale.
25. november: SIK-udvalget drøfter og beslutter den endelig aftale.
7. december: Økonomiudvalget.
14. december: Byrådet godkender endelig aftale.
I udkastet til den nye aftale er der passager med fremhævet gult for at vise tekst, som er nyt i
en kommende aftale (2027-2030) ift. den eksisterende aftale (bilag 1: 2023-2026). Bilag 3 er
taget med, for at vise hvordan en kommende aftale ser ud uden fremhævet tekst.
Følgende passager i udkastet er fremhævet: økonomi, prioriterede sportsgrene, særlige
indsatser og styrkelse af faciliteter.
Da hverken økonomi eller prioriterede sportsgrene er afgjort på nuværende tidspunkt kan
passagerne endnu ikke færdiggøres.
Særlige strategiske indsatser:
I samråd med TeamDanmark foreslås særligt fokus på fire strategiske indsatsområder de
kommende fire år:
1) Videreudvikling af idrætstilbud til 12-15-årige
Der skal arbejdes med at videreudvikle kommunens struktur og idrætstilbud til de 12-15-årige
med henblik på at skabe stærke og langsigtede udviklingsmiljøer for børn og unge med
interesse og ambitioner inden for idræt. Indsatsen skal ske i et tæt samarbejde mellem
kommune, skoler og idrætsforeninger og have fokus på kvalitet i træningstilbuddene,
kvalificerede trænerressourcer og sammenhæng mellem skole og idræt. Samtidig skal der
arbejdes med modeller, der begrænser eller udskyder tidlig sportslig selektion.
2) Fremme af mental og fysisk trivsel
Den kommende aftale skal have et styrket fokus på både fysisk og mental trivsel blandt de
unge udøvere. Der skal blandt andet arbejdes med mere systematisk registrering af skader og
forebyggende træningsindsatser, så risikoen for skader kan reduceres. Derudover skal det
mentale arbejde i klubber og skoler styrkes, herunder med fokus på mental træning, trivsel og
håndtering af skader og perioder med nedsat fysisk aktivitet.
3) Videndeling mellem klubber
Der skal arbejdes målrettet med at styrke vidensniveauet i de lokale idrætsklubber som en
forudsætning for en stærk og bæredygtig talentudvikling. Indsatsen vil særligt have fokus på
ledelses- og trænerniveau, hvor øget videndeling og kompetenceudvikling kan bidrage til at
styrke kvaliteten i talentarbejdet på tværs af klubberne.
4) Styrket samarbejde mellem klubber og skoler
Den kommende aftale skal understøtte et endnu tættere og mere formaliseret samarbejde
mellem klubber og uddannelsesinstitutioner. Der skal blandt andet arbejdes med varige
snitflader mellem klubber og skoler samt initiativer på tværs af klubber og uddannelsessteder,
der kan skabe mere sammenhængende udviklingsveje for unge udøvere. Målet er, at unge i
højere grad kan kombinere sport, uddannelse og personlig udvikling gennem hele
talentforløbet.
Samlet skal den nye samarbejdsaftale bidrage til at styrke Randers Kommunes samlede talentog elitemiljø og sikre gode og bæredygtige rammer for unge, der ønsker at udvikle sig inden for
idræt.
Styrkelse af idrætslige faciliteter:
Som en del af aftalen kan Randers kommune forpligte sig til at styrke idrætslige faciliteter
undervejs i aftaleperioden. Her foreslås det, at Randers kommune forpligter sig til at have fokus
på at forny og udvikle udvalgte idrætsfaciliteter med inspiration fra Athletic Skills Model (ASM).
Modellen giver inspiration til at skabe et udviklende idræts- og bevægelsesmiljø, og skal ses i
sammenhæng til kommunens fokus på at fremme alsidige bevægelsesfærdigheder.
Økonomi
Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser.
Beslutning
Drøftet. De kommentarer og rettelser der var til materialet, bliver indarbejdet til den
endelig version.
Kilde: Randers Kommune, Elitekoordineringsudvalget, referat fra mødet torsdag 10. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.