Ringsted
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 19. august, Børne- og Familieudvalget, Ringsted

2. kvartalsorientering 2026 vedr. Børnecentrets specialiserede børne- og ungeområde

Børne- og Familieudvalget orienteres kvartalsvist om status på aktiviteter på Børnecenterets specialiserede børne- og ungeområde. I denne sagsfremstilling gives status for 2. kvartal 2026.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Ringsted Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Orientering taget til efterretning. Indhold om høring Orientering x SUU SKFU ULBTM ÆSSU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsgang:
BY

ØK

ABU

BFU

Sagsfremstilling

I denne sagsfremstilling og i bilag 1 gives status på 1. kvartal 2026 vedr. Børnecentrets
specialiserede børne- og ungeområde.
1. Status på implementering af barnets lov.
Den 1. januar 2024 trådte barnets lov i kraft som hovedlov på det specialiserede børne/ungeområde. Ledelsen i Børnecentret vurderer, at implementeringen af barnets lov fortsat er
stabil, selv med tilgang af nye medarbejdere i 2025. Alle vakancer – med en enkelt undtagelse
- er aktuelt besat.
Implementeringen af barnets lov er omdrejningspunkt i Børne- og Familierådgivningens
ledelsestilsyn, der foretages kvartalsvist med fokus på forskellige temaer i hvert kvartal.
Ledelsestilsynet omfatter lovmedholdelighed og socialfaglig kvalitet på det konkrete
sagsniveau og på tværs af arbejdet i Børne– og Familierådgivningen. I 2. kvartal 2026 var
fokus på underretninger og screeninger. Der blev ikke fundet behov for korrigerende tiltag i de
gennemgåede sager, og i alle tilfælde overholdes de centrale proceskrav ved modtagelse af
underretninger. Bredere set skal fokus fastholdes på bl.a. inddragelse af barnet/de unge,
styrkelse af dokumentationen og kvalitet i sagsbehandlingsskridtet screeninger, og
fyldestgørende orienteringer til underretterne.
2. Antallet af sager i Børne- og Familierådgivning.
Antallet af aktive sager i Børne- og Familierådgivningen var i 2. kvartal 2026 på 643 sager,
hvilket er højt sammenlignet med tidligere. Således er antallet aktive sager i 2026 ca. 5% over
niveauet i 2025, ca. 15% over niveauet i 2023 og 2024, og ca. 25% over niveauet i 2021 og
Sagsarbejdet i Børne- og Familierådgivningen har været stigende siden 2021, da der både er
stigninger i antallet af sager, der åbnes og antallet af sager der lukkes, således er der i 2026
gennemsnitligt åbnet og lukket 65% flere sager, end der blev i 2021. Da antallet af sager, der
åbnes samtidigt, er større end antallet af sager der lukkes, øges antallet af aktive sager, men
da der aktuelt lukkes næsten lige så mange sager, som åbnes synes stigningstakten i antallet
af sager aktuelt mere afdæmpet.
3. Underretninger.

Børne- og Familierådgivningen har i 2. kvartal 2026 modtaget 241 underretninger, 46 af disse
underretninger omhandlede overgreb. Dermed ligger det samlede antal underretninger på
samme niveau som i 2025. De to områder, der tegnede sig for langt flertallet af underretninger,
er skoler/uddannelsessteder og sundhedsvæsnet inkl. psykiatrien, som tegnede sig for knap
halvdelen af alle underretninger i 2. kvartal 2026.
Antallet af overgrebsunderretninger var i 2. kvartal 2026 mere end dobbelt så højt som det
gennemsnitlige antal overgrebsunderretninger de seneste 5 år. Ressourcemæssigt udløser
overgrebsunderretninger en række vigtige og ressourcekrævende sagsbehandlingsskridt,
herunder tværgående samarbejde med politi og børnehuse, udvikling af sikkerhedsplaner i
familierne og kravet om 2 rådgivere i sagerne.
4. Indsatser i Familiehuset.
Familiehuset har siden 2022 oplevet en stigning i efterspørgslen på knap 60%. Stigningen
skyldes, at den forebyggende og kompenserende indsats generelt er blevet styrket, og at
Familiehuset i højere grad anvendes som alternativ til køb af indsatser hos eksterne
leverandører. Herudover har Familiehuset fra 2025 indgået i Ringsted Kommunes lettere
tilgængelige behandlingstilbud til børn/unge i psykisk mistrivsel.
Familiehuset arbejder løbende med optimeringer af organisationen og har tilpasset
tilbudsviften, så efterspørgslen kan imødekommes bl.a. ved at tilbyde flere indsatser som
gruppetilbud og en velkomstindsats. Velkomstindsatsen betyder at familier, der visiteres til
Familiehuset, indenfor 14 dage får en kontakt, hvor en familiebehandler giver konkret råd og
vejledning frem til de kan matches til en individuel indsats. Herudover er der stor fokus på at
afslutte og reducere i indsatser, hvor det er fagligt forsvarligt. Aktuelt undersøges om
implementeringen af barnets lov, har medført at indsatser igangsættes hurtigere og hyppigere
samtidig med sagens oplysning end loven kræver.
5. Udviklingen i bevillinger af tabt arbejdsfortjeneste.
I budgetaftalen for 2025-2028 indgår en hensigtserklæring om, at Børne- og Familieudvalget
kvartalsvist følger udviklingen i tabt arbejdsfortjeneste – både i forhold til antallet af sager og
økonomien.
I 2025 steg Børnecentrets udgifter til tabt arbejdsfortjeneste i forhold til 2024. I 1. kvartal 2026
har udgifterne ligget på nogenlunde samme niveau som 1. kvartal 2025, og i 2. kvartal ses en
faldende tendens. I maj var udgiften således lavere end samme måned 2025, og i juni lavere
end i 2024. Forklaringen på stabiliseringen i udgifterne i 2026 kan findes i et lavere niveau i
antallet af familier, der fast får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste
Udover den betydelige driftsmæssige opmærksomhed på tabt arbejdsfortjeneste arbejdes
aktivt med Byrådets investeringsprojekt om at styrke koordination imellem fagcentrene med
fokus på tabt arbejdsfortjeneste.
6. Ankestyrelsens klagestatistik.
I 1. kvartal 2022 har Ankestyrelsen truffet afgørelser om 4 sager fra Børne- og
Familierådgivningen i Ringsted Kommune – 2 er blevet stadfæstet, 2 er blevet hjemvist til

fornyet sagsbehandling i Børne- og Familierådgivningen og 0 sag er blevet omgjort.
I forhold til de 2 hjemviste sager var der i begge tilfælde tale om sager, hvor Ankestyrelsen ikke
vurderer, at sagen indeholder tilstrækkeligt med oplysninger for at give afslag på ansøgninger
vedr. tabt arbejdsfortjeneste: I den ene sag begrunder Ankestyrelsens bl.a. hjemvisningen
med, at de ikke vurderer at sagen var tilstrækkeligt oplyst i forhold til om behov for
hjemmepasning følger af barnets funktionsnedsættelse, samt at barnet ikke i tilstrækkelig grad
har været direkte inddraget i sagens oplysning. I den anden sag – vedr. en ansøgning om
forhøjelse af omfanget af tabt arbejdsfortjeneste - har Ankestyrelsens som begrundelse for
hjemvisningen bl.a. lagt vægt på uenighed mellem ansøger og Børne- og Familierådgivningen
om hvorvidt barnet kan være knap 5 timer, eller knap 4 timer i børnehave om dagen, samt
omfanget af fars afhentninger af barnet fra børnehaven.
Ankestyrelsen har fra og med 2. kvartal 2025 til og med 1. kvartal 2026 truffet afgørelse
vedrørende klager over 12 afgørelser truffet i Børne- og Familierådgivning i Ringsted
Kommune - 7 af disse er blevet stadfæstet, 4 er blevet hjemvist og 1 afgørelser er blevet
omgjort. Ringsted Kommunes politiske mål opfyldes, da andelen af stadfæstede afgørelser
ligger over landsgennemsnittet. Børne- og Familierådgivningens stadfæstelsesprocent var på
50 og dermed over den landsgennemsnitlige stadfæstelsesprocent på 44.
Nøgletal på det specialiserede børne-/ungeområde.
På baggrund af Danmarks Statistiks årlige ajourføring af kommunale nøgletal er der udarbejdet
overblik over udviklingen i økonomi og brugerantal, jf. bilag 2.
Ringsted Kommunes udgifter på det samlede specialiserede socialområde (børn/unge og
voksne) har ligget nogenlunde på niveau med regionsgennemsnittet og dermed højere end
landsgennemsnittet. Bemærkelsesværdigt er det, at Ringsted Kommunes udgifter på området
har været faldende siden 2023, hvor de er stigende både på lands- og regionsplan.
Isoleret på det specialiserede børne-/ungeområde har Ringsted Kommune siden 2020 ligget
lavere end gennemsnittet af kommuner i regionen, men højere end landsgennemsnittet.
Ringsted Kommunes udgifter på området blev imidlertid reduceret fra 2023 til 2024 og steg
efterfølgende mindre end gennemsnittet af øvrige kommuner fra 2024 til 2025. Ringsted
Kommunes udgiftsniveau på det specialiserede børne-/ungeområde synes således at nærme
sig det landsgennemsnitlige.
Den væsentligste forklaring på Ringsted Kommunes relativt lave udgiftsniveau på det
specialiserede børne-/ungeområde er, at Ringsted Kommune anbringer færre børn/unge end
gennemsnittet af danske kommuner. Det vurderes blandt andet at hænge sammen med
Ringsted Kommunes fokus på støttende og forebyggende indsatser. Det lave antal
anbringelser betyder samtidig, at de børn/unge, der anbringes, ofte har mere komplekse
støttebehov, der gør det vanskeligere at finde egnede plejefamilier og medfører oftere behov
for mere indgribende anbringelser. Derfor er en mindre andel af Ringsted Kommunes
anbringelser plejefamilieanbringelser, ligesom en større andel sker uden forældrenes
samtykke. Udfordring med de relativt mere indgribende anbringelser i Ringsted Kommune
adresseres i investeringsforslaget til budget 2027 om styrket plejefamilieindsats.

Selvom de forebyggende og støttende indsatser ser ud til at have en positiv effekt i forhold til
anbringelser, var der i 2025 en tydelig stigning i antallet af nye anbringelser sammenlignet med
de 2 foregående år. Det viser, at der fortsat kan opstå situationer, hvor en anbringelse bliver
nødvendig, uanset hvilke andre tiltag, der er iværksat.
Ringsted Kommune har relativt høje udgifter til støttende indsatser, men udgifterne har – i
modsætning til lands- og regionsgennemsnittet - været faldende siden 2022. På ét område ses
dog den modsatte udvikling - udgifterne til aflastningsophold (næsten udelukkende i forbindelse
med funktionsnedsættelser/handicap) har i Ringsted Kommune været både høje og stigende.
De stigende udgifter til aflastningsophold vurderes således at hænge sammen med et øget
pres på handicapområdet. Dette billede understøttes af, at Ringsted Kommune også har flere
modtagere af handicapindsatser og kompensationsydelser sammenlignet med både lands- og
regionsgennemsnittet. Hertil kommer også Ringsted Kommunes relativt høje og stigende
udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, som dog – jf. ovenfor - synes at have stabiliseret sig i 2026.
Det er vigtigt at være opmærksom på sammenhængene mellem udgifterne på de forskellige
områder. Når fx et barn/ung er anbragt, kan forældrene normalt ikke modtage tabt
arbejdsfortjeneste, og der vil sjældent være udgifter til støttende indsatser til anbragte
børn/unge. Dermed kan Ringsted Kommunes lave anbringelsesniveau i sig selv udgøre en del
af forklaringen på de relativt højere udgifter til støttende indsatser og tabt arbejdsfortjeneste.
Politisk handlerum
Kvartalsorienteringerne vedrørende Børnecentrets specialiserede børne-/ungeområde har til
formål at give Børne- og Familieudvalget løbende indblik i centrale udviklingstendenser på
området. Indblikket kan indgå i udvalgets arbejde, herunder strategiske drøftelser,
budgetprioriteringer, udvikling af området, mv.

Vurdering

Samlet set vurderer forvaltningen, at kvartalsorienteringen afspejler udviklingen i sager og
sagsbehandling på Børnecenterets specialiserede børne-/ungeområde samt indsatser i
Familiehuset.
Konkret vedr. bevillinger af og udgifter til tabt arbejdsfortjeneste vurderer forvaltningen, at der
fortsat er tilstrækkelig driftsmæssig opmærksomhed på området, og at yderligere handlinger
bør afvente de indsatser og den viden, der følger af Byrådets investeringer i styrkelse af
koordinationen mellem fagcentre fra 2026.
I forhold til nøgletallene på det specialiserede børne-/ungeområde vurderes de til at tegne et
positivt billede af udgiftsudviklingen på Ringsted Kommunes specialiserede børne/ungeområde, hvor udgiftsniveauet synes at nærme sig landsgennemsnittet primært som
resultat af Ringsted Kommunes lave anbringelsesniveau, som modsat også er en medvirkende
forklaring på de relativt højere udgifter til støttende indsatser og tabt arbejdsfortjeneste.

Inddragelse og høring

Til orientering i Handicaprådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Indhold

om høring
Orientering

x

SUU SKFU ULBTM ÆSSU

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget

Kilde: Ringsted Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.