Ringsted
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 19. august, Børne- og Familieudvalget, Ringsted

Nedlæggelse af dagtilbud med henblik på tilpasning af kapacitet på dagtilbudsområdet

Børne- og Familieudvalget har i forbindelse med behandling af forslag til budget 2027 den 17. juni 2026 anmodet om en sag, hvor der åbnes mulighed for at nedlægge dagtilbud, således at kapacitet og efterspørgsel bringes i bedre balance.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Nedlægge dagtilbuddet Springfidusen som dagtilbud i 2027. Dette sendes i høring i
  • Driftsaftale med Snurretoppen opsiges og genforhandles med henblik på at frigive dele
  • Beslutning af 15. juni 2020 i Børne- og Undervisningsudvalget om at anvende

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Ringsted Kommune
Hvornår
Onsdag 19. august 2026
Status
Besluttet. Ad 1. Godkendt med bemærkning om, at Snurretoppen også sikres hørings adgang vedr. påtænkte ændringer på Snurretoppen. Ad 2. Et flertal i udvalget anbefaler at indstillingen følges. Navn Liste Mette Ahm-Petersen A Klaus Huus C X Lucas Martin Pedersen C X Tina-Mia Eriksen C X Lene Reffstrup F X Per Flor O X Johnny Brown Lundberg Dahlgaard V X I alt For Imod Undlod X Socialdemokratiet stemmer imod med bemærkning om, at man ønsker at afvente høringssvar. Ad 3. Godkendt Ad 4.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller,
1. at nedlægge dagtilbuddet Springfidusen som dagtilbud i 2027. Dette sendes i høring i
bestyrelserne i Dagmar- og Valdemardistrikterne. Sagen forelægges herefter udvalget
sammen med de indkomne høringsvar. Høringsfrist 30. september 2026
2. at driftsaftale med Snurretoppen opsiges og genforhandles med henblik på at frigive dele
af bygningerne til brug for skoleområdet og at der forhandles med bestyrelsen om ny
aftale med henblik på at fortsat at drive dagtilbud i de resterende dele af bygningerne.
3. at beslutning af 15. juni 2020 i Børne- og Undervisningsudvalget om at anvende
kvalitetsniveau A i Kastaniehaven omgøres, så der i henhold til gældende praksis
anvendes kvalitetsniveau C, som i øvrige institutioner i Ringsted Kommune.
4. at er fremlægges en samlet plan for overflytning af børnegrupper og personaler fra de
berørte institutioner på Børne- og Familieudvalgets møde 21. oktober 2026.
Sagsgang:
BY

ØK

ABU

BFU

SUU

SKFU ULBTM ÆSSU

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i opgørelse af fysisk plads og forventningen til antallet af børn med behov
for plads i dagtilbud, kan det opgøres i hvilket omfang det er muligt at nedlægge dagtilbud og
stadig tilbyde plads i dagtilbud til alle med behov, jf. Dagtilbudslovens krav. Bilag 1 viser den
aktuelle fysiske kapacitet i dagtilbud i Ringsted Kommune. Bilag 1 viser foruden den fysiske
kapacitet også en statistisk prognose for behovet for pladser i årene frem til 2037, smat
forskellige scenarier for nedlæggelser.
I Ringsted Kommune er der for nuværende fysisk plads til 2.176 børn i dagtilbud. Det omfatter
alle kommunale, selvejende og private dagtilbud (vuggestue og børnehave) samt dagplejen og
de nuværende private børnepassere. Der er samlet set i kommunen fysisk plads til at tilbyde
dagtilbud til alle børn inden for den forventede vækst og de nuværende fysiske rammer.
Private dagtilbud kan dog vælge at optage færre børn, ligesom de frit kan optage børn fra
andre kommuner. Alene af den grund bør der være en vis ledig kapacitet for at sikre
overholdelse af pasningsgarantien.
Som det fremgår af bilag 1, så findes hovedparten af den ledige fysiske kapacitet i
Dagmar/Valdemar-distriktet og i Nordbakkedistriktet. Nedlæggelse af dagtilbud her vil kunne
ske, uden at børn bosiddende i distriktet af den grund skal henvises til pladser uden for
distrikterne.
I Dagmar- og Valdemardistriktet er der fysisk plads til cirka 1218 børn i dagtilbud. Behovet for
pladser i distriktet ligger omkring 1000 i de kommende år indtil behovet forventes at stige til
mellem 1050 og 1093 fra år 2031. Som det fremgår af bilag 1, så er der frem mod år 2030
mindst 199 ledige pladser i Dagmar/Valdemardistriktet. Fra år 2031-32 vil det ledige antal
pladser ligge på mellem 125 og 199. Ved nedlæggelse af Springfidusen og reduktion i
Snurretoppen med i alt 164 pladser, vil der således være behov for at etablere ny kapacitet i
Dagmar/Valdemardistriktet fra og med 2031. Behovet vil især afhænge af hvornår de

indkalkulerede boligbyggerier realiseres og hvilke borgere, der flytter ind.
Snurretoppen er en selvejende institution i kommunalt ejede bygninger beliggende på Ahorn
Allé i Søndre Parkvarteret. Institutionen er opdelt i to bygningsdele, den største del anvendes i
dag som børnehaveafdeling, mens den mindre del anvendes som vuggestue. Institutionen kan
rumme i alt 150 børn i den nuværende form. Der for nuværende indskrevet 69 børn, 1. maj
2027 efter overgang til SFO/Skole, vil der være indskrevet cirka 53 børn i Snurretoppen. Der
er indgået en driftsaftale mellem den selvejende institution Snurretoppen og Ringsted
Kommune, som kan opsiges med 9 måneders varsel.
Forslag til proces i forhold ny kapacitet vil blive fremlagt af forvaltningen efter eventuelle
endelige beslutninger om nedlæggelse af Springfidusen og ændring af Snurretoppen.
I Nordbakkedistriktet forventes der i alle årene frem mod 2037 at være 55-76 ledige
pladser. Der foreslås p.t. ikke ændringer her.
Kastaniehaven blev på møde Børne- og Undervisningsudvalget den 15. juni 2020 besluttet
etableret i henhold til Kvalitetsniveau A i bygningsreglementet. Det vil sige med 50 % mere
plads i grupperummene end alle øvrige institutioner i Ringsted Kommune. Denne norm blev
ikke indarbejdet i udbuds- og byggeprocessen og har aldrig været anvendt i praksis. I
opgørelsen af kommunens kapacitet i bilag 1 er anvendt samme Kvalitetsniveau C (2
kvadratmeter per børnehavebarn og 3 kvadratmeter per vuggestuebarn), som øvrige
institutioner og det indstilles, at tidligere beslutning om en anden standard for pladskrav i
Kastaniehaven omgøres. Det medfører ingen ændringer, institutionens børnenormering er
allerede fastsat ud fra kravene i bygningsreglementet kvalitetsniveau C, som for alle øvrige
institutioner.
I nærværende sag er det lagt til grund, at Ringsted Kommune i henhold til de politisk besluttede
visitationskriterier, fortsat ønsker at kunne tilbyde dagtilbud i det distrikt man hører til. Det er
tillige lagt til grund, at de to største distrikter Valdemardistriktet og Dagmardistriktet i praksis
kan opfattes som ét distrikt i denne sammenhæng. Det viser forældrenes valg af dagtilbud på
tværs af distrikter.
Sideløbende med overvejelserne omkring tilpasning af kapaciteten i dagtilbud, så arbejdes der
i forlængelse af Skole- og Undervisningsudvalgets anmodning, på at finde egnede lokaler til
det specialundervisningstilbud, som i dag findes på Bifrostskolen i lejede pavilloner, hvor der er
optaget cirka 45 elever. Flere nuværende dagtilbud vil efter mindre ombygninger kunne bruges
til formålet.
Efter eventuel høring om nedlæggelse eller ændring af et dagtilbud hos bestyrelserne
forelægges sagen igen i Børne- og Familieudvalget sammen med forslag til en overordnet
tidsplan og et budget. Hvis Børne- og Familieudvalget beslutter at nedlægge dagtilbud, så vil
forvaltningen i samarbejde med ledelse, personale og bestyrelse tilrettelægge en detaljeret
proces, som sigter mod nedlæggelse og overflytning af børn og personale til andre
institutioner. Udgangspunktet vil kunne være, at der sigtes mod at forældrene tilbydes
overflytning til andre institutioner i intakte børnegrupper og med kendt personale i det omfang
det er muligt. Ønsker og behov vil blive afdækket i dialog med forældre og medarbejdere. Det
vil på et hvert tidspunkt i processen være forældrenes ret at bruge de almindelige

pladsanvisningsregler til at flytte deres barn til andre institutioner. De kan frit vælge dagtilbud til
deres barn og pladsanvisningen vil kunne give den nødvendige vejledning til forældrene om
mulighederne.
Nedlæggelse af dagtilbud vil kunne få personalemæssige konsekvenser for lederne de
pågældende steder.
For så vidt angår de bygninger der frigives, så kræver fuld opfyldelse af den beskrevne
besparelse, at Springfidusen afhændes, udlejes til fuld dækning af udgifter eller erstatter anden
kommunal brug af bygninger. Salg eller udlejning vil give indtægter, som ikke er anslået for
nuværende. Bygningen kan også sættes på stand by således at klimaskærm, indeklima mv.
sikres med et minimum af udgifter og meget hurtigt vil kunne tages i brug som dagtilbud igen.
Stand by funktionen vil reducere besparelsen med cirka 20 %, alt efter hvilken bygning der er
tale om.

Politisk handlerum
I henhold til Dagtilbudsloven har Byrådet pligt til at opfylde pasningsgarantien. Byrådet kan frit
beslutte ændret institutionsstruktur eller vælge at bevare den nuværende struktur. Der er ikke
regler for varsel ved ophør af aktuelt dagtilbud og tilbud om flytning til anden institution, men
der skal tilbydes anden plads i relevant tilbud. Det politiske handlerum giver også mulighed for
at ændre tidligere (men aldrig efterlevede) beslutning om højere pladsnormer i Kastaniehaven.

Vurdering

På baggrund af en samlet vurdering af dagtilbuddene i Dagmar/Valdemar-distriktet finder
forvaltningen, at det er oplagt at pege på Springfidusen, hvis der skal nedlægges en matrikel
som dagtilbud. Den har fysisk plads 71 børn. Herefter vil der fortsat være kapacitet til mindst
58 flere børn i distriktet frem mod år 2037 end der forventes, jf. befolkningsprognosen og bilag
1, hvor scenarierne ved nedlæggelse vises til sidst.
Springfidusen er placeret helt centralt i Ringsted i samme bygningskompleks som
vandrehjemmet. Det betyder også, at der er flere alternative dagtilbud tæt på. Bygningen er i to
etager og ikke helt hensigtsmæssigt indrettet. det gælder for eksempel de oversigtsmæssige
forhold og det forhold at en del af institutionen findes på 1. sal. Lokalerne på 1. sal kan p.t. ikke
benyttes på grund af skimmelsvamp og der udestår en omfattende renovering af taget på
bygningen. Renoveringen vil være meget indgribende i institutionens drift mens den
gennemføres, det viser erfaringerne senest fra Højbohus. Renoveringen vil være mindre
omkostningskrævende at gennemføre hvis institutionen ikke er i drift. Børn og personale
undgår også at skulle være i institutionen under renoveringsprocessen.
Bygningen hvor Springfidusen har til huse, vil være mulig at indtænke som en del af et
kommende besøgscenter omkring Sct. Bendts Kirke. Museum Vestsjælland har udtrykt
interesse her for ved henvendelse til Ringsted Kommune i juni 2026.
Det vurderes på nuværende tidspunkt, at Ringsted Kommune med høj sikkerhed kan opfylde
den forsyningspligt, som vi har i henhold til dagtilbudsloven efter en eventuel nedlæggelse af
Springfidusen. Der forventes ikke på kort sigt ændringer i befolkningsudviklingen. Hvilket

betyder at en kapacitetstilpasning som foreslået vil være mulig.
I forhold til placering af specialtilbud i nuværende dagtilbudslokaler, så vurderes det, at
Snurretoppens børnehaveafdeling (som udgør cirka 93 pladser) vil være velegnede som
undervisningslokaler. Det vil kræve mindre ombygninger, opdeling af lokaler, udskiftning af
toiletter, nye legeredskaber på udendørslegeplads samt diverse afskærmning i forhold til
tilbageværende dagtilbud, både indendørs og på legepladsen. Snurretoppen har et bruttoareal
på cirka 1.000 m2, knap 300 m2 kælder og en legeplads på 3.300 m2. Fra Snurretoppen er der
cirka 300 m til Campusskolen og dens faglokaler.
Ved indskrænkningen af Snurretoppens kapacitet som dagtilbud fra 150 pladser til 57 pladser
vil der fortsat være ledig kapacitet i Dagmar/Valdemardistriktet frem mod 2037, færrest i 2033,
hvor der kun vil være cirka 36 ledige pladser i distriktet og 54 ledige pladser i Ringsted
Kommune samlet set. Tallene er baseret på aktuel befolkningsprognose og historisk søgning til
dagtilbud.
Hvis Springfidusen nedlægges samtidig med at den fysiske kapacitet i Snurretoppen sænkes (i
alt 164 pladser), så vil der mangle cirka 22- 35 pladser Dagmar/Valdemardistriktet fra og med
år 2032 og i årene 2032-33, vil der samlet set mangle 11-17 pladser i Ringsted Kommune.
Tallene fremgår af før omtalte scenarieoversigt sidst i bilag 1.
Udviklingen skal følges meget tæt og det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte forberedelse
af ny kapacitet inden for de kommende år. Det skal i den forbindelse i øvrigt bemærkes, at den
statiske prognose også viser, at der i årende 2031-37 tilsyneladende vil mangle 6 – 80 pladser
i Gyrstinge distriktet, Der vil også mangle 10-20 pladser i hvert af Søholm- og
Vigersteddistrikterne, mens der som tidligere nævnt er betydelig ledig kapacitet i
Nordbakkedistriktet i alle år frem mod år 2037. Udviklingen vil blive fulgt tæt og status for
kapaciteten vil i forbindelse med nye befolkningsprognoser blive forelagt til politisk behandling.
Inddragelse og høring
Bestyrelserne i de berørte dagtilbudsdistrikter og Bifrostskolen høres. Med-udvalget inddrages
efter gældende regler.

Økonomi

Den gældende normeringsaftale indebærer, at der til hver institution tilføres cirka 0,6 mio. kr. til
ledelse som fast beløb. Dertil kommer et variabelt beløb til ledelse som i Springfidusens
tilfælde maksimalt beløber sig til cirka 0,22 mio. kr. Disse 0,22 mio. kr. vil følge med børnene til
en anden institution.
Det kan dertil forudsættes, at hovedparten af udgifterne til drift af bygningen, ikke flytter med
børnene, men hovedsageligt er knyttet til bygningen. Udgifterne omfatter blandt andet
rengøring, varme og elektricitet. Udgifterne i Springfidusen har i årene 2023-25 udgjort
gennemsnitligt 0,55 mio. kr. årligt. Beløbet omfatter ikke midler til større renoveringer
vedligeholdelsesarbejder.
Samlet set vil en nedlæggelse af Springfidusen medføre en årlig driftsbesparelse på cirka 1,1

mio. kr. Heraf udgør de 0,5 mio. kr. Børne- og Familieudvalgets budgetområde (lederløn
fratrukket forældrebetaling), mens de 0,55 mio. kr. findes på Land og By, Teknik og
Miljøudvalgets område (gennemsnit af de seneste tre år). Fuld realisering af driftsbesparelsen
vil kræve, at bygningen afhændes.
I Snurretoppen, anslås en driftsbesparelse at kunne blive 0,8 mio.kr., svarende til 66 % af de
seneste tre års gennemsnitlige driftsudgifter for dagtilbuddet Snurretoppen. De resterende 34
% forudsættes her anvendt til fortsat drift af det mindre dagtilbud i dele af bygningerne. Det må
dog forventes, at et beløb omtrent svarende til den opnåede besparelse vil skulle anvendes til
drift af specialskole i bygningen. En samlet besparelse består således af de driftsudgifter som i
dag bruges til de pavilloner, som Bifrost aktuelt anvender. Driftsudgifterne er p.t. ikke opgjort,
men lejeudgiften alene udgør 1,1 mio. kr. årligt.
Med nærværende forslag opnås således samlede besparelser på mindst 2,2 mio. kr. årligt ved
fuldt gennemslag i 2028. Det skal ses i sammenhæng med finansieringsforslag ØK-TSO-13
som indebærer besparelse på 2,1 mio. kr. i overslagsårene 2028-2030.
Ledig bygningsmæssig kapacitet i dagtilbud medfører ingen variable omkostninger, kun de
dertil knyttede faste udgifter til lokalerne.
Besparelsen på Børne- og Familieudvalgets område påvirker ikke beregningen af
minimumsnormeringen, idet ledere ikke forventes at indgå i denne beregning fra 2027.

Beslutning

Ad 1. Godkendt med bemærkning om, at Snurretoppen også sikres hørings adgang vedr.
påtænkte ændringer på Snurretoppen.
Ad 2. Et flertal i udvalget anbefaler at indstillingen følges.
Navn

Liste

Mette Ahm-Petersen

A

Klaus Huus

C

X

Lucas Martin Pedersen

C

X

Tina-Mia Eriksen

C

X

Lene Reffstrup

F

X

Per Flor

O

X

Johnny Brown Lundberg Dahlgaard

V

X

I alt

For

Imod

Undlod

X

Socialdemokratiet stemmer imod med bemærkning om, at man ønsker at afvente
høringssvar.
Ad 3. Godkendt
Ad 4. Godkendt
Sagen genoptages på udvalgets møde i oktober 2026, hvor der anmodes om, at der
fremlægges et samlet opdateret datagrundlag.
Udvalget ønsker at tilføje en bemærkning om, at såfremt Bifrostskolen tilbydes lokalerne
på Snurretoppen, bør dette planlægges som en permanent løsning for Bifrostskolen.
Det foreslås endvidere, at de berørte fagudvalg i fællesskab besigtiger bygninger og
udenomsarealer inden der træffes endelig beslutning.
Socialdemokratiet bemærker, at man ikke umiddelbart kan se Snurretoppen og
Bifrostskolen beliggende på samme matrikel.
Socialistisk Folkeparti bemærker, at man i forbindelse med genoptagelse af sagen,
ønsker at der sker en drøftelse af om Ringsted Kommune skal have dagtilbud på over
135 børn.

Indhold

om høring

X

Orientering

x

X

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget

Kilde: Ringsted Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.