Spring til indholdet
Ringkøbing-Skjern
Skift kommune
KøbenhavnRingkøbing-SkjernAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Byrådet, Ringkøbing-Skjern

2. behandling af budgettet for perioden 2027-2030

Administrationen indstiller, at Byrådet • stemmer om Danmarksdemokraternes budgetforslag. • godkender budgetforslaget inkl. de tekniske ændringsforslag jf. sagsfremstillingen. • beslutter, at budget 2027 baseres på statsgaranti. • godkender anlægsbevillingen på i alt 2.220.000 kr. svarende til 5% …

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Stemmer om Danmarksdemokraternes budgetforslag.
  • Godkender budgetforslaget inkl. de tekniske ændringsforslag jf. sagsfremstillingen.
  • Beslutter, at budget 2027 baseres på statsgaranti.

Og 7 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Byrådet, Ringkøbing-Skjern Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Byrådet stemte om Danmarksdemokraternes budgetforslag. Danmarksdemokraterne stemte for. Alle øvrige partier stemte imod. Dermed bortfaldt forslaget. Et flertal i Byrådet godkendte budgetforslaget inkl. de tekniske ændringsforslag jf. sagsfremstillingen. Danmarksdemokraterne stemte imod. Punkt 3-10 godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling
fra 1.behandling i Økonomi- og Koordinationsudvalget og Byrådet

Budgetlægningen
for 2027 samt overslagsår 2028-2030 fremsendes til 1. behandling.

Budgetforslaget
svarer til det budgetforlig, som 7 ud af 8 partier indgik på budgetkonferencen
den 27. og 28. august 2026, jævnfør vedhæftede bilag som omfatter:

• Resultatopgørelse

• Oversigt
over:

• DUT-sager

• Nye tiltag/aktivitetsændringer

• Anlægsinvesteringer

Der pågår en
fælleskommunal budgetkoordinering med henblik på, at kommunerne under ét
overholder rammerne i økonomiaftalen. I forlængelse heraf er det muligt, at
Borgmesteren fremlægger ændringsforslag i forbindelse med 2. behandlingen.

Herudover
vil der til 2. behandling eventuelt blive fremlagt administrative
ændringsforslag som tekniske korrektioner, sammen med eventuelle politiske
ændringsforslag, som jf. budgetproceduren har frist den 17. september 2026 kl.
10.

Indtægtssiden
i 2027 i budgetforslaget er baseret på det tilbudte statsgaranterede
udskrivningsgrundlag og generelle tilskud (statstilskud og udligning), da dette
vurderes økonomisk bedre end indtægter baseret på selvbudgettering. Frem mod 2.
behandlingen vil der komme nye skøn for skattegrundlaget. Resultatet heraf samt
indstilling om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i det endelige
budget forelægges Økonomi- og Koordinationsudvalget den 28. september 2026 i
forbindelse med 2. behandlingen.

Budgetforslaget
indeholder uændret skatteudskrivningsprocent, dækningsafgifter for offentlige
ejendomme og grundskyldspromiller.

Staten har
ved lov fastsat maksimal grundskyldpromille gældende fra budget 2024. For
Ringkøbing-Skjern Kommune er grundskyldpromillen fastsat til 16,4 promille for
øvrige grunde.

Det betyder,
at budgetforslaget indeholder følgende udskrivningsprocenter:

HovedMED afholder møde den
14. september 2026, og deres høringssvar samt input fra andre parter sendes til
Byrådet forud for 1. behandlingen den 15. september. Høringssvar vil derudover
være bilag til 2. behandling af budgettet.

Lovgrundlag
og juridisk vurdering

Lov om
kommunernes styrelse §37 og §38 foreskriver, at Økonomi- og
Koordinationsudvalget udarbejder budgetforslag til behandling i Byrådet, og at
budgetforslag senest den 15. oktober 2026 skal have været undergivet 2
behandlinger med mindst 3 ugers mellemrum.

Økonomi
Ringkøbing-Skjern
Kommune ansøgte Økonomi- og Indenrigsministeriet om tilskud jf. § 16 til
særligt stillede kommuner samt låneadgang/deponeringsfritagelse.
Ringkøbing-Skjern Kommune har fået afslag på begge ansøgninger.

Effektvurdering
Ingen
bemærkninger.

Indstilling
Administrationen
indstiller,

• at
budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling

• at
eventuelle ændringsforslag fra de politiske partier til 2. behandling,
skal være Borgmesteren i hænde senest torsdag den 17. september kl. 10.

Økonomi- og
Koordinationsudvalget 07-09-2026

Administrationens indstilling godkendt.

Bilag
Budgetforlig
2027-2030

Pressemeddelelse
Beslutning
Byrådet
oversendte budgetforslaget til 2. behandling. Eventuelle ændringsforslag fra de
politiske
partier til 2. behandling skal være Borgmesteren i hænde senest torsdag den 17.
september kl. 10.

Fraværende:Jens Jensen
Søren Møller Christensen

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Udskrivningsgrundlag
og skatteudskrivningsprocenter

Administrationen
anbefaler, at budgettet baseres på statsgaranti i 2027. Det er også
statsgarantien, som indgår i budgetforliget. Et valg af selvbudgettering ville
reducere indtægterne med 16 mio. kr. i 2027, samt medføre en risiko for
yderligere tab, hvis kommunens folketal eller udskrivningsgrundlag udvikler sig
negativt i forhold til den nuværende forventning. Risici er beskrevet i bilaget
om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering.

Indtægterne
i budgetforliget er for så vidt 2028-2030 baseret på fremskrivning af kommunens
udskrivningsgrundlag for 2024 med landsgennemsnitlige fremskrivningsprocenter
på baggrund af Finansministeriets skøn fra maj 2026. I mellemtiden er det
faktiske udskrivningsgrundlag for 2025 tilgængeligt ligesom Finansministeriets
med Økonomisk Redegørelse i august har opgjort nye forventninger til
udviklingen i de kommunale indtægter. Anvendelse af disse to nye parametre
giver samlet set en forøgelse af indtægterne på 62 mio. kr. i perioden
2028-2030. Den største stigning ligger i 2028, fordi Ringkøbing-Skjern Kommune
oplever en stigning i udskrivningsgrundlaget fra 2024 til 2025, mens der på
landsplan er tale om et fald. Det er normalt, at enkelte kommuner afviger fra
gennemsnittet. Indtægterne – og den tilhørende beregning af udligning og
tilskud – er dog reelt usikre, og særligt fra 2029, hvor en ny
finansieringsreform forventes at træde i kraft, er der tale om særlig stor
usikkerhed.

Oversigt
over udskrivningsprocenter fremgår ovenfor under sagsfremstillingen til 1.
behandling.

Der vil
efterfølgende blive fremsendt vedrørende fastsættelse af takster på
dagtilbudsområdet og ældreområdet efter forudgående behandling i fagudvalgene.
Takster for det tekniske område er behandlet.

Ændringer
til 2. behandling af budget 2027-2030

Der var ved
fristens udløb indkommet et budgetforslag fra Danmarksdemokraterne, som er
vedhæftet som bilag. Danmarksdemokraternes forslag overskrider kommunens
serviceramme med 1,6 mio. kr., men ligger under den vejledende anlægsramme med
1,8 mio. kr. Kassebeholdningen lever ikke op til målsætningen i overslagsårene
men er over 150 mio. kr. i alle år. Danmarksdemokraternes budgetforslaget er
vedhæftet som bilag.

Der er lavet en version 2 af Danmarksdemokraternes forslag, hvor ovenstående justerede indtægter samt de tekniske
korrektioner som beskrives i det efterfølgende, er indarbejdet. Denne er ligeledes vedhæftet som bilag.

Tekniske
korrektioner

Det er af
afgørende betydning, at kommunerne under ét holder de budgetterede service- og
anlægsudgifter indenfor de rammer, som er er aftalt i økonomiaftalen. På
tidspunktet for denne sags produktion ligger kommunernes udgifter ca. 2,5 mia.
kr. over aftalen. I budgetforliget ligger Ringkøbing-Skjern Kommune over på
serviceudgifter, men marginalt under på anlæg.

Der
foreligger til 2. behandlingen forskellige forslag af teknisk karakter, som
samlet bidrager til at Ringkøbing-Skjern Kommunes budget 2027 lander under
rammerne, så kommunen dermed bidrager til at kommunerne under ét overholder
kommuneaftalen.

Der er
vedlagt en ny resultatopgørelse der viser resultatet af de samlede ændringer,
samt et bilag som viser korrektionerne siden 1. behandlingen.

De enkelte
elementer af tekniske korrektioner, som bidrager til overholdelse af
økonomiaftalen på landsplan fremgår nedenfor. Ringkøbing-Skjern Kommune
bidrager hermed til overholdelse af økonomiaftalen ved at budgetlægge under de
vejledende rammer (8,7 mio. kr. vedr. servicerammen og 4,7 mio. kr. vedr.
anlægsrammen).

Justering
på vejanlæg

Land, By og
Kultur foreslår en ændret periodisering af midler til vejanlæg afsat i
budgetforliget med henblik på at sikre sammenhæng til de tilgængelige
medarbejderressourcer. Justeringen reducerer anlægsudgifterne med 10 mio. kr. i
2027, idet udgifter forskydes til senere år. Justeringen understøtter dermed
både arbejdsmiljøet gennem en bedre balance mellem opgavemængde og
medarbejderressourcer og bidrager til kommunernes samlede overholdelse af
økonomiaftalen. Forslagene er beskrevet i vedlagte bilag "Forslag til
anden periodisering af anlægsprojekter på vejområdet".

Udgiftsneutrale
tekniske justeringer på Grøn Trepart, udgifter til borgere fra Ukraine og
placering af kystbeskyttelse

Ringkøbing-Skjern
Kommune har i 2027 og 2028 afsat 8 mio. kr. årligt til Grøn Trepart. Styrelsen
for Grøn Trepart (under ministeriet for Natur og Dyrevelfærd) er i dialog med
Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet om håndtering anlægsramme
i denne sammenhæng, hvorfor KL anbefaler, at beløbet aktuelt ikke medtages
under anlægsloftet.

Dette åbner
sammen med justeringen på vejanlæg mulighed for en udgiftsneutral omflytning af budgettet til kystbeskyttelse på 14,0 mio.
kr. fra drift til anlæg, hvor det regnskabsmæssigt bør placeres.

Endelig har
kommunerne siden krisen i Ukraine hvert år ved midtvejsreguleringen fået et
teknisk servicerammeløft til at dække udgifterne for kommunerne. Denne udgift
foreslås derfor teknisk at udgå som serviceudgift i budget 2027. Det ændrer
ikke på, at der på fx institutionsniveau fortsat er budget til serviceydelser
til flygtninge.

Øvrige
tekniske korrektioner

Der er siden
1. behandlingen af budgettet foretaget to udgiftsneutrale korrektioner på tværs
af fagudvalg, som ikke har betydning for kassebeholdningen. Der er tale
om:

• Flytning
af midler fra Ældre- og Sundhedsudvalget til Økonomi- og
Koordinationsudvalget vedr. administrationslokaler til helhedspleje,
sygepleje og e-team.

• Flytning
af midler fra Økonomi- og Koordinationsudvalget til Plan- og
Trafikudvalget vedr. manglende huslejeindtægt for Vestasbygningerne.

• Flytning af midler fra Plan- og Trafikudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. vedligeholdelse af belysning/kunstværk ved tunnelprojekt i Skjern

Herudover er
langt hovedparten af de indarbejdede
beløb vedrørende overenskomstmæssige puljer nu fordelt på fagudvalg. I bilaget
med budgetforliget til 2. behandling indgår disse med nr. T7-1, og fordelingen
fremgår ligeledes af bilaget "Ændringer siden 1. behandling". Der er
en lille difference mellem det afsatte beløb i budgetforliget, og de midler der
fordeles. Det betyder, at 2027 forbedres med 22.000 kr. og fra 2028 og frem er
det 41.000 kr. varigt.

Anlægsbevilling
på køb og salg af grunde

Jævnfør
delegationsplanen er Borgmesteren bemyndiget til salg af små parceller, aflagte
vejarealer, samt arealafståelse i forbindelse med
hævd. Her er Borgmesteren bemyndiget til at forhandle vilkår, købesum samt
afslutte handler. Der skal dog stadig være en anlægsbevilling, idet lov om
kommuners styrelse fastlægger, at der altid skal være bevilling til afholdelse
af udgifter. Det foreslås derfor, at der med budgetvedtagelsen for 2027 gives
en anlægsudgiftsbevilling på 2 mio. kr. samt en anlægsindtægtsbevilling på 2
mio. kr. Disponeringen af denne bevilling afrapporteres i forbindelse med
årsregnskabet. Finansieringsmæssigt er der løbende et overført
rest-rådighedsbeløb. Udgifter og indtægter afholdes inden for denne
ramme. Ved større sager forelægges fortsat særskilte sager, hvor der søges
rådighedsbeløb og bevilling.

Anlægsbevilling
i relation til 5 pct. ordning

Jævnfør
praksis indført med budget 2025 gives der i forbindelse med 2. behandlingen af
budgettet anlægsbevilling på 5 pct. af nye anlægsprojekter (dog maksimalt
500.000 kr.) til brug for aflønning ad de medarbejdere i Ejendomscenteret, som
skal stå for projekterne. For 2027 er der tale om 8 anlægsprojekter med en
samlet anlægsbevilling på 2.220.000 kr. jf. nedenstående
tabel.

Høringssvar
Der er
vedlagt de indkomne høringssvar fra MED, Ældreråd og Handicapråd, som også blev
udsendt pr. mail til Byrådet forud for 1. behandling.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om kommunernes styrelse §37 og §38 foreskriver, at Økonomi- og Koordinationsudvalget udarbejder budgetforslag til behandling i Byrådet, og at budgetforslaget senest den 15. oktober 2026 skal have været undergivet 2 behandlinger med mindst 3 ugers mellemrum.

Økonomi

Som følge af de tekniske korrektioner og justering af de forventede indtægter, er den forventede kassebeholdning ultimo 2030 forbedret med ca. 59 mio. kr. og er ultimo 2030 149 mio. kr.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Byrådet

• stemmer om Danmarksdemokraternes budgetforslag.

• godkender budgetforslaget inkl. de tekniske ændringsforslag jf. sagsfremstillingen.

• beslutter, at budget 2027 baseres på statsgaranti.

• godkender anlægsbevillingen på i alt 2.220.000 kr. svarende til 5% af de 8 anlægsprojekter jf. sagsfremstillingen.

• godkender en anlægsbevilling på 2 mio. kr. og en anlægsindtægtsbevilling på 2 mio. kr. til køb og salg af små parceller, aflagte vejarealer samt arealafståelse i forbindelse med hævd.

• godkender uændret udskrivningsprocent vedrørende indkomst på 25 procent.

• godkender uændret grundskyldpromille på produktionsjord på 7,20 promille.

• godkender uændret grundskyldpromille på 16,4 promille for øvrige grunde.

• godkender de uændrede dækningsafgifter for offentlige ejendomme på 15,0 promille samt uændret forskelsværdi for offentlige ejendomme på 8,75 promille.

• bemyndiger Borgmesteren til at indarbejde indgåede aftaler med KL for at efterleve de overordnede rammer jf. økonomiaftalen om service- og anlægsramme for hele landet som helhed.

Økonomi- og Koordinationsudvalget 28-09-2026
Økonomi- og Koordinationsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Mads Fuglede.

Beslutning

Byrådet stemte om Danmarksdemokraternes budgetforslag. Danmarksdemokraterne stemte for. Alle øvrige partier stemte imod. Dermed bortfaldt forslaget.
Et flertal i Byrådet godkendte budgetforslaget inkl. de tekniske ændringsforslag jf. sagsfremstillingen. Danmarksdemokraterne stemte imod.
Punkt 3-10 godkendt.
Fraværende: Ole Kjær, Mads Fuglede

Bilag

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.