Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Rødovre
Forslag til politisk mødeplan 2027
Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller, at forslag til politisk mødeplan for 2027 godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstilles godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller, at forslag til politisk mødeplan for 2027 godkendes.
Sagsfremstilling
Hvert år forelægges et forslag til politisk mødeplan for det kommende år.
Mødeplanen for 2027 er udarbejdet i lighed med tidligere år, hvilket vil sige, at Kommunalbestyrelsens møder som udgangspunkt er lagt den sidste tirsdag i måneden. Dette gælder med undtagelse i februar af hensyn til vinterferie, i marts af hensyn til påskeferie, i juni af hensyn til sommerferie og i august af hensyn til budgetprocessen.
Økonomiudvalgets møder er lagt onsdage i ugen forud for Kommunalbestyrelsens møder. Dette gælder med undtagelse i februar af hensyn til vinterferien, i marts af hensyn til påskeferien og i oktober af hensyn til efterårsferien.
Fagudvalgenes møder er lagt tirsdage forud for Økonomiudvalgets møder.
1. behandling af budgettet foretages på Økonomiudvalgsmøde 25. august 2027 samt på Kommunalbestyrelsesmøde tirsdag den 31. august 2027.
2. behandling af budgettet foretages på Økonomiudvalgsmøde tirsdag den 29. september 2027 samt på Kommunalbestyrelsesmøde mandag den 4. oktober 2027 (da der er fagudvalgsmøder tirsdag den 5. oktober 2027).
Fagudvalgsmøder finder sted tirsdage med følgende starttidspunkt: Social- og Sundhedsudvalget: kl. 12 Arbejdsmarkedsudvalget: kl. 14.30 Børne- og Skoleudvalget: kl. 16.30 Kultur- og Fritidsudvalget: kl. 18.30
Klima-, Natur- og Miljøudvalget: kl. 18.30 By- og Teknikudvalget: kl. 16.30
Økonomiudvalgsmøder finder sted onsdage fra kl. 8.
Kommunalbestyrelsesmøder finder sted tirsdage fra kl. 18.30. Hvis der er lukkede sager på dagsordenen starter mødet kl. 18.15.
Temadrøftelser i Kommunalbestyrelsen vil typisk starte kl. 17. Af praktiske årsager afholdes disse som udgangspunkt på Rødovre Rådhus.
Forvaltningen kan desuden gøre opmærksom på følgende møder: Kommunaløkonomisk Forum, 14.-15. januar 2027 Børn & Unge Topmøde, 28.-29. januar 2027 Kommunalpolitisk Topmøde, 18.-19. marts 2027 Klima- og Miljøtopmøde, 29.-30. april 2027 Social- og Sundhedspolitisk Forum, 13.-14. maj 2027 Budgetseminar, 28.-29. maj 2027 Folkemøde, 17.-18. juni 2027 Byplandage, 7.-8. oktober 2027 JobCAMP, 11.-12. oktober 2027
Herudover er der mulighed for, at fagudvalg og Økonomiudvalg kan tage på studietur i foråret 2027. Studieturene vil kunne finde sted i uge 14 eller 18. Lov- og plangrundlag Styrelseslovens §8, stk. 1
Beslutning
Indstilles godkendt.
Kilde: Rødovre Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.