Randers
Skift kommune
KøbenhavnRandersAlle kommuner

Besluttet 29. september, Miljø- og teknikudvalget, Randers

Budget 2027 Kollektiv trafik

Midttrafik har udsendt høringsmateriale for Midttrafiks budget 2027. Budgettet dækker de ruter, der køres for Randers Kommune og ikke den regionale bustrafik. Forvaltningen foreslår, at der afgives høringssvar uden bemærkninger.

Trafik og cyklerBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Der sendes høringssvar vedr. Midttrafiks budget 2027 uden bemærkninger.
Hvem
Miljø- og teknikudvalget, Randers Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Lars Schacksen deltog som stedfortræder for Niels Jørgen Thomsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til miljø- og teknikudvalget,
1. at der sendes høringssvar vedr. Midttrafiks budget 2027 uden bemærkninger.

Sagsfremstilling

Midttrafik er det fælles trafikselskab i Region Midtjylland, og har i henhold til Lov om
Trafikselskaber til opgave at koordinere, udbyde og udføre den kollektive trafik i hele regionen.
Randers Kommune bestiller den kørsel, kommunen ønsker udført, og betaler for den gennem
Midttrafik.
Hvert år udarbejder Midttrafik et budget for hver af de 18 bestillere (17 kommuner og Region
Midtjylland), som tager højde for forventede udgifter og indtægter. Budgettet sendes i politisk
høring hos de enkelte bestillere inden endelig vedtagelse. Budgettet for Randers Kommune
vedrører udelukkende kørsel, som bliver finansieret af Randers Kommune. Når Randers
Kommune har afgivet politisk høringssvar til Midttrafik, revideres budgettet. Midttrafiks samlede
budget behandles efterfølgende i Midttrafiks bestyrelse.
I det kommende budgetår vil bestillerne modtage 12 aconto opkrævninger, som samlet svarer
til det vedtagne budget for den enkelte kommune. Eventuel difference mellem budget og
regnskab afregnes endeligt i forbindelse med godkendelse af Midttrafiks regnskab i løbet af
foråret 2028.
Den 22. maj 2026 godkendte Midttrafiks bestyrelse to nye tiltag, som vil blive indarbejdet i
budget 2027:
Ny IT-platform til flextrafikken (DART)
Flextrafikkens nuværende IT-system er over 30 år gammelt og giver store tekniske
udfordringer, herunder faldende driftsstabilitet og manglende support, da leverandøren

stopper vedligeholdelsen. Der skal derfor anskaffes en ny IT-platform, som skal sikre
fremtidig drift, lettere integration med andre systemer som Rejseplanen, og forbedret
kundekommunikation. Strategien er at vælge et standardsystem til planlægning,
optimering og driftsovervågning samt et tilpasset system til afregning. Der udvikles også
nye selvbetjeningsløsninger og en portal til myndigheder. Systemet forventes fuldt
indfaset i 2031.
Ændring i lønindekset (SBLON1)
Ændring i afregningsindeksene, så delindekset for løn nu tager udgangspunkt i 4. kvartal
2022. Ændringen forventes at medføre en samlet merudgift på 10,2 mio. kr. i 2027
(692.000 kr. for Randers Kommune) . Beslutningen er truffet på baggrund af en analyse,
der viser, at operatørkontrakterne er økonomisk pressede, især på grund af
lønomkostninger, og at kontrakterne har begrænset robusthed over for yderligere
lønpres.
Midttrafik har i juni 2026 udsendt budgetforslag for 2027 i politisk høring. Der er frist for
afgivelse af høringssvar den 31. oktober 2026. Forvaltningen foreslår, at der afgives
høringssvar uden bemærkninger.

Økonomi

Midttrafiks budgetforslag for 2027 for Randers Kommune udgør 103,7 mio. kr. Heri er
indeholdt kommunalkørsel samt letbanesekretariat, som ikke finansieres af budget til
kollektiv trafik. For kollektiv trafik udgør budgetforslaget fra Midttrafik således 99,7 mio. kr.
Det afsatte budget ved Midttrafik er steget fra 93,1 mio. kr. i 2026 til til 99,7 mio. kroner i
2027. Stigningen skyldes især en nedjustering i forventningen til passagerindtægter på
baggrund af regnskab 2025. Samt øgede udgifter til busdriftens operatørudgifter
(buskørsel), hvilket primært skyldes en stigning i brændstofpriserne.
Randers Kommune har afsat 1,4 mio. til vedligehold af stoppesteder, busterminalen samt
øvrige driftsudgifter. Samlet er der således afsat 101,1 mio. kr. til busdrift i 2027.
I forbindelse med regnskabet for 2024 blev der indført en ny økonomisk model for den
kollektive bustrafik. Modellen indebærer, at økonomien på området betragtes som et
lukket kredsløb, hvor eventuelle over- eller underskud overføres til en central pulje ved
regnskabsafslutningen.
På baggrund af den nye model foretager forvaltningen en teknisk tilretning af budgettet
med pl-puljen for 2027, så det stemmer med det afsatte budget fra Midttrafik.

Beslutning

Godkendt.
Lars Schacksen deltog som stedfortræder for Niels Jørgen Thomsen.

Kilde: Randers Kommune, Miljø- og teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.