Besluttet 22. juni, Kommunalbestyrelsen, Rødovre
Anbefalinger til muligt forsøg med udvidet åbningstid
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at undersøgelsens resultater drøftes samt 2. at forvaltningens anbefalinger godkendes. Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 9. juni 2026, pkt. 37: Anbefales.
Kort fortalt
- Forslaget
- Undersøgelsens resultater drøftes samt
- Forvaltningens anbefalinger godkendes.
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Mandag 22. juni 2026
- Status
- Besluttet. Pkt. 1: Taget til efterretning. Pkt. 2: Godkendt med 15 stemmer for (A, F, Ø og O) og 4 undlod at stemme (C og B).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
1. at undersøgelsens resultater drøftes samt
2. at forvaltningens anbefalinger godkendes.
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 9. juni 2026, pkt. 37:
Anbefales.
Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. juni 2026, pkt. 123:
Pkt. 1: Indstilles taget til efterretning.
Pkt. 2: Indstilles godkendt med 4 stemmer for (A, F og Ø) og 1 undlod at stemme (C).
Sagsfremstilling
I dag er Rødovre Kommunes kommunale dagtilbud og SFO’er åbent til kl. 17.00 fra mandag til
torsdag og til kl. 16.00 fredag. I forbindelse med Budget 2026 blev det aftalt, at Børne- og
Kulturforvaltningen skulle undersøge opbakningen til at lave et forsøg med 30 minutters
udvidet åbningstid om eftermiddagen i dagtilbud og SFO.
Undersøgelsen skulle kortlægge interessen og behovet for udvidet åbningstid om
eftermiddagen i dagtilbud og SFO. I kortlægningen skulle der inddrages relevante parter
herunder tillidsrepræsentanter og faglige organisationer. Samtidig skulle den faktiske
udnyttelse i ydretidspunkter kortlægges.
Undersøgelsen viser, at der er et lille antal børn, der hentes mellem kl.16.45-17.00 i dagtilbud
og SFO’er. I gennemsnit bliver 1,7 % af børnene i dagtilbud og 2,1 % børnene i SFO’er hentet
mellem kl. 16.45-17. Undersøgelsen viser også, at der er et lille antal børn, som hentes efter
lukketid. Der forekommer ingen mønstre i forhold til placering og størrelse på dagtilbud og
SFO’er, hvor børn hentes kort inden eller lige efter lukketid.
På baggrund af undersøgelsen anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at der ikke
gennemføres et forsøg med udvidet åbningstid. Anbefalingen uddybes nedenfor.
Undersøgelsens ramme
Børne- og Skoleudvalget godkendte i december 2025 forslaget til undersøgelse af behov og
interesse for udvidet åbningstid, hvor der i perioden fra den 5.-31. januar 2026 skulle
gennemføres følgende dataindsamling:
Kortlægning af fremmødet i alle kommunens dagtilbud og SFO I’er mellem kl. 16.4517.00 mandag-torsdag samt fredag mellem kl. 15.45-16.00.
Fremmødestatistik indsamles i alle kommunens dagtilbud og SFO I’er.
Rundspørge hos dagtilbuds- og SFO-ledere om antal børn, som er hentet efter åbningstid
i januar 2026.
Gennemgang af skriftlige og telefoniske henvendelser i 2025 til Børne- og
Kulturforvaltningen og Pladsanvisningen fra forældre, som er udfordret på at hente deres
børn inden lukketid generelt eller på særlige dage
Børne- og Kulturforvaltningen har i forundersøgelsen drøftet baggrunden for undersøgelsen og
skitseret den planlagte proces for de faglige organisationer BUPL og FOA. BUPL og FOA
ønskede, at alle dagtilbud og SFO’er skulle indgå i undersøgelsen for at se, om eventuelle
behov for udvidet åbningstid samlede sig på enkelte eller alle dagtilbud og SFO’er.
Der skal gøres opmærksom på, at dagtilbud og SFO’er er blevet bedt om at registrere
fremmødet mellem kl. 16.45–17.00 mandag-torsdag. SFO’erne har i undersøgelsesperioden
dog registreret antallet af børn i tidsrummet fra kl. 16.30-17.00. Børn der er gået mellem kl.
16.30-16.45, tæller således med i registreringen. Det må derfor antages, at antallet af SFObørn hentet mellem 16.45-17.00 er lavere, end det oplyste.
Desuden er det i de fleste dagtilbud medarbejderne, som registrerer i aula, når børnene bliver
hentet. Når mange børn bliver hentet på samme tid, foregår registreringen ikke altid lige med
det samme. Altså kan børn, som er hentet mellem kl. 16.30-16.45, tælle med i registreringen
mellem kl. 16.45-17.00. Det må derfor formodes, at tallene fra dataindsamlingen kan vise et
højere antal tilstedeværende børn i dagtilbuddene mellem kl. 16.45-17.00 børn, end der faktisk
var.
Det skal bemærkes, at januar var præget af sne og et vejr, som til tider skabte trafikmæssige
udfordringer. Antallet af børn, som fx er hentet efter åbningstid, kan derfor også være en smule
højere, end hvad der er kendetegnet for en gennemsnitlig måned.
Undersøgelsens resultater
På Dagtilbudsområdet var i alt 2.156 børn indskrevet i kommunens dagtilbud i januar måned. I
undersøgelsesperioden blev i gennemsnit 36 børn hentet efter kl. 16.45 fra mandag til torsdag,
hvilket svarer til under to børn i hvert dagtilbud. For de fire fredage i undersøgelsesperioden
var der i gennemsnit 197 børn, som blev hentet efter kl. 15.45, hvilket svarer til cirka 10 børn i
hvert dagtilbud.
På SFO-området var i alt 1.651 børn indskrevet i kommunens SFO I’er i januar måned. I
undersøgelsesperioden blev i gennemsnit 35 børn hentet efter kl. 16.45 fra mandag til torsdag,
hvilket svarer til under seks børn i hver SFO I. For de fire fredage i undersøgelsesperioden var
der i gennemsnit 124 børn, som blev hentet efter kl. 15.45, hvilket svarer til cirka 20 børn i hver
SFO I.
Undersøgelsen viser, at på Dagtilbudsområdet blev 10 børn, heraf otte på fredage, hentet efter
åbningstid. Børnene fordelte sig på seks dagtilbud. På SFO-området blev 12 børn, heraf ni
børn på fredage, hentet efter åbningstid. Børnene fordelte sig på to SFO’er.
Undersøgelsen viser, at Pladsanvisningen og Dagtilbuds- og Skoleområdet i 2025 ikke har
modtaget henvendelser fra forældre, som er udfordret i forhold til at hente deres børn inden
lukketid generelt eller på særlige dage.
Opsummering
Undersøgelsen viser, at det er et lille antal børn, der hentes de sidste 15 minutter af
åbningstiden i kommunens dagtilbud og SFO’er. Der forekommer ikke noget mønster i forhold
til i hvilke dagtilbud og SFO’er, børnene er blevet hentet i de sidste 15 minutter af åbningstiden.
Det samme gør sig gældende, hvad angår de børn, som er blevet hentet efter lukketid.
Flere børn bliver generelt hentet tættere på lukketid om fredagen. Dette vurderer lederne ikke
skaber udfordringer for hverken børn, forældre eller medarbejdere. Hvis det skulle ske, at et
barn gentagne gange hentes efter lukketid, vil dagtilbuddet eller SFO’en altid gå i dialog med
forældrene.
Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at der ikke gennemføres et forsøg med udvidet
åbningstid, da der med afsæt i undersøgelsens resultater ikke vurderes at være behov herfor.
Lov- og plangrundlag
Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Beslutning
Pkt. 1: Taget til efterretning.
Pkt. 2: Godkendt med 15 stemmer for (A, F, Ø og O) og 4 undlod at stemme (C og B).
Kilde: Rødovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.