På dagsordenen 21. oktober, Økonomiudvalget, Rødovre
Huslejefastsættelse 2027 - Slotsherrens Vænge 6, Ældreboligerne Broparken, Ældrecentret Broparken og Ørbygård
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at huslejen i 2027 på 1.069 kr. pr. m2 pr. år på Ældreboligerne Broparken, 1.669 kr. pr.m2 pr. år på Ældrecentret Broparken, 1.515 kr. pr. m2 pr. år på Slotsherrens Vænge 6 og 1.421 kr. pr. m2 pr. år på Ørbygård godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Onsdag 21. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 21. oktober 2026. Du finder dem på rk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at huslejen i 2027 på 1.069 kr. pr. m2 pr. år på Ældreboligerne Broparken, 1.669 kr. pr.m2 pr. år på Ældrecentret Broparken, 1.515 kr. pr. m2 pr. år på Slotsherrens Vænge 6 og 1.421 kr. pr. m2 pr. år på Ørbygård godkendes.
Sagsfremstilling DAB har fremsendt budgetforslag 2027 for Ældreboligerne Broparken, Ældrecentret Broparken, Slotsherrens Vænge 6 og Ørbygård. Af budgetforslagene fremgår det:
at budgettet for Ældreboligerne øges med 64.000 kr. fra 3.984.000 kr. i 2026 til 4.048.000 kr. i 2027. Det medfører en stigning i huslejen på 4,72 pct. fra 1.021 kr. pr. m2 pr. år i 2026 til 1.069 kr. pr. m2 pr. år i 2027. Stigningen skyldes tilbagebetaling af lån til udskiftning af vinduer i 2025. Som omtalt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2025 (sag nr. 28) vedtog afdelingen på et ekstraordinært afdelingsmøde den 16. december 2024 et projekt om udskiftning af vinduer, som var meget medtagede og tæt på umulige at tætne. Udskiftningen ville medføre en huslejestigning. (Bilag 1).
at budgettet for Ældrecentret øges med 397.000 kr. fra 8.457.000 kr. i 2026 til 8.854.000 kr. i 2027. Det betyder en huslejestigning på 4,97 pct. fra 1.590 kr. pr. m2 pr. år i 2026 til 1.669 kr. pr. m2 pr. år i 2027. Stigningen skyldes en tilpasning af budgettet til renholdelse svarende til det faktiske forbrug. (Bilag 2).
at budgettet for Slotsherrens Vænge 6 øges med 16.000 kr. fra 6.131.000 kr. i 2026 til 6.147.000 kr. i 2027. Huslejen øges med 2,54 pct. fra 1.478 kr. pr. m2 pr. år i 2026 til 1.515 kr. pr. m2 pr. år i 2027. Der er stigninger i nettokapitaludgifterne samt udgifterne til vand, renovation, renholdelse og bidrag til boligorganisation, mens udgifter til energiforbrug og henlæggelser falder. Huslejeindtægterne øges, mens renteindtægterne og øvrige indtægter reduceres. (Bilag 3).
at budgettet for Ørbygård reduceres med 381.000 kr. fra 8.414.000 kr. i 2026 til 8.033.000 kr. i 2027. Trods faldet i budgettet øges huslejen med 4,93 pct. fra 1.354 kr. pr. m2 pr. år
i 2026 til 1.421 kr. pr. m2 pr. år i 2027. Indtægterne fra huslejer øges, mens renteindtægter og øvrige indtægter reduceres. På udgiftssiden stiger nettokapitaludgifterne, samt udgifterne til energi, renholdelse og renovation, mens udgifterne til vedligeholdelse og henlæggelser falder. (Bilag 4).
Lov- og plangrundlag Lov om almene boliger.
Økonomiske konsekvenser Da huslejen er en omkostningsbestemt husleje, er der ingen kommunaløkonomiske konsekvenser. Afdelingernes budget er indarbejdet i budgetforslag 2027.
Tidsplan Huslejerne varsles med tre måneders varsel til ikrafttræden den 1. januar 2027.
Kilde: Rødovre Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 21. oktober 2026, punkt 19. Læs den originale sag hos kommunen.