På dagsordenen 26. november, Erhvervs- og planudvalget, Randers
Opsamlingssag fra Temamøde A og B ifm. Planstrategi 2027

Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs- og planudvalget, Randers Kommune
- Hvornår
- Torsdag 26. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Er noget forkert her? Skriv til os
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 26. november 2026. Du finder dem på randers.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til byrådet via erhvervs- og planudvalget og økonomiudvalget
1. at, forvaltningen kan arbejde videre med de fremhævede konklusioner i forbindelse
med udarbejdelse af Planstrategi 2027 og Tillæg 8 til Kommuneplan 2025 for
byudvikling og landsbyudvikling.
Sagsfremstilling
Planstrategi 2027 er byrådets strategi for den fysiske udvikling i Randers Kommune.
Planstrategien fastlægger både et overordnet ambitionsniveau for den fysiske udvikling, samt
beskriver konkrete indsatser og initiativer. I planstrategien fortæller byrådet borgerne, hvordan
byrådet mener, at kommunen skal udvikle sig fysisk i den næste kommuneplanperiode.
Byrådet igangsatte og vedtog proces- og tidsplan for Planstrategi 2027 i april
2026. Forvaltningen foreslog, at der i forbindelse med udarbejdelsen af planstartegien afholdes
tre temamøder (workshops) med byrådet. Her får byrådet mulighed for at sætte kurs for
forvaltningens arbejde og angive de udviklingsretningerne, som bedst repræsenterer den
politik det samlede byråd ønsker at fremme.
To ud af tre temamøder er afholdt:
12. august 2026: Temamøde A
27. oktober 2026: Temamøde B
13. januar 2027: Temamøde C
I forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2025, besluttede byrådet desuden at
igangsætte et tematillæg, som skal revidere kommuneplanen, for hvad angår byudvikling både
i byzone og i landsbyerne (Tematillæg 8 til Kommuneplan 2025).
Byrådet har derfor besluttet, at planstrategien skal orientere sig imod det kommende
tematillægget for byudvikling og landsbyudvikling. Byrådets drøftelser til temamøderne skal
give forvaltningen et samlet og konkret udgangspunkt at arbejde videre ud fra.
Nedenfor har forvaltningen lavet en opsamling på Temamøde A og Temamøde B samt lavet
en kort intro til det kommende Temamøde C.
Temamøde A: Bymønster og vækstretninger
På det første temamøde drøftede byrådet, hvordan og hvor Randers Kommune skal vækste i
fremtiden, med udgangspunkt i de nuværende vækstretninger og det eksisterende bymønster i
Kommuneplan 2025.
Temamødet omhandlede desuden en drøftelse af de afledte potentialer og udfordringer, ved
enten at ændre eller fastholde de nuværende vækstretninger og det nuværende bymønster.
Byrådet drøftede muligheden for, at vækstretningerne i fremtiden tematiseres. Dette
konkretiseres og drøftes igen på Temamøde C.
En kommuneplan skal indeholde et bymønster, som er en del af planens overordnede
hovedstruktur. Bymønsteret i Randers Kommune er opdelt i Hovedby (Randers by),
Centerbyer, Lokalbyer, Landsbyer og Mindre Landsbyer.
Bymønstret har til formål at kategorisere kommunes byer efter, hvor der i forvejen findes
servicetilbud og veletableret infrastruktur, der typisk vil efterspørges ved en egentlig
byudvikling – eksempelvis skoler, dagtilbud, dagligvarebutikker, cykelstier, mv. Dette sikrer, at
der tages højde for, at væksten i fremtiden, sker bæredygtigt og ud fra samfundsøkonomiske
betragtninger, så byudvikling sker, der hvor der i forvejen er foretaget væsentlige offentlige
investeringer. Den fremtidige udvikling bør således ske på baggrund af en kvalificeret analyse,
som forholder sig til det fremtidigt behov, udbud af offentlige services og efterspørgsel i de
enkelte byer og bydele i kommunen.
Hovedbyer
Hovedbyen kategoriseres ved at være kommunens kraftcenter. Det er lokomotivet for alt
fremtidig udvikling. I Hovedbyer er der ofte en stor kritisk masse, som kan danne rammer om
sociale og kulturelle mødesteder, samtidig med, at der her findes en høj andel af offentlige
services.
Centerbyer
Centerbyer kategoriseres ved, at der prioriteres en udbygning af byerne på baggrund af
allerede eksisterende kritisk masse og samtidig på baggrund af byerne geografiske placering.
Byerne har i høj grad til opgave af være udbydere af offentlige og private services til de mange
omkringliggende landsbyer, der ikke selv kan opretholde funktionerne i byen. Centerbyerne
bliver på den måde centrum for en større klynge af mindre bysamfund. I den gældende
kommuneplan er der udpeget tre Centerbyer i Randers Kommune.
Lokalbyer
Lokalbyer kategoriseres ved, at byerne har et mindre udbud af offentlige og private services. I
lokalbyerne understøtter kommunen de private initiativer, som kan skabe vækst og nybyggeri,
men igangsætter ikke større udviklingsprojekter på ejet initiativ. Det tilsigtes, at
kommuneplanens rammer giver mulighed for udvikling – herunder at private kan udstykke nye
byggegrunde. I den gældende kommuneplan er der udpeget 14 lokalbyer i Randers Kommune.
Landsbyer
Landsbyer kategoriseres ved at have et begrænset udbud af offentlige og private services.
Landsbyerne serviceres generelt af nærtliggende lokal-, hoved- eller centerbyer. Landsbyerne
er hovedsageligt placeret i landzone, hvilket jf. planlovens zonebestemmelser, betyder at
udviklingsmulighederne er begrænset. I den gældende kommuneplan er der udpeget 52
Landsbyer i Randers Kommune.
Mindre landsbyer
Mindre Landsbyer kategoriseres ved ikke at have et udbud af offentlige og private services.
Mindre Landsbyer er alle placeret i landzone, hvilket, ligesom ved landsbyerne, betyder at
udviklingsmulighederne er begrænset. I den gældende kommuneplan er der udpeget 19
Mindre Landsbyer i Randers Kommune
Siden bymønstret blev lavet, i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, har byerne
ændret størrelse og indbyggertal. Det betyder fx, at nogle af de Mindre Landsbyer nu er større
end flere af dem, der er udpeget som Landsbyer. Samtidig er nogle Lokalbyer mindre end flere
af de udpegede Landsbyer og en Lokalby har vokset sig større end de eksisterende
Centerbyer. Forvaltningen har derfor, på temamøde den 12. august 2026, spurgt byrådet om,
hvordan bymønstret skal se ud i fremtiden.
Med udgangspunkt i ovenstående og drøftelserne på temamødet foreslår forvaltningen
følgende ændringer i bymønstret:
De allerede udpegede Centerbyer fastholder sin status (Assentoft, Spendrup, Langå),
men Stevnstrup, som tidligere har være en Lokalby bliver i fremtiden en Centerby.
Årsagen er, at Stevnstrup har oplevet en væsentlig stigning i indbyggertal, som betyder,
at byen nu er på størrelse med de allerede udpegede centerbyer. Samtidig udpeges
Øster Tørslev, Harridslev og Fårup som Centerbyer, da de servicerer et større opland
herunder flere lokalbyer og Landsbyer med offentlige services. Så selvom Øster Tørslev,
Harridslev og Fårup ikke har den samme kritiske masse, som de andre Centerbyer, så er
de geografisk placeret, hvor de funktionelt har stor betydning for stort antal indbyggere i
de omkringliggende byer.
Det betyder, at der i fremtiden arbejdes for, at kommuneplanens bymønster indeholder syv
Centerbyer fremfor tre. Byerne er udpeget på vedlagt kortbilag 1.
Lokalbyerne reduceres fra 14 til fem (Havndal, Asferg, Mellerup, Øster Bjerregrav,
Haslund), dette skyldes b.la., at fire af de tidligere Lokalbyer overgår til at være
Centerbyer (Stevnstrup, Øster Tørslev, Harridslev, Fårup), som beskrevet ovenfor.
Herudover får fem nuværende Lokalbyer i fremtiden status som Landsbyer (Udbyhøj,
Ålum, Hald, Gjerlev, Råsted), fordi de har en størrelse, der er mindre end flere af de
allerede udpegede landsbyer. Byerne vil fortsat være placeret i byzone, hvorfor
mulighederne for fremtidig udvikling forbliver som i dag.
Det betyder, at der i fremtiden arbejdes for, at Kommuneplanens Bymønster indeholder fem
Lokalbyer fremfor 14. Byerne er udpeget på vedlagt kortbilag 2.
Landsbyernes fremtidige status og muligheder blev drøftet særskilt under Temamøde B,
hvorfor dette beskrives i næste afsnit.
Temamøde B: Landsbyudvikling og landdistrikter
Med udgangspunkt i drøftelserne vedrørende bymønstret fra det første temamøde, drøftede
byrådet på Temamøde B, hvordan den fremtidige udvikling i landsbyerne og landdistrikterne
skal ske. Temamødet omhandlede bl.a. hvordan de fremtidige landsbyafgrænsninger og
udviklingsmuligheder skal være udenfor de større byer, samt hvor byrådet mener, at der skal
gives bredere muligheder end der er i dag og hvor de nuværende muligheder blot skal
fastholdes.
Drøftelserne skal bruges til at rammesætte den kommende strategiske plan for landsbyerne,
der skal udarbejdes i forbindelse med Tillæg 8 til Kommuneplan 2025 vedr. byudvikling og
landsbyudvikling.
Byrådet fik derfor mulighed for at prioriterer, om alle Landsbyer og Mindre Landsbyer skal
indgå i en fremtidig strategisk planlægning. Af hensyn til ressourceforbrug oplyste forvaltningen
byrådet om, at hvis alle 71 landsbyer skal indgå i den strategiske plan, så vil indsatsen for hver
landsby blive begrænset. Omvendt vil der være større mulighed for at lave en mere
dybdegående analyse, herunder f.eks. borgerinddragelse, hvis antallet reduceres.
Med udgangspunkt i ovenstående og drøftelserne på temamødet foreslår forvaltningen
følgende ”retningslinjer” i forbindelse med udarbejdelsen af den strategiske plan for
landsbyerne:
Ud fra byrådets drøftelser konkluderer forvaltningen, at landsbyerne fremadrettet skal
udpeges med udgangspunkt i Danmarks statistiks definition af en landsby. Her defineres
en landsby, som en by med et indbyggertal mellem 200-1000. Det betyder, at 10
landsbyer udpeges. Herudover ønsker byrådet at udvide Danmarks statistiks fortolkning
ved også at lade andre hensyn indgå i afvejningen. Herunder geografisk placering i
forhold til Lokal- og Centerbyer, offentligt og privat serviceniveau, stærke og initiativrige
lokalsamfund, udviklings- og turismepotential. Det betyder, at yderligere 15 byer også får
status som Landsbyer – til trods for, at indbyggertallet er lavere end 200.
De resterende landsbyer vil stadig være en del af bymønstret som Mindre Landsbyer.
Byerne fastholder sin eksisterende landsbyafgrænsning, da byrådet ikke ønsker at
begrænse de Mindre Landsbyer i forhold til de muligheder de har i dag.
Det betyder, at forvaltningen i fremtiden arbejder for, at kommuneplanens Bymønster
indeholder 25 Landsbyer og 51 Mindre Landsbyer. De 25 Landsbyer vil også være dem,
der vil indgå i Tematillæg 8 til Kommuneplan 2025. Byerne er udpeget på vedlagte
kortbilag 3 og 4.
Herudover findes der en enkelt landsby (Munkdrup), som er vokset sammen med
Hovedbyen (Randers) og derfor ikke længere er at betragte som en landsby, men en del
af Hovedbyen.
Det betyder samtidig, at det kun er de fremtidig udpegede Landsbyer, der arbejdes videre med
i forbindelse med Tillæg 8 til Kommuneplan 2025 vedr. byudvikling og landsbyudvikling. De
fremtidig udpegede Mindre Landsbyer fastholder derfor den landsbyafgrænsning de har i dag,
samt den eksisterende landsbyregistrering fra 2011. Selvom en landsby indgår i den
strategiske planlægning (Tematillæg 8 til Kommuneplan 2025) er der ingen garanti for, at alle
udviklingsønsker kan opfyldes. Den strategiske plan skal give et bud på, hvilke landsbyer der
skal vokse, hvilke der skal understøttes og hvilke der skal tilpasses.
Alle de foreslåede ændringer af bymønstret ses på kortbilag 5 og den samlede liste ses i Bilag
6. Listen indeholder også angivelse af indbyggertal, udvikling siden 2014 og markering af, hvor
forvaltning pt. Har modtaget ønsker om udvikling af landsbyer.
Temamøde C: Byudvikling
På det sidste temamøde i januar 2027 skal byrådet, med udgangspunkt i drøftelserne
vedrørende bymønstret fra det første temamøde, drøfte hvordan den fremtidige udvikling i
byerne konkret skal ske, med afsæt i de nuværende kommuneplanrammer, perspektivområder
og aktuelle ønsker til udvikling. På dette temamøde skal byrådet ligeledes drøfte og
konkretisere vækstretningerne.
Forvaltningen forventer, at der kommer endnu en opsamlingssag efter Temamøde C:
Byudvikling er afholdt i januar 2027.
Bilag 1 – Centerbyer – Forslag til fremtidig bymønster
Bilag 2 – Lokalbyer – Forslag til fremtidig bymønster
Bilag 3 – Landsbyer – Forslag til fremtidig bymønster
Bilag 4 – Mindre Landsbyer – Forslag til fremtidig bymønster
Bilag 5 – Eksisterende- og forslag til fremtidig bymønster
Bilag 6 – Oversigt over byer – Forslag til fremtidig bymønster
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved beslutningen.
Kilde: Randers Kommune, Erhvervs- og planudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 26. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.