Besluttet 4. december, Byrådet - konstituerende møde, Rebild
Huslejenævnet - valg af medlemmer
Valg af medlemmer til Huslejenævnet.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet - konstituerende møde, Rebild Kommune
- Hvornår
- Torsdag 4. december 2025
- Status
- Besluttet. Michael Bech Jørgensen valgt som formand. Maria Drud valgt som formandssuppleant. Camilla Hedemann valgt som lejerrepræsentant med Kristine Jeanette Nørgaard som suppleant. Britta Jespersgaard valgt som udlejerrepræsentant.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller:
At Michael Bech Jørgensen indstilles som formand for Huslejenævnet i Rebild Kommune
At Maria Drud indstilles som formandssuppleant
At Camilla Hedemann indstilles som lejerrepræsentant med Kristine Jeanette Nørgaard
som suppleant.
At Britta Jespersgaard indstilles som udlejerrepræsentant. Suppleant indstilles senere.
Sagsfremstilling
Huslejenævnet træffer afgørelse i sager (tvister) om uenighed mellem udlejer og lejer
vedrørende nærmere angivne forhold, herunder huslejens størrelse i private lejeforhold.
Formanden beskikkes af Indenrigs- og Boligministeriet efter indstilling fra byrådet i Rebild
Kommune. Formanden skal have bestået en juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig
tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i
ejendomshandler.
Rebild Kommune arbejder på sigt i at indgå i et fælleskommunalt samarbejde med de øvrige
himmerlandske kommuner. I perioden 2026-2029 vil Rebild Kommune fortsat have eget
huslejenævn, men hvor vi har samme formandskab som i Mariagerfjord kommune. Vi har en
forventning om, at dette samarbejde på sigt vil udvikle sig til en egentlig sammenlægning af
huslejenævnets opgaver – herunder også den administrative opgavevaretagelse. Denne
tilgang er i overensstemmelse med anbefalingerne i Rapport fra udvalget for huslejenævnenes
organisering fra februar 2022, som peger på styrkede samarbejder og en mere samlet
organisering af huslejenævnene.
De to andre medlemmer udpeges af byrådet efter indstilling fra de større lejer/udlejerforeninger i kommunen. Medlemmerne skal være kendt med huslejeforhold.
Større lejerforeninger
Lejernes LO indstiller:
Medlem Camilla Hedemann
Suppleant Kristine Jeanette Nørgaard
Danske Lejere: ingen indstilling.
Større udlejerforeninger
Prodomus indstiller:
Medlem Britta Jespersgaard
Beslutning
Michael Bech Jørgensen valgt som formand.
Maria Drud valgt som formandssuppleant.
Camilla Hedemann valgt som lejerrepræsentant med Kristine Jeanette Nørgaard som
suppleant.
Britta Jespersgaard valgt som udlejerrepræsentant.
Jeppe Ugilt (V) deltog ikke i behandlingen af sagen – i hans sted deltog Katrine Kildedal
Kilde: Rebild Kommune, Byrådet - konstituerende møde, referat fra mødet torsdag 4. december 2025, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.