Rødovre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 22. juni, Kommunalbestyrelsen, Rødovre

Bevilling til etablering af Espegården

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at der i 2026 gives en tillægsbevilling på 300.000 kr. til Social- og Sundhedsudvalget.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Der i 2026 gives en tillægsbevilling på 300.000 kr. til Social- og Sundhedsudvalget.
  • Udgift på 150.000 kr. til social indsats i Espegården bliver indarbejdet i budget
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Rødovre Kommune
Hvornår
Mandag 22. juni 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
1. at der i 2026 gives en tillægsbevilling på 300.000 kr. til Social- og Sundhedsudvalget.
Bevillingen finansieres af kassebeholdningen.
2. at udgift på 150.000 kr. til social indsats i Espegården bliver indarbejdet i budget

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 9. juni 2026, pkt. 60:
Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. juni 2026, pkt. 132:
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har i samarbejde med AKB/KAB etableret nye ungdomsboliger ved
Rødovrehallen, Espegården, med indflytning 1. juni 2026. Projektet har til formål at skabe
boliger med gode rammer for fællesskabet for unge studerende samt unge med behov for
lettere social støtte. I forbindelse med planlægningen af førstegangsindflytningen og
etableringen af et velfungerende ungdomsmiljø er der behov for finansiering af en række
opstartsindsatser, som ikke indgår i det oprindelige anlægs- eller driftsbudget for byggeriet.
Etablering af inventar og fælles faciliteter
For at understøtte fællesskabet og sikre en god start, er der behov for indkøb af inventar til
fællesarealer samt støtte i opstartsfasen.

Det omfatter blandt andet:

inventar til fælleskøkkener og opholdsrum,
møbler og udstyr til tagterrasser og udearealer,
mindre etableringsudgifter i forbindelse med fælles faciliteter,
ramme til fællesskabsaktiviteter i startfasen

Omkostningerne til inventar vurderes at være 200.000 kr. som en engangsudgift.
Opsøgende social støtteindsats
Projektet samler unge med forskellige forudsætninger, herunder unge med behov for social
støtte i overgangen til egen bolig. For at sikre en stabil opstart og understøtte trivsel og
fastholdelse i boligerne vurderes det nødvendigt med en socialfaglig tilstedeværelse i
startfasen. Det foreslås derfor at tilknytte en medarbejder fra voksenområdet, f.eks. en
støttekontaktperson, med en gradvist nedtrappet indsats i takt med, at beboerfællesskaber og
strukturer etableres.
Indsatsen skal bl.a. understøtte:

deltagelse i fællesskaber,
trivsel og fastholdelse i bolig,
samarbejde med boligorganisationens sociale værtskab,
tidlig håndtering af udfordringer,
støtte til unge i overgangen til selvstændigt liv.

Indsatsen ydes kollektivt og har således et samlende og fællesskabsopbyggende formål. De
unge, der i forvejen modtager individuel støtte, forsætter naturligvis med dette. Denne støtte er
møntet på at få fællesskabet til at fungere på tværs af de forskellige unge.
Social og Sundhedsforvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at afsætte 100.000 kr. i 2026
og 150.000 kr. i 2027 til at frikøbe en erfaren medarbejder fra det specialiserede
voksenområde til at understøtte etableringen af et konstruktivt fællesskab på Espegården. Det
vurderes videre, at denne indsats kan tilpasses til behovene i 2028 og frem og samtidig løftes
inden for voksenområdets egen økonomiske ramme.

Lov- og plangrundlag
Lov om Social Service

Økonomiske konsekvenser
Udgiften på 300.000 kr. i 2026 vedrører hovedfunktion 05.38 Tilbud til voksne med særlige

behov og 05.72 Frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål.

Tidsplan

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Rødovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.