Ringsted
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, Ringsted

Orientering om socialøkonomiske virksomheder

Sagen giver en status på Ringsted Kommunes anvendelse af socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, Ringsted Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. Orientering taget til efterretning Indhold om høring Orientering X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-, Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-, Social- og Sundhedsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning
Sagsgang:
BY

ØK

ABU

BFU

SUU SKFU ULBTM ÆSSU

Sagsfremstilling

Ringsted Kommune anvender socialøkonomiske virksomheder, når det efter en konkret og
individuel vurdering vurderes relevant for den enkelte borger. Vurderingen tager udgangspunkt
i borgerens behov, ressourcer, forudsætninger og muligheder for at udvikle tilknytningen til
arbejdsmarkedet.
Det kan blandt andet være borgere, som har behov for særlige rammer, tættere støtte eller
tilpassede arbejdsopgaver. Hvilket tilbud der er relevant, afhænger af den enkelte borger og af
de muligheder, den konkrete socialøkonomiske virksomhed kan tilbyde.
Forløbene kan f.eks. bestå af praktik, afprøvning af arbejdsevne eller andre
beskæftigelsesrettede aktiviteter.
Det ses samtidig, at socialøkonomiske virksomheder primært anvendes på STU-området.
Også her tager anvendelsen udgangspunkt i den enkelte unges behov og forudsætninger.
På STU-området kan socialøkonomiske virksomheder tilbyde rammer, hvor undervisning,
praktiske arbejdsopgaver og sociale fællesskaber kombineres. De unge får dermed mulighed
for at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer og samtidig få erfaring med konkrete
arbejdsopgaver og arbejdsfællesskaber.
Socialøkonomiske virksomheder kan også anvendes uden for STU-området, hvis tilbuddet
passer til den enkelte borgers behov. Det kan eksempelvis være som led i et forløb, hvor
borgeren skal afprøve sine kompetencer, arbejdsevne eller muligheder for at indgå på en
arbejdsplads.
Som led i arbejdet med området besøgte Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget den 19.
august 2026 Glad Fonden i Ringsted. Glad Fonden arbejder blandt andet med STU, TV samt
køkken og service og har medarbejdere på både særlige og ordinære vilkår.
Under besøget fik udvalget indblik i, hvordan Glad Fonden arbejder med arbejdsfællesskaber,
hvor mennesker med forskellige forudsætninger løser konkrete arbejdsopgaver sammen. Glad
Fonden fremhævede blandt andet, at elever og medarbejdere gennem deres forløb kan blive
mere afklarede i forhold til deres ønsker og arbejdsevne.

Politisk handlerum
Sagen er til orientering. Udvalget kan bede administrationen belyse konkrete dele af Ringsted
Kommunes anvendelse af socialøkonomiske virksomheder nærmere.

Vurdering

Administrationen vurderer, at socialøkonomiske virksomheder kan være relevante for borgere,
som har brug for særlige rammer i deres vej mod arbejdsmarkedet. Det afhænger af den
enkelte borgers behov og af, hvilke muligheder den konkrete socialøkonomiske virksomhed
kan tilbyde.

Inddragelse og høring
Ingen

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Orientering taget til efterretning

Indhold

om høring
Orientering

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ABU= Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget,
BFU=Børne- og Familieudvalget, SUU=Skole- og Undervisningsudvalget, SKFU=Sport-,
Kultur- og Fritidsudvalget, ULBTM=Udvalget for Land og By, Teknik og Miljø, ÆSSU=Ældre-,
Social- og Sundhedsudvalget

Kilde: Ringsted Kommune, Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.