Besluttet 6. oktober, By- og Teknikudvalget, Rødovre
Strategi for aktivt ejerskab
Teknisk Forvaltning indstiller, at Strategi for aktivt ejerskab godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- By- og Teknikudvalget, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales. Sagsfremstilling I Rødovre Kommune ønsker vi at engagere os i de selskaber, som vi er ejere eller medejere af. For at styrke tilgangen til bestyrelsesarbejdet, har der i 2026 været en proces med at udarbejde en strategi for det aktive ejerskab. Den 9. marts blev der afholdt en introduktion til bestyrelsesarbejde for medlemmer af kommunalbestyrelsen v. Horten Dahl. Ud over introduktionen blev der også drøftet, hvordan Rødovre kan sikre en god forbindelse mellem bestyrelsesarbejdet og Kommunalbestyrelsen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller, at Strategi for aktivt ejerskab godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling I Rødovre Kommune ønsker vi at engagere os i de selskaber, som vi er ejere eller medejere af. For at styrke tilgangen til bestyrelsesarbejdet, har der i 2026 været en proces med at udarbejde en strategi for det aktive ejerskab.
Den 9. marts blev der afholdt en introduktion til bestyrelsesarbejde for medlemmer af kommunalbestyrelsen v. Horten Dahl. Ud over introduktionen blev der også drøftet, hvordan Rødovre kan sikre en god forbindelse mellem bestyrelsesarbejdet og Kommunalbestyrelsen.
Den 26. maj blev der afholdt en temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen, hvor der blev drøftet, hvilke emner, der vil være relevante i en strategi for aktivt ejerskab.
På baggrund af disse drøftelser har Teknisk Forvaltning udarbejdet en strategi for aktivt ejerskab i Rødovre Kommune. Strategien er fokuseret på kommunens forsyningsselskaber dvs.
Vestforbrænding I/S Biofos A/S HOFOR A/S VEKS I/S
Rødovre Affald og Genbrug ApS (ejet af Rødovre Kommune alene)
Formålet med strategien er at styrke Kommunalbestyrelsens aktive ejerskab i selskaber, hvor kommunen er ejer eller medejer og at sikre et professionelt og aktivt ejerskabsarbejde.
Alle selskaberne er forskellige, men der er en række principper, som al ejerskab skal sigte mod: · Økonomisk ansvarlighed · Åbenhed og gennemsigtighed · Fremme kommunens politikker, særligt relevant klimahandlingsplanen · Fælles forståelse for roller og ansvar · Godt samspil mellem politisk og administrativt niveau · God forberedelse, kommunikation og dialog.
Strategien understreger, at ejerskab er et fælles ansvar, som Kommunalbestyrelsen tager på sig, og der lægges derfor op til en mere aktiv involvering af Kommunalbestyrelsen gennem temadrøftelser, kurser og en fælles forståelse af roller og ansvar.
Sideløbende med det fælles ansvar, påtager det enkelte bestyrelsesmedlem sig et stort ansvar, både over for kommunen og over for det pågældende selskab. Strategien støtter op om det fælles ansvar i Kommunalbestyrelsen og det enkelte bestyrelsesmedlem og beskriver også, hvordan Teknisk Forvaltning støtter op om arbejdet med faglige input og materiale.
Økonomiske konsekvenser Ingen
Kilde: Rødovre Kommune, By- og Teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.