Rødovre
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

På dagsordenen 27. oktober, Kommunalbestyrelsen, Rødovre

Tilbud med høj faglig kvalitet - en del af beskæftigelsesreformen

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at kortlægningen tages til efterretning. Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 6. oktober 2026, pkt. 52: Indstilles taget til efterretning. Beslutning fra Social- og Sundhedsvalget, 6. oktober 2026, pkt. 96 Indstilles taget til efterretning.

Ældre og sundhedErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Rødovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 27. oktober 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Sid med til mødet
Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 27. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at kortlægningen tages til efterretning.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 6. oktober 2026, pkt. 52:
Indstilles taget til efterretning.
Beslutning fra Social- og Sundhedsvalget, 6. oktober 2026, pkt. 96
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 21. oktober 2026, pkt. 212:
Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I april 2025 blev der indgået politisk aftale om en ny beskæftigelsesreform med ny lovgivning,
der træder i kraft henholdsvis den 1. februar 2026 og den 1. januar 2027. Aftalen indebærer en
gennemgribende forandring og forenkling af beskæftigelsessystemet med fokus på større
frihed og en mere værdig indsats.
Kommunalbestyrelsen behandlede en række sager om beskæftigelsesreformen på møde i
Kommunalbestyrelsen den 16. december 2025 (sag nr. 234, 235, 236 og 237).
I denne sag fremlægges resultatet af en kortlægning af forvaltningens egne og eksterne tilbud
for ledige og sygemeldte borgere samt muligheder for hjemtagelse af opgaver fra eksterne
leverandører. Desuden fremlægges "Tilbudskatalog" som er et nyt, internt

vidensdelingsværktøj, der skal øge og systematisere synligheden af tværgående, interne
tilbud.
Tilbudskataloget og kortlægningen er udviklet sammen med "Den helhedsorienterede indsats",
der ligeledes fremlægges politisk i sag nr. 53 i denne møderække.

Baggrund

Med beskæftigelsesreformen følger en reduktion på ca. 8 mio. kr. til tilbud og indsatser (konto
5). Social- og Sundhedsforvaltningen har derfor gennemført en kortlægning af tilbud på
beskæftigelses-, social-, sundheds- og genoptræningsområdet med relevans for ledige og
sygemeldte borgere.
Formålet med kortlægningen har været at skabe et bedre overblik over eksisterende tilbud,
undersøge mulighederne for hjemtagelse af opgaver fra eksterne leverandører, hvor det giver
mening for borgerne, samt styrke samarbejdet på tværs af afdelingerne.
Kortlægningen har blandt andet identificeret ydelser, som ikke længere er relevante efter
reformen, samt eksterne ydelser, der kan hjemtages. Resultatet beskrives i denne sag.
Kortlægningen har samtidig vist behov for større tværgående kendskab til de eksisterende,
interne tilbud, som kan understøtte indsatsen for ledige og sygemeldte borgere. Derfor er der
udarbejdet et Tilbudskatalog, som skal skabe et mere systematisk overblik over de interne
indsatser og understøtte medarbejdernes brug af disse.
I processen er anbefalingerne fra § 17, stk. 4-udvalget om borgere langt fra arbejdsmarkedet
samt de seks politiske vedtagne pejlemærker fra december 2025 inddraget. Særligt er der
taget afsæt i pejlemærke 6 om at anvende ressourcerne, hvor de skaber størst værdi, og
pejlemærke 2 om værdien af uddannelse og beskæftigelse for alle.
Kortlægning og hjemtagelse
Arbejdsmarkedscentret har gennemgået de eksterne indsatser, der blev anvendt før reformen,
og vurderet deres relevans inden for de nye rammer.
Som forventet bortfalder en række indsatser med reformen, herunder særligt aktiveringstilbud.
Kortlægningen har imidlertid ikke vist samme potentiale for hjemtagelse af opgaver som først
antaget. Særligt er mulighederne for hjemtagelse til Genoptræningen og Sundhedscentret
mindre end forventet.
Potentialet for hjemtagelse ligger primært i Arbejdsmarkedscentret og svarer til ca. 3 mio. kr.
årligt fordelt på omkring 70 borgerforløb. De relevante tilbud vil fremover blive varetaget internt
i Arbejdsmarkedscentret med et omfang svarende til det nuværende.
Da beskæftigelsesreformen endnu ikke er fuldt implementeret, er fremskrivningen behæftet
med en vis usikkerhed. Der er fortsat behov for at købe specialiserede indsatser fra eksterne
leverandører - f.eks. på handicapområdet.

Arbejdsmarkedscentret følger udviklingen og forbruget tæt og vurderer løbende mulighederne
for yderligere hjemtagelse af indsatser.
Tilbudskataloget
Forvaltningen har udarbejdet en samlet oversigt over interne indsatser, så relevante tilbud til
ledige og sygemeldte borgere lettere kan identificeres. Kataloget skal samtidig understøtte den
tværfaglige tilgang i mere komplekse borgerforløb.
Tilbudskataloget er opbygget med udgangspunkt i borgernes behov og situation. Tilgangen
bygger på anbefalinger fra § 17, stk. 4-udvalget og understøtter samtidig
beskæftigelsesreformens intention om, at indsatsen i højere grad tilrettelægges ud fra faglige
vurderinger med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker.
Formålet med Tilbudskataloget er at skabe et overblik og styrke samarbejdet på tværs af
afdelingerne. Beskrivelserne er derfor holdt korte.
Målgruppen for tilbuddene er ledige eller sygemeldte borgere, som har behov for en ekstra
indsats for at komme tættere på beskæftigelse, uddannelse eller en afklaring af
forsørgelsesgrundlaget.
Indsatserne udvikles løbende i takt med ændringer på arbejdsmarkedet og borgernes behov,
og kataloget opdateres derfor løbende.
Enkelte indsatser indeholder allerede brobygning til tilbud i civilsamfundet. På sigt vil
forvaltningen undersøge mulighederne for i højere grad at inddrage civilsamfundet som en del
af løsningerne for nogle borgere.
Implementering og udvikling
Tilbudskataloget og Helhedsorienteret indsats præsenteres for medarbejdere og ledere
gennem forskellige initiativer, herunder fælles kickoff for relevante medarbejdere og ledere på
tværs af forvaltningen, præsentation på personalemøder og i MED. Desuden udarbejdes der
præsentationsmateriale.
Der er afsat administrative ressourcer, indenfor forvaltningens eksisterende økonomiske
ramme, til løbende opdatering af Tilbudskataloget samt udvikling af en lettilgængelig indgang
på det nye intranet.
Implementeringen er nærmere beskrevet i sagen om Helhedsorienteret samarbejde.

Lov- og plangrundlag
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven).
Lov om sygedagpenge.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Kilde: Rødovre Kommune, Kommunalbestyrelsen, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.