Rødovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 12. maj, By- og Teknikudvalget, Rødovre

Fornyet behandling af Vestforbrændings låneramme

Teknisk Forvaltning indstiller, 1. at Rødovre Kommune bekræfter sin godkendelse af låneramme på 10.538 mio. kr. til finansiering af den resterende del af Varmeplan 2030 samt 2. at Rødovre Kommune godkender, at det i punkt 1 nævnte lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf.

Kort fortalt

Hvem
By- og Teknikudvalget, Rødovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 12. maj 2026
Status
Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller, 1. at Rødovre Kommune bekræfter sin godkendelse af låneramme på 10.538 mio. kr. til
finansiering af den resterende del af Varmeplan 2030 samt 2. at Rødovre Kommune godkender, at det i punkt 1 nævnte lån optages med pro rata
hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. Vestforbrændings vedtægter § 6, stk. 2-3, dog således at Ishøj Kommune og Høje Taastrup Kommune ikke hæfter for lånet.

Sagsfremstilling

Vestforbrænding har 19. december 2025 anmodet ejerkommunerne om at godkende en låneramme på yderligere 10.538 mio. kr. til finansiering af den resterende del af Varmeplan 2030. Vestforbrændings anmodning blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde 27. marts 2026 (sag nr. 55).
Ved behandlingen i de andre ejerkommuner viser det sig, at Høje Tåstrup Kommune ikke ønsker at hæfte for den resterende del af Varmeplan 2030. I forvejen ønskede Ishøj Kommune ikke at hæfte. Det er derfor nødvendigt at træffe en ny beslutning, hvor det godkendes, at hverken Ishøj eller Høje Taastrup Kommune hæfter for lånet på 10.538 mio. kr. Denne beslutning vil erstatte den, der blev truffet på mødet 27. marts 2026.
Af KB-sagen 27. marts 2026 fremgik, at Rødovre Kommunes andel af hæftelsen ville være 4,58% svarende til 482,64 mio. kr. baseret på indbyggertal fra 2025. Baseret på indbyggertal fra 2026, som nu foreligger, og uden hæftelse fra Høje Taastrup Kommune, bliver Rødovre Kommunes andel 4,88% svarende til 514,12 mio. kr.

Udover Høje-Taastrup og Ishøj har alle ejerkommuner godkendt den oprindelige låneanmodning. Hvis det skulle vise sig, at flere kommuner afviser at hæfte for lånerammen, kan en fornyet behandling blive nødvendig.
Forvaltningen bemærker, at Vestforbrændings bestyrelse i lyset af denne sag bør drøfte hensigtsmæssigheden af en model, hvor kun en del af ejerkommunerne hæfter for låneoptag, og hvad der kan gøres fremadrettet for at ændre på dette.
Lov- og plangrundlag Lånebekendtgørelsen, BEK nr. 1484 af 5. december 2024. Vestforbrændings vedtægt.
Økonomiske konsekvenser Låneoptagelsen vedrører allerede godkendte projekter, og dermed er der ingen umiddelbare konsekvenser for taksterne. Der er heller ingen økonomiske konsekvenser for ejerkommunerne ud over pro rate hæftelse for de optagne lån.
Tidsplan Ingen.

Beslutning

Anbefales.

Kilde: Rødovre Kommune, By- og Teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 12. maj 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.