Spring til indholdet
Rebild
Skift kommune
KøbenhavnRebildAlle kommuner

Besluttet 4. december, Byrådet - konstituerende møde, Rebild

Ekspropriations- og Taksationskommisionen (Statsekspropriationsloven)

Valg af medlemmer til Ekspropriations- og Taksationskommissionen.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet - konstituerende møde, Rebild Kommune
Hvornår
Torsdag 4. december 2025
Status
Besluttet. Henriette Frølund Lyngberg er valgt til Ekspropriationskommissionen. Morten Lem er valgt til Taksationskommissionen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller:
At der udpeges 1 person til optagelse på liste over kommunale medlemmer af
ekspropriationskommissionen.
At der udpeges 1 person til optagelse på liste over kommunale medlemmer af den
statslige taksationskommission.

Sagsfremstilling

Ekspropriations- og taksationskommissionerne afgør erstatningsspørgsmål i forbindelse med
statens eller koncessionerede selskabers ekspropriation af fast ejendom.
I henhold til ekspropriationsproceslovens § 6, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udpege 1
person, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over kommunale
medlemmer af ekspropriationskommissionerne.
I henhold til § 7, stk. 3, i ekspropriationsprocesloven skal kommunalbestyrelsen endvidere
udpege 1 person, der for kommunalbestyrelsens funktionstid optages på en liste over
kommunale medlemmer af taksationskommissionen.
Kriterier for udpegningen og honorar
Kommunalbestyrelsen bedes i forbindelse med udpegningerne sikre, at de pågældende
personer er villige til at deltage i kommissionernes arbejde. Det forudsættes desuden, at de
udpegede medlemmer har behørig indsigt i vurdering af ejendomme, jf.
ekspropriationsproceslovens § 10 og vejlovens § 108.
Hvervet er omfattet af forvaltningsloven, hvorfor de udpegede medlemmer bør være bekendt
med forvaltningsloven, herunder særligt reglerne i kapitel 2 om habilitet. Det følger herunder af
forvaltningslovens habilitetsregler, at samme person ikke både bør fremgå af listen over
medlemmer i 1. instans og 2. instans på henholdsvis det statslige og det kommunale område.
For så vidt angår udpegninger af medlemmer til de kommunale taksations- og
overtaksationskommissioner skal Transportministeriet særligt anmode om, at kommunerne

meddeler ministeriet, hvis der udpeges aktive kommunalbestyrelsesmedlemmer til
kommissionerne. Dette skal sikre, at taksations- eller overtaksationsformændene kan
sammensætte kommissionerne med denne oplysning for øje under iagttagelse af
forvaltningslovens habilitetsregler, idet kommunalbestyrelsesmedlemmer vil være inhabile i
taksationssager, hvor de selv har været med til at træffe beslutning om ekspropriationen.
Transportministeriet skal desuden opfordre til, at de enkelte udpegninger ledsages af en kort
angivelse af det pågældende medlems kompetencer og forudsætninger for at varetage
hvervet. Endelig opfordres kommunalbestyrelsen til at tage hensyn til ligestilling ved udpegning
af medlemmer.
Hvert medlem modtager et honorar på 3.019,85 kr. pr. mødedag samt godtgørelse for
rejseudgifter.
I perioden 2022-2025 var følgende udpeget:
Ekspropriationskommissionen: Ole Frederiksen.
Taksationskommissionen: Kim Hornbech.

Beslutning

Henriette Frølund Lyngberg er valgt til Ekspropriationskommissionen.
Morten Lem er valgt til Taksationskommissionen.
Jeppe Ugilt (V) deltog ikke i behandlingen af sagen – i hans sted deltog Katrine Kildedal

Kilde: Rebild Kommune, Byrådet - konstituerende møde, referat fra mødet torsdag 4. december 2025, punkt 24. Læs den originale sag hos kommunen.