Besluttet 28. september, Økonomiudvalget, Ringsted
Godkendelse af revideret ejerstrategi for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning (MSBR)
Beredskabskommissionen har godkendt et forslag til revideret ejerstrategi for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning (MSBR), som nu forelægges til godkendelse i ejerkommunerne. Forslaget opdaterer de strategiske mål og de overordnede rammer for selskabets udvikling og økonomi.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Ringsted Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales godkendt. Indhold om høring Orientering x x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Beredskabskommissionen har godkendt et forslag til revideret ejerstrategi for MSBR.
Strategien skal godkendes af byrådene og kommunalbestyrelserne i de fire ejerkommuner. Der
skal tages stilling til, om Ringsted Kommune kan godkende ejerstrategien for 2027.
Direktionen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at forslag til revideret
ejerstrategi for MSBR 2027 godkendes.
Sagsgang:
BY
ØK
ABU
BFU
SUU SKFU ULBTM ÆSSU
Sagsfremstilling
Den gældende ejerstrategi er fra 2023. Strategien fastlægger, at den skal revideres løbende og
mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Beredskabskommissionen besluttede den 24.
april 2026 at gennemføre en temadebat med MED-Hovedudvalget og nedsætte en
arbejdsgruppe. Temadebatten blev afholdt den 16. juni 2026, hvorefter arbejdsgruppen
udarbejdede forslaget til en revideret ejerstrategi.
Beredskabskommissionen godkendte den reviderede ejerstrategi den 14. september 2026 og
besluttede at sende den til ejerkommunerne med henblik på godkendelse. I den endelige tekst
er det fastholdt, at nye serviceopgaver for ejerkommunerne skal godkendes af
Beredskabskommissionen, kun må udføres ved udnyttes af overskudskapacitet på
kommercielle vilkår og ikke må påføre MSBR et underskud.
Forslaget ændrer strategiens opbygning fra en overvejende drifts- og strukturorienteret strategi
til seks strategiske målsætninger: tryghed for borgere og virksomheder, attraktiv arbejdsplads,
lokalt forankret redningsberedskab, stærkt samarbejde med ejerkommunerne, effektiv og
bæredygtig drift samt udvikling i takt med nye regler og behov.
De væsentligste ændringer omfatter et yderligere fokus på arbejdsmiljø og
kompetenceudvikling, de lokale brandstationers rolle, kommunal robusthed og krisestyring,
innovation og bæredygtighed. Samtidig ændres de økonomiske rammer, idet budgettet
foreslås fremskrevet med KL’s fulde pris- og lønfremskrivning, hensættelsen til
arbejdsskadeudbetalinger øges til 2,0 – 2,5 mio. kr., og der indføres et krav om, at selskabets
egenkapital ikke må være negativ. Det tidligere selvstændige afsnit om udbuds- og
indkøbsstrategi udgår, og dimensionering indgår ikke længere som et selvstændigt strategisk
tema.
Politisk handlerum
Byrådet kan godkende forslaget, afvise det eller anmode om, at Ringsted Kommunes
repræsentanter arbejder for konkrete ændringer. Da strategien er fælles for fire ejerkommuner,
vil ændringsønsker skulle håndteres i det fælleskommunale samarbejde og forelægges de
øvrige ejerkommuner.
Vurdering
Administrationen vurderer, at forslaget giver en tidssvarende og tydelig strategisk ramme for
MSBR’s drift og udvikling. Strategien tydeliggør forventningerne til lokal forankring,
samarbejde, arbejdsmiljø, robusthed, bæredygtighed og udvikling, samtidig med at de centrale
rammer for serviceopgaver fastholdes.
Inddragelse og høring
Forslaget er udarbejdet efter temadebat mellem Beredskabskommissionen og MEDHovedudvalget samt dialog i en arbejdsgruppe med repræsentanter for ejerkommunerne, med
medarbejderrepræsentant og beredskabsdirektøren som sekretær.
Økonomi
Godkendelsen indebærer ikke i sig selv en konkret bevilling. Ejerstrategien ændrer dog den
fremtidige økonomiske styringsramme for MSBR, herunder principperne for pris- og
lønfremskrivning, hensættelser til arbejdsskadeudbetalinger og krav til egenkapitalen.
Eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser skal håndteres i de ordinære budgetprocesser.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Indhold
om høring
Orientering
x
x
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget
Kilde: Ringsted Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.