Rødovre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Kommunalbestyrelsen, Rødovre

Tilladelse til ny boring til Espevang Vandværk

Teknisk Forvaltning indstiller, 1. at HOFOR meddeles tilladelse til at inddrage ny boring ved Rødovre Parkvej i vandproduktionen på Espevang Vandværk samt 2. at der træffes afgørelse om, at projektet ikke kræver en miljøkonsekvensvurdering Beslutning fra By- og Teknikudvalget, 6. oktober 2026, pkt. 81: Anbefales.

Kort fortalt

Forslaget
  • HOFOR meddeles tilladelse til at inddrage ny boring ved Rødovre Parkvej i
  • Der træffes afgørelse om, at projektet ikke kræver en miljøkonsekvensvurdering
Hvem
Kommunalbestyrelsen, Rødovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 27. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,
1. at HOFOR meddeles tilladelse til at inddrage ny boring ved Rødovre Parkvej i
vandproduktionen på Espevang Vandværk samt
2. at der træffes afgørelse om, at projektet ikke kræver en miljøkonsekvensvurdering

Beslutning fra By- og Teknikudvalget, 6. oktober 2026, pkt. 81:
Anbefales.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. oktober 2026, pkt. 217:
Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde 19. december 2017 (sag nr. 191) fik HOFOR tilladelse til at
udføre en ny indvindingsboring til Espevang Vandværk, så det samlede antal boringer til
vandværket kom op på fire. Baggrunden herfor var en beslutning om at lukke Rødovre
Vandværk og i stedet øge vandindvindingen på Espevang Vandværk for at fastholde en
uændret lokal indvinding i Rødovre.
Den nye boring blev udført og sat i drift men måtte desværre tages ud af drift igen pga. et højt
indhold af PFAS. Dette skal ses i sammenhæng med, at grænseværdien for PFAS i drikkevand
blev sænket væsentligt kort tid efter, at boringen var etableret. De øvrige 3 boringer indeholder
også PFAS, hvilket gør indvindingen på Espevang Vandværk sårbar.

HOFOR søgte derfor i 2024 om tilladelse til at udføre to nye undersøgelsesboringer. Den ene
planlagte boringslokalitet måttet opgives, men den anden undersøgelsesboring blev som
planlagt etableret ved Rødovrehallen og Rødovre Parkvej. HOFOR har udført prøvepumpning
og udtaget vandprøve fra boringen, som viser en god vandkvalitet med blandt andet lavt
indhold af PFAS. På den baggrund søger HOFOR om tilladelse til at inddrage boringen (DGU
nr. 200.15217) i produktionen af drikkevand på Espevang Vandværk.
I forbindelse med meddelelse af tilladelse til de to undersøgelsesboringer samt midlertidig
vandindvinding blev der gennemført en høring af nabokommuner og -forsyninger om de
påtænkte afgørelser. Der indkom bemærkninger fra Glostrup Forsyning, som udtrykte
bekymring for, at en fremtidig øgning af indvindingen op mod 900.000 m³/år i området ved
Espevang Vandværk forventeligt vil medføre en væsentlig sænkning af vandspejlet i området.
Forvaltningen bemærker hertil, at den nye boring ikke på kort sigt vil medføre, at indvindingen
til Espevang Vandværk kommer op i nærheden af 900.000 m³/år, som er den fulde
indvindingstilladelse. Indvindingen fra den nye boring erstatter grundlæggende den planlagte
indvinding fra den boring, der blev givet tilladelse til i 2017, og vil højest medføre en årlig
indvinding på Espevang Vandværk på 700.000 m³/år svarende til filterkapaciteten på
Espevang Vandværk.
Det er først, når HOFOR i 2031 tager det nye vandværk i Islev i brug, at det evt. kunne være
muligt at udnytte indvindingstilladelsen fuldt ud ved at pumpe fra alle 5 boringer dvs. både de
3, der i dag er i drift, den nye boring, og den boring fra 2017, der er taget ud af drift pga. PFAS.
Det skyldes, at det nye vandværk i Islev vil behandle vand fra mange kildepladser og dermed
kan overholde grænseværdien for PFAS ved at blande PFAS-holdigt vand med andet vand.
HOFOR har gennemført beregninger med en grundvandsmodel, som viser, at det at flytte
indvinding fra den PFAS-ramte boring nær grænsen til Glostrup til den nye boring vil medføre
en sænkning af grundvandsspejlet omkring den nye boring men en stigning i
grundvandsspejlet omkring den boring, der er taget ud af drift. Der bliver dermed frem til 2031
tale om en mindre påvirkning af grundvandsforholdene i Glostrup end forventet i 2017.
Ved fuld udnyttelse af indvindingstilladelsen og oppumpning fra alle 5 boringer vil der ske en
sænkning af grundvandsspejlet i Glostup på op til lidt mere end 0,25 m. Ved den nærmeste af
Glostrup Forsynings boringer er påvirkningen dog mindre end 0,25 m. Da Glostrup Forsyning
også er interesseret i at øge sin vandindvinding i området, stilles der i tilladelsen vilkår om, at
HOFOR i samarbejde med Glostrup Forsyning skal fremlægge et forslag til øget overvågning
af grundvandsspejlet i området.
Nabokommuner og -forsyninger er også blevet hørt om denne tilladelse til at inddrage den nye
boring i vandproduktionen på Espevang Vandværk. Der indkom bemærkninger fra
Københavns Kommune, som savnede en vurdering af den mulige påvirkning af Damhussøen.
På baggrund af Københavns Kommunes bemærkning har forvaltningen valgt at gennemføre
en screening af projektet efter miljøvurderingsloven. Konklusionen er, at det at inddrage den
nye boring i produktionen ikke vil have en væsentlig miljøpåvirkning, og at det derfor ikke er
nødvendigt med en miljøkonsekvensvurdering. Screeningsafgørelsen skal offentliggøres på

Rødovre Kommunes hjemmeside.
Forvaltningen vurderer, at den nye boring er afgørende for at sikre vandindvindingen på
Espevang Vandværk, indtil det nye vandværk i Islev er færdigt i 2031. Det indstilles derfor, at
HOFORs ansøgning imødekommes.

Lov- og plangrundlag
Vandforsyningsloven, LBK nr. 1149 af 28. oktober 2024
Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, BEK nr. 867 af 20. juni 2025
Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr. 1272 af 31.
oktober 2025
Boringsbekendtgørelsen, BEK nr. 1260 af 28. oktober 2013
Miljøvurderingsloven, LBK nr. 4 af 3. januar 2023

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Tidsplan
Tilladelsen gælder fra den dato, hvor den meddeles.

Kilde: Rødovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.