Besluttet 19. august, Økonomiudvalget, Rødovre
Godkendelse af procesplan for revision af Rødovre Kommunes Handicappolitik
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at forslag til procesplan for revision af Rødovre Kommunes Handicappolitik godkendes. Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. august 2026, pkt. 75: Anbefales, idet beslutningskompetencen ændres til Kommunalbestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstilles godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at forslag til procesplan for revision af Rødovre Kommunes Handicappolitik godkendes.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. august 2026, pkt. 75: Anbefales, idet beslutningskompetencen ændres til Kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår at sætte en proces i gang med revision af handicapolitikken i efteråret 2026. Den nuværende politik er fra 2017, og flere af strategimålene er fortsat relevante, men der er behov for en opdatering set i lyset af den udvikling, der er sket siden da. Rødovre Kommunes Handicappolitik fastlægger de overordnede rammer for kommunens arbejde med børn, unge, voksne og ældre med fysisk, intellektuel, sensorisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, samt kommunikationsvanskeligheder. Politikken fungerer som et strategisk styringsredskab for indsatserne og sætter retning for centrale temaer som eksempelvis tilgængelighed, lighed i sundhed samt deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv. Handicappolitikken danner dermed at fælles grundlag for alle medarbejdere i Rødovre Kommune. Politikken skal ses i sammenhæng med Rødovrestrategien og Rødovre Kommunes øvrige politikker. Samtidig skal FN´s Handicapkonvention inddrages ved revision af politikken. Procesplan for revision af handicappolitikken I procesplanen lægges der op til inddragelse af borgere, politikere, Handicaprådet, medarbejdere fra relevante forvaltninger, og handicaporganisationer med brug af metoder fra "Sammen om Rødovre". Fokus for revisionen vil være elementerne i de nuværende strategimål og en gennemgang af dem i forhold den udvikling, der er sket på handicapområdet siden 2017. Handicappolitikkens
vision og øvrige afsnit skrives igennem og rettes til, hvis der viser sig behov for dette i processen. Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at der efter godkendelse af politikken udarbejdes en handleplan. Den første handleplan foreslås at gælde fra 2027 til og med 2029, mens fremtidige handleplaner foreslås at være fireårige og følge den kommunale valgperiode. Revisionen skal sikre, at handicappolitikken fortsat er tidssvarende, handlingsorienteret og understøtter kommunens samlede strategiske mål.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
August 2026: Behandling af procesplan for revision af handicappolitikken i Social- og Sundhedsudvalget og Kommunalbestyrelsen. September til december: Inddragelsesfase. December eller januar: Temadrøftelse i Social- og Sundhedsudvalget. Januar til februar: Analyse- og skrivefase. April 2027: Politisk behandling af udkast til Handicappolitik i Social- og Sundhedsudvalget inden høringsmøde med rådene. Maj 2027: Høringsmøde med Handicaprådet, Udsatterådet, Integrationsrådet og Seniorrådet. Juni 2027: Endelig politisk behandling i Kommunalbestyrelsen. August 2027: Udarbejdelse af handleplan.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Kilde: Rødovre Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.