Besluttet 17. august, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted
Orientering om ansøgning til botilbudspulje
I denne sag orienteres om, at Ringsted Kommune har ansøgt den statslige "botilbudspulje" til to projekter: Etablering af et nyt botilbud på voksenhandicapområdet og udvidelse og renovering af Nebs Møllegård.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Indhold om høring Orientering X X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsgang:
BY
ØK
ABU
BFU
SUU SKFU ULBTM ÆSSU
Sagsfremstilling
Med økonomiaftalen for 2027 er der igen udbudt en statslig lånepulje, som kommuner kan
søge for at få låneadgang til at udvide kapaciteten på botilbudsområdet - enten ved at bygge
nyt eller ved at udvide og renovere eksisterende tilbud. Et tilsagn fra puljen betyder, at
kommunen får hævet anlægsrammen med det ansøgte beløb. Lånepuljen er på 0,5 mia. kr.
årligt i perioden 2027-2030, dvs. 2 mia. kr. i alt.
Information om den nye botilbudspulje blev først meldt ud i starten af juli, og ansøgningsfrist
var den 5. august 2026. Lånebrevet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet er vedlagt (bilag 1).
Administrationen har søgt lånepuljen til to projekter:
Nyt botilbud til borgere med autisme mv., med 24 botilbudspladser samt 4
aflastningspladser til børn og unge. Forventede anlægsudgifter på 90,2 mio. kr.
Udvidelse og renovering af Nebs Møllegård med forventede anlægsudgifter på 5,6 mio.
kr. Projektet omfatter en udvidelse med 10 pladser.
Begge projekter indgår også som anlægsforslag i budgetprocessen for 2027.
Ansøgningsskema til lånepuljen er vedlagt (bilag 2). Administrationen har fået oplyst, at
ansøgningerne bliver behandlet hurtigt, men tidspunktet for tilsagn eller afslag kendes
desværre ikke.
Lånepuljen er etableret på baggrund af anbefaling fra ekspertudvalget på socialområdet
("Tranæs-udvalget") om at styrke udbygningen af den kommunale botilbudskapacitet, og var
også udbudt for perioden 2024-2026. Ringsted Kommune ansøgte puljen i 2024 til projektet om
et nyt botilbud til voksne. Her fik kommunen afslag, da projektet ikke kunne opfylde krav om at
stå færdigt inden udgangen af 2026.
Kriterierne for lånepuljen er ændret ift. sidste gang, hvor det væsentligste ændringer er:
Puljen kan nu også søges til børne- og ungehjem efter § 43, stk. 1., nr. 6, i barnets lov.
Der indgår ikke længere et eksplicit kriterium om, hvilket år byggeriet skal være færdigt.
Baggrundsinformation om projektet om et nyt botilbud på voksenområdet: Der har i flere år
været arbejdet med idéen om at etablere et nyt botilbud til voksne i Ringsted Kommune, og det
daværende Ældre-, Social- og Sundhedsudvalg godkendte den 22. april 2024, at kommunen
skulle søge botilbudspuljen til projektet. Det indgik i denne forelæggelse, at den bedste
placering af et nyt botilbud vurderes at være på Kobbervej. Her har kommunen en ledig grund,
og der arbejdes pt. på få plangrundlaget på plads hertil.
Det er noget nyt, at botilbudspuljen giver låneadgang til pladser efter Barnets Lov. Den faglige
vurdering er, at botilbuddet med fordel kan have enkelte aflastningspladser tilknyttet til børn og
unge inden for den samme målgruppe som selve botilbuddet, og ansøgningen til lånepuljen er
derfor udvidet med 4 aflastningspladser. Af samme grund er ansøgningen til lånepuljen på et
højere beløb end det fremlagte anlægsforslag til budget 2027.
Politisk handlerum
Ansøgningen til lånepuljen er sendt afsted, men får kun en reel betydning, hvis Byrådet
vedtager de to anlægsprojekter som del af budget 2027. Det er her en afgørende parameter,
om der gives tilsagn fra botilbudspuljen, fordi anlægsudgifterne så kan afholdes, uden at tælle
med i kommunens anlægsramme. Der vil derfor blive forelagt en konkret beslutningssag, hvis
vi får helt eller delvist lånetilsagn til det ene eller begge projekter.
Vurdering
Administrationen vurderer, at begge projekter er væsentlige investeringer i kommunens
kapacitet på det specialiserede børne- og voksenområde, og at botilbudspuljen giver en særlig
mulighed for at prioritere projekterne, fordi udgifterne kan holdes uden for anlægsrammen.
Inddragelse og høring
Til orientering i Handicaprådet.
Økonomi
Denne sag har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i sig selv.
Beslutning
Taget til efterretning.
Indhold
om høring
Orientering
X
X
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget
Kilde: Ringsted Kommune, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.