Besluttet 17. september, Kultur- og Fritidsudvalget, Ringkøbing-Skjern
Ændring af regler for lokaletilskud
Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget: • godkender de nye regler for lokaletilskud, herunder at den særskilte ordning for ekstraordinært lokaletilskud afskaffes, og at der fremover ydes 75 % i tilskud til godkendte tilskudsberettigede udgifter, og • Bemyndiger administrationen til løbende at revidere og præcisere vedlagte oversigt.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkender de nye regler for lokaletilskud, herunder at den særskilte ordning for ekstraordinært lokaletilskud afskaffes, og at der fremover ydes 75 % i tilskud til godkendte tilskudsberettigede udgifter
- Bemyndiger administrationen til løbende at revidere og præcisere vedlagte oversigt.
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune
- Hvornår
- Torsdag 17. september 2026
- Status
- Besluttet. Kultur- og Fritidsudvalget godkendte administrationens indstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udvalget skal træffe beslutning om et forslag til forenkling af regler for lokaletilskud. Administrationen er i gang med at gennemgå reglerne for ordinært og ekstraordinært lokaletilskud til de folkeoplysende foreninger. Formålet er at gøre reglerne og ansøgningsprocessen enkel og mindre administrativt tung for både foreningerne og administrationen.
I dag skelnes der mellem ordinært og ekstraordinært lokaletilskud. Til ordinære tilskudsberettigede lokaleudgifter ydes der 75 % i tilskud, mens der til ekstraordinære vedligeholdelsesudgifter ydes 35 % i tilskud.
Det foreslås, at den særskilte ordning for ekstraordinært lokaletilskud afskaffes, og at udgifterne fremover omfattes af det ordinære lokaletilskud. Dermed vil der være én samlet ordning, hvor der ydes 75 % i tilskud til godkendte tilskudsberettigede udgifter.
Der vil fortsat være udgifter og større vedligeholdelsesarbejder, som kræver forhåndsgodkendelse, inden arbejdet igangsættes.
Som bilag til sagen er der udarbejdet en samlet oversigt over, hvilke udgifter der gives tilskud til, hvilke der kræver forhåndsgodkendelse, og hvilke der ikke gives tilskud til. Oversigten vil løbende blive revideret og præciseret administrativt, når der opstår nye konkrete problemstillinger eller behov for afklaring.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Lokaletilskud ydes efter reglerne i folkeoplysningsloven samt kommunens regler for tilskud til folkeoplysende foreninger.
Ændringen vedrører kommunens tilrettelæggelse af reglerne for lokaletilskud og tilskudssatsen for de omfattede udgifter.
Økonomi
Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at der under lokaletilskud er budgetteret med udgifter til både ordinært og ekstraordinært lokaletilskud. De indmeldte udgifter hertil svinger en del fra år til år og ligger mellem 70-300.000 kr. årligt.
Det vil sige, at kommunens udgifter med 35% i lokaltilskud udgør mellem 25-105.000 kr. årligt.
En ændring af procenten til 75% vil betyde, at kommunes udgift vil blive mellem 53-225.000 kr. årligt. Det vil sige en max. stigning på op til 120.000 kr.
Det vurderes at denne stigning kan finansieres af det afsatte budget på lokaletilskudsområdet.
Effektvurdering
Den samlede ordning forventes at gøre processen mere gennemskuelig og administrativt lettere for foreningerne, da de ikke længere skal skelne mellem ordinært og ekstraordinært lokaletilskud.
Den vedlagte oversigt skal gøre det lettere for foreningerne på forhånd at se, om en konkret udgift er tilskudsberettiget, kræver forhåndsgodkendelse eller ikke er tilskudsberettiget.
For administrationen forventes ændringen at give en enklere sagsgang og reducere antallet af henvendelser og ansøgninger vedrørende udgifter, der ikke er tilskudsberettigede.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget:
• godkender de nye regler for lokaletilskud, herunder at den særskilte ordning for ekstraordinært lokaletilskud afskaffes, og at der fremover ydes 75 % i tilskud til godkendte tilskudsberettigede udgifter, og
• Bemyndiger administrationen til løbende at revidere og præcisere vedlagte oversigt.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende: Hans Nygaard Zhou
Bilag
Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 17. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.