Ringsted
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 14. september, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted

Orientering om undersøgelsen Sundhedsprofilen 2025

Resultaterne fra den nationale undersøgelse Sundhedsprofilen 2025 blev offentliggjort i foråret 2026. Sagen giver en kort introduktion til undersøgelsens baggrund og væsentligste resultater på regionalt og/eller kommunalt niveau (bilag 1-4).

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning med en bemærkning om, at Ringsted Kommune ønsker at KRAMSfaktorerne, herunder indsatsen mod overvægt, med fordel kan indgå i den kommende nærsundhedsplan. Indhold om høring Orientering X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsgang:
BY

ØK

ABU

BFU

SUU SKFU ULBTM ÆSSU

Sagsfremstilling

Sundhedsprofilen er en national undersøgelse, der er baseret på selvrapporterede spørgeskemaer. Den
foretages hvert fjerde år og belyser borgernes trivsel, sundhed og sygdom. Undersøgelsen gør det muligt
at følge udviklingen over tid og identificere områder, hvor der kan være behov for en særlig
indsats. Undersøgelsen er gennemført i perioden februar til maj 2025, i samarbejde mellem de fem
regioner, Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen. Resultaterne anvendes blandt andet
som grundlag for forebyggelsesindsatser og lokal planlægning i kommunerne.
I Region Sjælland deltog mere end 16.000 borgere, i aldersgruppen +16 år. Der blev inviteret 2.000 fra
hver kommune. Svarprocenten var 42,4 % i regionen og 40,2 % i Ringsted Kommune.
Sundhedsprofilens væsentligste resultater viser, at der fortsat er centrale sundhedsudfordringer i Region
Sjælland. Flere borgere oplever højt stressniveau (31,2%), søvnproblemer (17,9%), og der er en stigning
i langvarig sygdom og multisygdom. Herunder bl.a. en stigning i psykiske lidelser blandt yngre borgere.
Der ses samtidig positive tendenser. Ensomhed og social isolation er faldet siden 2021, daglig rygning er
faldet markant siden 2010, alkoholindtag (mere en 10 genstande om ugen) er faldet og flere borgere er
fysisk aktive end i 2021 - særligt ældre. Omvendt er brugen af nikotinprodukter som snus, nikotinposer og
e-cigaretter/vapes stigende blandt yngre borgere, og stillesiddende tid samt skærmforbrug er fortsat
udbredt.
Svær overvægt og usunde kostvaner er fortsat væsentlige opmærksomhedspunkter for hele regionen.
Udfordringerne er især udbredt blandt borgere med kort uddannelse, unge, mænd, ældre borgere og
borgere uden for arbejdsmarkedet.
Et andet resultat er at 14,9% af borgerne har vanskeligt ved at læse og forstå sundhedsinformation og
21,8% har svært ved at benytte sig af digitale sundhedsløsninger. Desuden har 38,8 % af regionens
borgere en lav score på skalaen om motivation til brug af digitale løsninger, i håndtering af deres
heldbred, hvilket er steget siden 2021.
Sundhedsprofilens resultater for Ringsted: Ringsted-borgerne adskiller sig samlet set ikke væsentligt fra
regionsgennemsnittet i 2025 (bilag 4). Dog har Ringsted Kommune signifikant flere borgere med svær
overvægt end regionen samlet set. Siden 2021 er der sket væsentlige (signifikante) positive fremskridt i
Ringsted Kommune på områderne rygning og skærmtid. På de øvrige sundhedsparametre ses ingen
signifikante ændringer. Ringsted Kommune har desuden signifikant færre borgere med høj skærmtid end
regionen samlet set. Der er desuden fortsat flere sundhedsparametre, hvor Ringsted Kommune –
ligesom resten af regionen – har potentiale for forbedring.
Sundhedsprofilen og kobling til sundhedspolitikken: Sundhedspolitikken blev godkendt i Byrådet i
december 2025. Resultaterne fra Sundhedsprofilen 2021 indgik i arbejdet med at udvikle politikken.
Resultaterne fra Sundhedsprofilen 2021 og 2025 omhandler de samme overordnede temaer, og
udfordringsbilledet er genkendeligt på tværs af de to rapporter.
Parallelt hermed pågår arbejdet med implementeringen af sundhedsreformen, som træder i kraft den 1.
januar 2027. Derudover forventes der i den kommende tid en ny folkesundhedslov.
Politisk handlerum

Udvalget kan overveje, om der er perspektiver eller negativ udvikling i den nye sundhedsprofil,
der byder en forstærket eller en ny indsats på udvalgte områder.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at resultaterne fra Sundhedsprofilen 2025 udgør et relevant
vidensgrundlag for det videre arbejde med sundhed og forebyggelse i Ringsted Kommune.
Resultaterne fra sundhedsprofil 2021 har indgået i arbejdet med sundhedspolitikken. Det er
administrationens vurdering, at resultaterne fra sundhedsprofil 2025 med fordel kan indgå i
udmøntningen af sundhedspolitikken, så det sikres at der iværksættes konkrete handlinger
med udgangspunkt i de sundhedsmæssige udfordringer, der fylder mest i Ringsted Kommune.
Administrationens vurdering er desuden, at denne sag med fordel kan indgå som et naturlig
vidensgrundlag i den senere proces, hvor det skal vurderes, om sundhedspolitikken skal
genvedtages.
Det vurderes samtidig væsentligt, at relevante enheder og samarbejdspartnere fortsat arbejder
med de konkrete resultater med henblik på at omsætte viden til praksisnære indsatser.

Inddragelse og høring
Til orientering i Handicaprådet og Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Taget til efterretning med en bemærkning om, at Ringsted Kommune ønsker at KRAMSfaktorerne, herunder indsatsen mod overvægt, med fordel kan indgå i den kommende
nærsundhedsplan.

Indhold

om høring
Orientering

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget

Kilde: Ringsted Kommune, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.