Besluttet 19. august, Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, Ringsted
Introduktion til Vej og Park
Administrationen giver udvalget en rundvisning på Bragesvej 7C, hvor Vej og Park holder til. Med introduktionen bliver udvalget præsenteret for opgaveporteføljen, der bl.a. indebærer drift og vedligehold af kommunens veje, fortove, cykelstier og grønne områder.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Orientering er taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning
Sagsgang:
BY
ØK
ABU
BFU
SUU
SKFU ULBTM ÆSSU
Sagsfremstilling
Som en del af introduktionsprogrammet får udvalget en indføring i Vej og Park. Afdelingsleder
Bent Bodebjerg fortæller om afdelingens arbejde.
Vej og Park varetager vedligehold af kommunens veje, fortove, cykelstier og grønne områder i
overensstemmelse med de politisk vedtagne serviceniveauer, Servicekatalog grønne
områder, bilag 1, og Servicekatalog veje og stier, bilag 2.
Vejvedligeholdelsen dækker ca. 430 km veje og fortove, 110 km cykelstier samt 131 broer og
overgange. Grønne områder omfatter drift og vedligehold af parker, rekreative arealer og folde,
herunder græsslåning, renholdelse og tilsyn med legepladser.
I vinterhalvåret overgår personale fra det grønne område til vintervedligehold, der udføres i
overensstemmelse med det politisk vedtagne Vinter- og renholdelsesregulativ, bilag 3.
Vejmyndigheden varetager myndighedsopgaver som gravetilladelser, råden over vejareal, fx
godkendelse af brug af offentlige arealer til arrangementer, og beplantning langs veje. I 2025 er
der givet 935 gravetilladelser, 232 tilladelser til råden over vejareal og behandlet 67 sager om
beplatning langs veje.
I opgaven med kollektiv trafik står Movia for driften af bustrafikken, der planlægges i tæt
samarbejde med administrationen.
Parkeringskontrollen frem til 31. december 2026 udføres af P-Nord. Vej og Park arbejder med
fremkommelighed, trafiksikkerhed, skiltning og vejledning om regler. En fremtidig
parkeringsordning bliver sandsynligvis forankret hos Vej og Park, når den er politisk besluttet.
Det samlede antal medarbejdere udgør 33,75 årsværk.
Politisk handlerum
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og eventuelt få yderligere oplysninger.
Vurdering
Administrationen vurderer, at introduktionen vil give udvalget et godt overblik over Vej og Parks
opgaver og organisering og dermed styrke grundlaget for fremtidige prioriteringer.
Inddragelse og høring
Ingen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Orientering er taget til efterretning.
Indhold
om høring
Orientering
x
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget
Kilde: Ringsted Kommune, Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.