Ringsted
Skift kommune
KøbenhavnRingstedAlle kommuner

Besluttet 19. oktober, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted

Godkendelse af delegationsplan for Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget

Delegationsplanen for Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget forelægges til udvalgets stillingtagen og efterfølgende godkendelse i Byrådet. Udvalget blev orienteret om den gældende delegationsplan i starten af byrådsperioden.

Kort fortalt

Hvem
Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, Ringsted Kommune
Hvornår
Mandag 19. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefales godkendt med en bemærkning om, at kompetencen i forhold til Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, delegeres til administrationen. Indhold om høring Orientering x x x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at forslag til ændringer i delegationsplanen for Ældre-, Social- og
Sundhedsudvalget godkendes.
Sagsgang:
BY

ØK

ABU

BFU

SUU SKFU ULBTM ÆSSU

Sagsfremstilling

I forbindelse med kommunalvalget i 2025 blev delegationsplanerne for samtlige udvalg i
Ringsted Kommune gennemgået og opdateret. Delegationsplanerne blev efterfølgende
behandlet i udvalgene i starten af byrådsperioden, hvor udvalgene blev orienteret om de
gældende delegationer på deres respektive områder (bilag 1).
Det fremgik samtidig af orienteringen, at udvalgene efter en introduktionsperiode til deres
opgaver og sagsområder ville få mulighed for at drøfte og tage stilling til niveauet af delegation
mellem Byrådet, udvalgene og administrationen.
Delegationsplanen for Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget forelægges derfor nu på ny til udvalgets
stillingtagen. I den forbindelse er planen samtidig gennemgået af administrationen, der har forslag til
ændringer (bilag 2 og bilag 3).

Baggrunden for de forslåede ændringer udspringer af ny lovgivning, politiske beslutninger og
behov for præcisering af den gældende kompetencefordeling (bilag 4).
Efter behandling i udvalget forelægges delegationsplanen Byrådet med henblik på
godkendelse.
Hvad er en delegationsplan
Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens opgaver og kan som udgangspunkt træffe
afgørelse i alle kommunens anliggender. I praksis er mange beslutninger delegeret til
Økonomiudvalget, de stående udvalg og administrationen.
Styrelsesvedtægten fastlægger den politiske organisering og den overordnede opgave- og
ansvarsfordeling. Styrelsesvedtægten fastlægger ikke fordelingen af kompetence mellem
Byrådet, udvalg og administrationen. Derfor udarbejdes typisk delegationsplan, hvor det
angives, hvordan beslutningskompetencen er fordelt.
Delegationsplanen er tænkt som et opslagsværk for både politikere og medarbejdere, så der er
overblik over, hvem der træffer hvilke beslutninger og afgørelser. Der er dog ingen formelle
krav om, at en kommune skal have delegationsplaner, eller hvad de skal indeholde.
Delegationsplanen er ikke udtømmende, og det forhold, at en beslutningskompetence ikke
fremgår af planen, betyder derfor ikke nødvendigvis, at den ikke er delegeret.
I nogle tilfælde foreligger der et delegationsforbud. Det vil sige, at det i styrelsesloven eller i
anden lovgivning er fastsat, at kompetencen ikke kan delegeres, eller at beslutningen skal
træffes af Byrådet eller et udvalg på et møde.
Vedtagelse og ændringer
Delegationsplanen er gældende, når den er godkendt af Byrådet, indtil andet besluttes. Hvis

der sker lovændringer, kan henvisninger og øvrige konsekvensrettelser indarbejdes
administrativt, når ændringen ikke medfører ændringer i den politisk fastlagte
kompetencefordeling.
Det politiske niveau kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde delegationer, der er meddelt det
administrative niveau, medmindre delegationerne følger af særlige lovregler.

Politisk handlerum
Udvalget kan tage stilling til, om den foreslåede fordeling af beslutningskompetence mellem Byrådet,
udvalget og administrationen skal godkendes, eller om der ønskes yderligere ændringer til
delegationsplanen.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de foreslåede ændringer er nødvendige som følge af lovændringer,
politiske beslutninger og behov for præciseringer, og at delegationsplanen herefter
skaber en hensigtsmæssig fordeling af beslutningskompetence mellem Byrådet, udvalget og
administrationen.

Inddragelse og høring
Inddragelse og høring ikke aktuelt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Anbefales godkendt med en bemærkning om, at kompetencen i forhold til Lov om
tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, delegeres til administrationen.

Indhold

om høring
Orientering

x

x

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,

Social- og Sundhedsudvalget

Kilde: Ringsted Kommune, Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.