Besluttet 28. september, Økonomiudvalget, Ringsted
Opstart af planstrategi (ULBTM)
Sagen omhandler igangsætning af arbejdet med Planstrategi 2027. Der lægges op til en delvis revision med afsæt i den nuværende planstrategi og med fokus på to hovedtemaer: bosætning og strategisk erhvervsplanlægning.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. Forslaget godkendt efter afstemning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at arbejdet med planstrategien igangsættes med fokus på
hovedtemaerne bosætning og strategisk erhvervsplanlægning.
Sagsgang:
BY
ØK
ABU
BFU
SUU SKFU ULBTM ÆSSU
Sagsfremstilling
For Ringsted er bosætning og strategisk erhvervsudvikling fortsat centrale temaer i arbejdet
med planstrategien. Kommunens centrale placering og udviklingsmuligheder giver potentiale
for både at tiltrække nye borgere og skabe vækst i arbejdspladser og erhverv. Samtidig står
kommunen over for konkrete valg om den fremtidige boligudvikling, anvendelsen af arealer og
udviklingen af en række større erhvervs- og byudviklingsområder. Det er valg, der rækker over
flere planperioder og derfor med fordel kan sættes ind i en samlet langsigtet retning.
Planstrategien sætter den overordnede politiske retning for kommunens udvikling og danner
samtidig grundlag for den efterfølgende revision af kommuneplanen. Planstrategien skal tage
afsæt i de langsigtede udviklingsmuligheder og de områder, hvor der er behov for nye politiske
valg.
Det foreslås på den baggrund, at Planstrategi 2027 gennemføres som en delvis revision med
afsæt i den nuværende Planstrategi 2024. De to overordnede temaer bosætning og strategisk
erhvervsudvikling videreføres, og videreudvikles og kvalificeres på baggrund af nye analyser,
aktuelle udviklingsmuligheder og drøftelser på et kommende temamøde (se foreløbig
procesplan på bilag).
Bosætning
Den nuværende planstrategi har allerede et tydeligt fokus på bosætning og boligudvikling. De
eksisterende undertemaer videreføres, men kvalificeres med afsæt i en ny bosætningsanalyse,
der skal give et opdateret billede af blandt andet befolkningsudvikling, boligbehov og
efterspørgsel. Analysen skal danne grundlag for en politisk drøftelse af den fremtidige
boligudvikling, herunder hvilke boligtyper og boligområder der skal prioriteres, og om der er
behov for nye perspektivområder eller arealudlæg. Bosætningsanalysen skal dermed danne
grundlaget for opdateringen af temaet. Der er sideløbende igangsat et spor om boligudvikling i
landzone, jf. beslutning om prioritering af boliger i landdistriktet i Udvalget for Land og By,
Teknik og Miljø den 17. juni 2026, pkt. 15. Det forventes, at der udarbejdes en lokalplan og et
kommuneplantillæg som integreres i kommuneplanen.
Strategisk erhvervsplanlægning
Erhvervsudvikling er ligeledes et centralt tema i den nuværende planstrategi. Siden den
seneste planstrategi er der imidlertid sket en udvikling, som giver behov for at kvalificere og
videreudvikle den strategiske retning for Ringsteds erhvervsudvikling med fokus på både
erhvervsvenlighed og gode rammebetingelser for virksomhedernes vækst og udvikling samt
den langsigtede udvikling af kommunens erhvervsprofil og arealmæssige prioriteringer.
Som en del af dette spor foreslås derfor udarbejdet en erhvervsstrategi, som indarbejdes i
planstrategien, jf. beslutning om opstart af erhvervsstrategi i Økonomiudvalget den 31. august
2026, pkt. 9. Erhvervsstrategien udvikles omkring to elementer:
1. Fælles mål for vækst og udvikling
Denne del udvikles sammen med erhvervslivet og andre relevante aktører og skal formulere et
begrænset antal fælles mål for Ringsteds erhvervsudvikling.
Som et tværgående element skal arbejdet samtidig belyse, hvordan samarbejdet mellem virksomheder,
erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmeaktører og kommunen kan styrkes og
organiseres, så det understøtter vækst og udvikling i Ringsted.
2. Kommunens erhvervsprofil og arealstrategiske prioriteringer
Arbejdet skal sætte retning for, hvilke typer erhverv Ringsted ønsker at tiltrække og udvikle,
hvordan kommunens fysiske erhvervsarealer skal prioriteres, og hvor den kommunale
erhvervsindsats skal fokuseres.
Politisk handlerum
Udvalget kan beslutte at planstrategien skal have fokus på andre hovedtemaer end bosætning
og strategisk erhvervsplanlægning, eller beslutte at gennemføre en bredere revision af
planstrategien end foreslået.
Vurdering
Administrationen vurderer, at en delvis revision giver mulighed for at bygge videre på den
nuværende planstrategi og samtidig målrette arbejdet mod de områder, hvor der er størst
behov for ny viden og nye strategiske valg.
Bosætning og strategisk erhvervsudvikling vurderes fortsat at være centrale for Ringsteds
langsigtede udvikling. En ny bosætningsanalyse kan kvalificere den fremtidige boligudvikling,
mens arbejdet med en erhvervsstrategi kan skabe en tydeligere retning for erhvervsudviklingen
og styrke samarbejdet mellem kommune, erhvervsliv og øvrige relevante aktører.
Den foreslåede tilgang vurderes samtidig at skabe et tydeligt grundlag for den efterfølgende
revision af kommuneplanen.
Inddragelse og høring
For temaet om bosætning, foreslås det at indlede en dialog med relevante udviklere om
bosætningsanalysens resultater.
For temaet om erhvervsudvikling vil virksomheder, erhvervsorganisationer samt viden- og
uddannelsesaktører blive inddraget i planlægningen og udarbejdelsen af den fælles
erhvervsstrategi. Som led i processen afholdes forventeligt en erhvervskonference med
deltagelse af erhvervslivets parter samt øvrige relevante samarbejdspartnere.
Udkast til planstrategi sendes i 8 ugers høring.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagens forløb
16/09/2026 Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø
Sine Reffstrup og Britta Nielsen stillede forslag om et tredje hovedtema om klima, natur og
bæredygtig udvikling, som skal sætte en langsigtet strategisk retning for:
klimatilpasning og robuste lokalsamfund
beskyttelse og udvikling af natur og biodiversitet
adgang til grønne områder og rekreative værdier
bæredygtig arealanvendelse
grøn mobilitet
Temaet skal samtidig bidrage til, at Ringsted udvikler sig som en attraktiv bosætnings- og
erhvervskommune med høj livskvalitet, stærke lokalsamfund og et bæredygtigt grundlag for
kommende generationer.
Forslaget faldt efter afstemnig.
Navn
Liste
For
Imod
Sine Reffstrup
A
X
Benjamin Pedersen
C
X
Jess Friis
C
X
Per Nygaard
C
X
Timo Jensen
C
X
Britta Nielsen
F
Klaus Hansen
V
X
X
Undlod
I alt
Indstillingen anbefales godkendt.
Klaus Hansen, Benjamin Pedersen, Per Nygaard, Timo Jensen og Jess Friis følger
indstillingen med bemærkning om, at den grønne dagsorden er vigtig, og at Ringsted
Kommune allerede arbejder målrettet med en række indsatser, der styrker kommunens grønne
profil.
Det gælder blandt andet etableringen af Naturpark Ringsted, som skal skabe mere
sammenhængende natur, styrke biodiversiteten og give borgerne bedre muligheder for at
opleve og bruge naturen.
Klaus Hansen, Benjamin Pedersen, Per Nygaard, Timo Jensen og Jess Friis ønsker, at den
grønne omstilling sker med fokus på konkrete indsatser, der skaber reel værdi for både
naturen, klimaet og kommunens borgere.
Beslutning
Mette Ahm-Petersen og Britta Nielsen stillede forslag om et tredje hovedtema om klima,
natur og bæredygtig udvikling, som skal sætte en langsigtet strategisk retning for:
klimatilpasning og robuste lokalsamfund
beskyttelse og udvikling af natur og biodiversitet
adgang til grønne områder og rekreative værdier
bæredygtig arealanvendelse
grøn mobilitet
Temaet skal samtidig bidrage til, at Ringsted udvikler sig som en attraktiv bosætnings- og
erhvervskommune med høj livskvalitet, stærke lokalsamfund og et bæredygtigt grundlag
for kommende generationer.
Forslaget faldt efter afstemning.
Navn
Liste
For
Mette Ahm-Petersen
A
X
Andreas Karlsen
C
X
Benjamin Pedersen
C
X
Susanne Cornelius
C
X
Tina-Mia Eriksen
C
X
Britta Nielsen
F
Per Flor
O
X
Mona Musse
S
X
Klaus Hansen
V
X
I alt
Imod
Undlod
X
Andreas Karlsen, Benjamin Pedersen, Susanne Cornelius, Tina-Mia Eriksen, Per Flor og
Klaus Hansen foreslår, at der ud over det, administrationen indstiller, også indarbejdes et
underliggende grønt fokus i planstrategien med henblik på at forbedre borgernes
muligheder for at benytte og opleve naturen. Dette skal ske med udgangspunkt i
Naturpark Ringsted.
Forslaget godkendt efter afstemning.
Navn
Liste
Mette Ahm-Petersen
A
Andreas Karlsen
C
X
Benjamin Pedersen
C
X
Susanne Cornelius
C
X
Tina-Mia Eriksen
C
X
Britta Nielsen
F
Per Flor
O
X
Mona Musse
S
X
Klaus Hansen
V
X
I alt
For
Imod
Undlod
X
X
Indhold
om høring
Orientering
X
X
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget
Kilde: Ringsted Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 18. Læs den originale sag hos kommunen.