Ringsted
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 22. september, § 17.4 udvalg (SIF-udvalget), Ringsted

SIF workshop

På mødet den 14. maj 2026 besluttede SIF-udvalget at arbejde videre med afholdelse af et fyraftensmøde om sociale investeringer. Administrationen har på den baggrund udarbejdet forslag til temaer, deltagerkreds og overordnede rammer for workshoppen.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
§ 17.4 udvalg (SIF-udvalget), Ringsted Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. 1. Udvalget godkendte de overordnede rammer for fyraftensmødet. Udvalget ønskede, at workshoppen tilrettelægges, så deltagerne får mulighed for at deltage i flere temadrøftelser i løbet af aftenen. Udvalget ønskede desuden, at SIF-udvalgets rolle og mulighederne for støtte til udvikling og kvalificering af projekter tydeliggøres som en del af workshoppen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at SIF-udvalget:

1. godkender de overordnede rammer for fyraftensmødet, og
2. godkender de foreslåede temaer for workshoppen.

Sagsfremstilling

I forlængelse af SIF-udvalgets beslutning om at afholde et fyraftensmøde om sociale
investeringer foreslås det, at arrangementet afholdes den 24. november 2026 kl. 15.00-17.00.
Workshoppen skal skabe opmærksomhed om Den sociale Investeringsfond og samtidig
fungere som en ramme for idéudvikling og samskabelse af nye indsatser på tværs af
kommune, civilsamfund og øvrige samarbejdspartnere. Erfaringerne fra tidligere workshops
viser, at dialog mellem forskellige aktører kan bidrage til udvikling og kvalificering af nye
investeringsforslag.
Det foreslås, at workshoppen struktureres omkring følgende temaer:
Udsatte børn og unge
Trivsel, herunder mental sundhed og psykisk sårbarhed
Ind på arbejdsmarkedet
Lighed i sundhed og mennesker med handicap
Temaerne tager afsæt i tidligere workshops, SIF-udvalgets målgrupper samt temaer, der
aktuelt arbejdes med i Den Sociale Investeringsfond under Socialministeriet.
Workshoppen skal bidrage til at:
engagere relevante interessenter i løsningen af aktuelle sociale udfordringer,
skabe opmærksomhed om Social Investeringsfonden og mulighederne for sociale
investeringer,
styrke netværk og samarbejde på tværs af kommune, civilsamfund og øvrige
samarbejdspartnere, og
identificere konkrete udfordringer og udvikle idéer til mulige sociale investeringer med
både social og økonomisk effekt.
Workshoppen foreslås gennemført som en kombination af:
Velkomst
kort introduktion til Den sociale investeringsfond,
præsentation af de udvalgte temaer og aktuelle udfordringer,
tematiske dialogborde med fokus på idéudvikling,
fælles opsamling og aftaler om eventuelt videre arbejde.
For at sikre bred faglig repræsentation foreslås det, at centercheferne inviteres til at udpege
relevante ledere og medarbejdere inden for de enkelte temaer.

Foreløbige rammer
Dato: 24. november 2026
Format: Fyraftensmøde/workshop
Lokation: Amtstue Allé, kantinen
Varighed: Ca. 2 timer
Deltagere:
SIF-udvalget
Relevante kommunale ledere og medarbejdere
Psykiatrien (Region Sjælland)
Alle foreninger, herunder kirkelige organisationer
Relevante interesseorganisationer
Boligselskaber

Beslutning

1. Udvalget godkendte de overordnede rammer for fyraftensmødet. Udvalget ønskede, at
workshoppen tilrettelægges, så deltagerne får mulighed for at deltage i flere temadrøftelser i løbet af
aftenen.

Udvalget ønskede desuden, at SIF-udvalgets rolle og mulighederne for støtte til
udvikling og kvalificering af projekter tydeliggøres som en del af workshoppen. Der skal
samtidig være fokus på, hvordan relevante samarbejdspartnere kan understøttes i
udviklingen af eventuelle projekter og ansøgninger til Social Investeringsfonden
2. Udvalget godkendte temaerne som overordnet ramme for workshoppen, men
ønskede, at de viderebearbejdes til mere konkrete og målgruppeorienterede temaer.
Følgende målgrupper blev særligt fremhævet:

Voksne mænd i udsatte positioner
Udsatte børn og unge
Voksne med handicap

Administrationen udarbejder et revideret oplæg til workshoppen, herunder program og endelig
rammesætning, som udsendes til udvalget senest 14 dage før afholdelse af workshoppen.

Afbud: Ralph Mølders, Gitte Løvgren, Susanne Cornelius, Britta Nielsen, Anne Bergstedt

Indhold

Kilde: Ringsted Kommune, § 17.4 udvalg (SIF-udvalget), referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.