Ringsted
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 19. oktober, Skole- og Undervisningsudvalget, Ringsted

Anbefaling af temaer til nærsundhedsplan for Midt- og Vestsjælland

Som led i sundhedsreformen skal hvert sundhedsråd udarbejde en nærsundhedsplan, der skal styrke borgeres og patienters oplevelse af sammenhæng, kontinuitet og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Skole- og Undervisningsudvalget, Ringsted Kommune
Hvornår
Mandag 19. oktober 2026
Status
Besluttet. Skole - og Undervisningsudvalget tilslutter sig indstillingen fra Ældre, Social - og Sundhedsudvalget. Indhold om høring Orientering x x x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kulturog Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Socialog Sundhedsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet anbefaler temaer som skal prioriteres.
Sagsgang:
BY

ØK

ABU

BFU

SUU SKFU ULBTM ÆSSU

x

x

Sagsfremstilling

Regionsrådet har ansvar for, at hvert sundhedsråd udarbejder en nærsundhedsplan. Indholdet i
nærsundhedsplanen skal planlægges og prioriteres med udgangspunkt i den samlede
befolknings behov i det område sundhedsrådet dækker, også kaldet sundhedsrådets
populationsansvar.
Nærsundhedsplanen er sundhedsrådets strategi for at indfri sundhedsreformens intentioner om
nærhed, lighed og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Nærsundhedsplanen indgår i et
planhierarki, der består af en national sundhedsplan, en regional sundhedsplan og til sidst
nærsundhedsplanen. Planerne må ikke være i modstrid med hinanden.
Formålet med nærsundhedsplanen er at styrke borgeres og patienters oplevelse af
sammenhæng, kontinuitet og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Mange borgere og
patienter bevæger sig i deres forløb mellem forskellige aktører, sektorer og
forvaltningsområder. Nærsundhedsplanen skal bidrage til, at indsatser koordineres på tværs,
så den rette indsats tilbydes på det rette tidspunkt.
Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland skal i de kommende måneder udarbejde en
nærsundhedsplan, som skal være klar juni 2027. Nærsundhedsplanen skal sammen med
populationsdata danne baggrund for udmøntning af den kommunale investeringsmotor.
Nærsundhedsplanernes indhold og opbygning vil blive beskrevet i en vejledning fra
Sundhedsstyrelsen, som endnu ikke er offentliggjort.
Nærsundhedsplanen skal også beskrive det regionale samspil med- og understøttelse af de
kommunale indsatser efter sundhedsloven samt indsatser på områder med betydning for
borgernes sundhed, funktionsevne og sammenhæng i forløb, fx social-, ældre-, børne- og
ungeområdet samt beskæftigelsesområdet. Kommunerne har myndighedsansvaret for disse
områder og nærsundhedsplanens samarbejde med kommunerne beror således alene på
koordinering og aftaler.
Det forventes, at Sundhedsstyrelsens vejledning vil indeholde mål for beskrivelse af arbejdet
med følgende områder:
Lokal planlægning og udvikling af det almenmedicinske tilbud og det øvrige
praksisområde.
Lokal planlægning og udvikling af regionale sundhedsindsatser inden for både somatik og
psykiatri, fx sundheds- og omsorgspladserne, akutsygeplejen og styrket
hjemmebehandling.
Indsatser, der vender sygehusene udad, fx hvordan sygehusene tager ansvar før og efter
sygehusophold, stiller kompetencer til rådighed for det øvrige sundhedsvæsen og
omlægger til nære tilbud.
Integration af psykiatri og somatik, herunder en samlet nær indsats til børn og unge samt
voksne i mistrivsel.

På mødet den 28. august 2026 godkendte Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland nedenstående
vision:
"Borgerne i Midt- og Vestsjælland skal opleve et nært og sammenhængende sundhedsvæsen,
der
gør det lettere at leve et sundt liv og træffe aktive valg om egen sundhed. Indsatserne skal tage
udgangspunkt i befolkningens forskellige sundhedsudfordringer og skal varetage den enkelte
borgers behov, så borgerne oplever færre barrierer på tværs af sektorer og mere lige adgang til
sundhed – også når forskellige behov og geografiske forhold kræver forskellige løsninger.
Med afsæt i data og et fælles populationsansvar vil Sundhedsrådet prioritere forebyggende og
sundhedsfremmende behandling dér, hvor behovet er størst, og samtidig udvikle et
sundhedsvæsen, der er bæredygtigt i forhold til både kompetencer, rekruttering og økonomi."
Sundhedsrådet godkendte desuden, at nedenstående temaer skal indeholdes i
nærsundhedsplanen:
Voksenpsykiatri
Demensområdet
Data: Identificere hvor der er særlige problemer
Børn, unge og familier i mistrivsel eller med psykisk lidelse (tidlige indsatser,
tværsektorielle samarbejdsmodeller mv.)
Udvikling af det almenmedicinske tilbud, bl.a. med fokus på at alle borgere sikres
lægedækning
Opgaveflyt fra kommuner til regioner, bl.a. med fokus på den ældre medicinske patient
med hyppige akutte kontakter (scenarier, organisering, implementering, evaluering m.v.)
Det udadvendte hospital (behandling i det nære, fx ved udekørende undersøgelser,
diagnostik og behandling, hjemmebehandlingsteams, 96-timers behandlingsansvar mv.).
Borgere med kroniske sygdomme, multisygdom herunder social sårbarhed (forebyggelse
af usunde liv, sammenhængende forløb vha. kronikerpakker m.v.).
Nære ambulante sundhedstilbud
Inddragelse af civilsamfundet
Sårbare og socialt udsatte borgere
Procesplan
Sundhedsrådet har vedtaget en procesplan for arbejdet med nærsundhedsplanen. Arbejdet er
indledt med sagen om vision og temaer. Herefter følger en række temadrøftelser, hvor
sundhedsrådet præsenteres for et samlet forslag til nærsundhedsplan. Derudover skal der efter
planen være en workshop, hvor kommunerne og hospitalerne under sundhedsrådet kan drøfte
de konkrete indsatser. Workshoppen forventes afholdt i oktober 2026.
Regeringen, Danske Regioner og KL indgik den 26. juni 2026 en delaftale om
sundhedsreformen. Med delaftalen er fristen for nærsundhedsplanerne udskudt fra april 2027 til

den 1. juni 2027.
Den kommunale investeringsmotor
Med sundhedsreformen følger midler til indsatser i kommunerne kaldet den kommunale
investeringsmotor. Den består af to dele - kaldet henholdsvis bundne midler og frie midler. De
frie midler skal fordeles med udgangspunkt i indsatserne i nærsundhedsplanen. Dog udmøntes
midlerne for 2027 på mødet den 26. oktober 2026 for at sikre, at kommunerne kan nå at bruge
dem. Midlerne kan ikke overføres til 2028.
De bundne midler
De bundne midler fordeles til kommunerne efter indbyggertal. Midlerne skal bruges til at opfylde
kravene i de nationale tværgående kvalitetsstandarder. For 2027 er midlerne bundet til to
kvalitetsstandarder om henholdsvis almen sygepleje og basal palliation. Ringsted Kommune
får lige over 1 mio. kr. i 2027. Der er afsat midler til yderligere standarder fra 2028 - 2030.
De frie midler
De frie midler er reserveret til indgåelse af lokale aftaler. De skal bruges til sundhedsopgaver,
hvor kommunerne fortsat har myndighedsansvaret, og de skal bidrage til langsigtet
kapacitetsopbygning i tråd med sundhedsreformens intentioner.
Sundhedsrådene skal i fællesskab beslutte, hvilke indsatser midlerne anvendes til, samt
hvordan midlerne skal fordeles mellem kommunerne. Midlerne tildeles sundhedsrådene efter
beregnet sygdomstyngde. Sygdomstyngden beregnes nationalt ud fra det enkelte
sundhedsråds befolkningssammensætning herunder køn, alder, civilstatus, herkomst,
uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, udvalgte somatiske- og psykiatriske sygdomme
samt middellevetid og fremskrevet behandlingsbehov for det enkelte år.
I sundhedsråd Midt- og Vestsjælland er der cirka 35 mio. kr. i frie midler i 2027. Midlerne skal
udmøntes til indsatser indenfor de kommunale sundhedsopgaver eller opgaver på tilgrænsende
områder, fx social-, ældre-, børn og unge- eller beskæftigelsesområdet. Efter fordeling i
sundhedsrådet skal der i efteråret pågå en kommunal beslutningsproces vedrørende lokal
udmøntning af tildelte midler til lokale indsatser.
På mødet den 28. august 2026 besluttede sundhedsrådet, at kommunerne skal udarbejde
forslag til anvendelse af de frie midler, som fremsendes til drøftelse og udmøntning på
sundhedsrådets møde i oktober.
Politisk handlerum
Det er sundhedsrådet, der træffer beslutning om indholdet i nærsundhedsplanen og om
udmøntningen af de frie midler i den kommunale investeringsmotor.
Byrådet i Ringsted kan pege på de temaer og indsatser, som de særligt vil anbefale
sundhedsrådet at arbejde videre med.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at både visionen og de forslåede temaerne er relevante for
alle er relevante for borgere i Ringsted Kommune.
I forhold til social ulighed i sundhed er der især behov for indsatser for socialt sårbare borgere
og borgere med handicap og borgere med psykiatriske diagnoser. Borgere i disse grupper er
oftere underbehandlede og lever typisk kortere end den øvrige befolkning. Samtidig har
borgere i denne gruppe ofte komplekse udfordringer, som kræver et tæt samarbejde på tværs
af kommune, region og almen praksis.
I forhold til sundhedsprofilen er relevante indsatser for borgerne i Ringsted Kommune især
koblet til overvægt både blandt børn og voksne. Derudover er brug af nikotinprodukter blandt
unge samt stress og dårlig søvn også udfordringer blandt borgerne i Ringsted.

Inddragelse og høring
Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagens forløb
19/10/2026 Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget
Det anbefales, at der prioriteres de nedenstående temaer:
1. Det udadvendte hospital
2. Nære ambulante tilbud

Beslutning

Skole - og Undervisningsudvalget tilslutter sig indstillingen fra Ældre, Social - og
Sundhedsudvalget.

Indhold

om høring
Orientering

x

x

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kulturog Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Socialog Sundhedsudvalget

Kilde: Ringsted Kommune, Skole- og Undervisningsudvalget, referat fra mødet mandag 19. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.