Besluttet 16. september, Børne- og Familieudvalget, Ringsted
Omlægning af ressourcer fra Blå Stue i Kastaniehaven til styrkelse af sprogarbejdet i dagtilbud
Børne- og Familieudvalget besluttede den 20. maj 2026 at nedlægge Blå Stue og Det skærmede tilbud i Kastaniehaven. Det blev samtidig besluttet at omlægge ressourcerne (0,5 mio. kr.) til en tværgående sprogpædagogisk indsats på dagtilbudsområdet.
Kort fortalt
- Forslaget
- Ressourcerne fra Blå Stue anvendes til en styrket tværgående indsats for børns
- Der etableres en tværgående sprogfaglig vejlednings- og støttefunktion, som
- Indsatsen udvikles og kvalificeres i samarbejde med sprognetværket, PPR og
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad.1. Godkendt Ad.2 Godkendt Ad.3 Godkendt Børne- og Familieudvalget ønsker en årlig status og evaluering af organisering og indsats. Indhold om høring Orientering X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller,
1. at ressourcerne fra Blå Stue anvendes til en styrket tværgående indsats for børns
sprogudvikling på dagtilbudsområdet.
2. at der etableres en tværgående sprogfaglig vejlednings- og støttefunktion, som
understøtter udviklingen af de sproglige læringsmiljøer i kommunens dagtilbud.
3. at indsatsen udvikles og kvalificeres i samarbejde med sprognetværket, PPR og
dagtilbudsområdet.
Sagsgang:
BY
ØK
ABU
BFU
SUU
SKFU ULBTM ÆSSU
Sagsfremstilling
Børne- og Familieudvalget besluttede den 20. maj 2026 at nedlægge tale- og sprogtilbuddet
Blå Stue i Børnehuset Kastaniehaven. Samtidig blev det besluttet, at ressourcerne fra tilbuddet
skal anvendes til at styrke den sprogpædagogiske praksis på dagtilbudsområdet, og at der
skulle fremlægges en særskilt sag om den videre anvendelse af ressourcerne.
Ringsted Kommune har de seneste år styrket arbejdet med børns sprog- og læseudvikling på
tværs af børne- og ungeområdet. På skoleområdet arbejdes der med en fælles læsestrategi for
kommunens folkeskoler, som blandt andet har fokus på tidlig forebyggende indsats,
differentieret og sprogudviklende undervisning samt styrket forældreinvolvering. Strategien
understreger betydningen af tidlig sprogudvikling som fundament for børns
deltagelsesmuligheder, læring og læseudvikling gennem hele skoleforløbet.
Som en naturlig forlængelse heraf skal der udvikles en fælles sprogstrategi for 0-6-årsområdet.
Formålet er at skabe et fælles fagligt fundament for arbejdet med børns sprogudvikling i de
tidlige år og samtidig understøtte den læsestrategi, der allerede er implementeret på
skoleområdet. Sprogstrategien skal bidrage til sammenhæng mellem indsatserne på tværs af
sundhedspleje, dagtilbud, PPR og skoleområdet samt styrke børns sproglige forudsætninger
for læring, deltagelse og trivsel.
Arbejdet med børns sprogudvikling understøttes allerede gennem en række indsatser på tværs
af dagtilbudsområdet, herunder:
Sprogvurderinger og opfølgning på børns sproglige udvikling,
Dialogisk læsning og andre sprogunderstøttende aktiviteter i læringsmiljøerne,
Anvendelse af data fra sprogvurderinger som en del af det pædagogiske kvalitetsarbejde,
KIDS-observationer, trivselsvurderinger og dialogbaserede tilsyn,
Samarbejde mellem dagtilbud, PPR, sundhedsplejen og forældre,
Fokus på sproglige læringsmiljøer i hverdagens rutiner, aktiviteter og leg.
I januar 2026 blev SprogTrappeHuset implementeret i alle kommunale dagtilbud.
SprogTrappeHuset understøtter det pædagogiske personales systematiske refleksioner over
børns sproglige udvikling og bidrager til et fælles fagligt afsæt for det sprogpædagogiske
arbejde på tværs af dagtilbudsområdet.
Derudover er der etableret et kommunalt sprognetværk med deltagelse af sprogansvarlige
medarbejdere fra alle dagtilbud. Netværket mødes fire gange årligt og faciliteres af PPR.
Formålet er at understøtte videndeling, faglig sparring, kompetenceudvikling og udvikling af
fælles sprogpædagogiske tilgange på tværs af dagtilbudsområdet.
Forvaltningen vurderer, at omlægningen af ressourcerne fra Blå Stue giver mulighed for
yderligere at styrke de eksisterende indsatser og skabe større sammenhæng mellem de faglige
miljøer omkring børnene. Erfaringer fra andre kommuner viser, at tværgående
vejledningsfunktioner, praksisnær sparring og kompetenceudvikling kan bidrage til at styrke
kvaliteten af de sproglige læringsmiljøer og understøtte udviklingen af alle børn.
Forvaltningen foreslår derfor, at de frigjorte ressourcer anvendes til etablering af en tværfaglig
sprog- og udviklingsfunktion.
Funktionen foreslås blandt andet at skulle:
Understøtte udviklingen af sproglige læringsmiljøer i dagtilbuddene,
Yde praksisnær vejledning og sparring til ledere og medarbejdere
Bidrage med specialiseret sprogpædagogisk kompetence i konkrete sager, hvor et barn
eller en børnegruppe har behov for en særlig indsats
Understøtte arbejdet med sprogvurderinger og anvendelsen af data i kvalitetsudviklingen,
Understøtte implementeringen af SprogTrappeHuset,
Bidrage til kompetenceudvikling af medarbejdere,
Styrke samarbejdet mellem dagtilbud, PPR, sundhedspleje og øvrige relevante
fagområder,
Understøtte tidlige og forebyggende indsatser for børn i sproglige udfordringer,
Bidrage til udvikling og fastholdelse af fælles kommunale tilgange til sprogarbejdet.
Den konkrete organisering af funktionen udvikles i samarbejde mellem dagtilbudsområdet,
sprognetværket, PPR og sundhedsplejen.
Pædagogisk konsulent Monica Bjerregaard deltager under punket.
Politisk handlerum
Udvalget kan beslutte:
At godkende forvaltningens forslag til anvendelse af ressourcerne
At anmode forvaltningen om andet forslag til ressourceanvendelse.
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at Ringsted Kommune allerede har opbygget et bredt grundlag for
arbejdet med børns sprogudvikling gennem Sprog- og Læsestrategien, sprogvurderinger,
dialogisk læsning, implementeringen af SprogTrappeHuset, det kommunale sprognetværk
samt samarbejdet mellem dagtilbud, PPR og sundhedsplejen.
Forvaltningen vurderer, at omlægningen af ressourcerne fra Blå Stue giver mulighed for at
flytte ressourcer fra et specialiseret tilbud til en indsats, der styrker kvaliteten i de almene
læringsmiljøer og dermed kommer flere børn til gavn. Den foreslåede tværfaglige udviklingsog støttefunktion kan bidrage til at samle og videreudvikle de eksisterende indsatser og skabe
større sammenhæng på tværs af områder og faggrupper, samt bidrage med praksisnære
sprogpædagogiske indsatser i konkrete sager, hvor børn har behov for særlig sproglig
understøttelse. Der vil således være tale om at funktionen også skal arbejde konkret i praksis
både i de almene dagtilbud og i §83-tilbuddet i Solstrålen.
På længere sigt vurderedes det, at indsatsen sammen med de øvrige indsatser på
sprogområdet vil bidrage til at styrke børns sproglige kompetencer gennem tidligere og mere
målrettede indsatser, øget faglig kapacitet i dagtilbuddene samt større sammenhæng mellem
de fagområder, der understøtter børns udvikling. Herved forventes flere børn at opnå stærkere
sproglige forudsætninger for deltagelse, trivsel, læring og skolestart.
Inddragelse og høring
Sprognetværket, dagtilbudsledere, PPR og sundhedsplejen inddrages i den videre udvikling og
kvalificering af funktionen.
Økonomi
Der er afsat ca. 500.000 kr. årligt til sprogområdet fra den tidligere organisering af Blå Stue.
Midlerne foreslås anvendt til etablering og drift af den tværfaglige udviklings- og støttefunktion
samt til understøttelse af kompetenceudvikling og fælles udviklingsinitiativer på
dagtilbudsområdet.
Beslutning
Ad.1. Godkendt
Ad.2 Godkendt
Ad.3 Godkendt
Børne- og Familieudvalget ønsker en årlig status og evaluering af organisering og
indsats.
Indhold
om høring
Orientering
X
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget
Kilde: Ringsted Kommune, Børne- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.